Audi 100 og 200

Der findes masser af spændende sportsvogne, luksusbiler og SUV’er i de sidste 30 års bilhistorie. En Audi 100 er ingen af delene og en Audi 200 er lidt af det hele – alligevel er de to biler næsten ens. Tjek lige den gamle Audi 100 reklame og læs så historien hér…


 

Om Audi 100 og 200

Audi 100 med modelkoden C3 (internt kaldet type 44) blev i 80’erne en milepæl for Audi og var sammen med Quattro og Sport Quattro-modellerne rygraden i Audis rejse fra at blive betragtet som en ”funktionær-Mercedes” mod at blive betragtet som et fuldgyldigt medlem af premium-klubben. Mere om det senere – først en smule bil-historie til at sætte rammen:

Audi blev grundlagt helt tilbage i 1909/1910, men spillede i årtier kun en marginal rolle i bilhistorien. Mærket var ét af fire mærker samlet i Auto Union – deraf også de fire ringe i logoet – og i 1938 udgjorde Audis andel af den tyske bilproduktion sølle 0,1%.

Auto Unions hovedkvarter lå i Chemnitz og kom derfor efter 2. Verdenskrig til at høre under den sovjetiske besættelse. Lad os bare konstatere, at det ikke var specielt befordrende for deres muligheder for at rejse sig hurtigt igen.

I 1948 blev Auto Union slettet fra det østtyske handelsregister og derefter kunne selskabet starte op igen i vesttyske Ingolstadt; den hidtidige Audi-fabrik i Zwickau blev senere omlagt til at producere Trabant i stedet.

Efter diverse mellemspil lancerede Audi i 1965 deres første bil under eget navn og i 1968 kom den første Audi 100 med modelkode C1 på markedet. Efter et naturligt stop over C2, kom så endeligt Audi 100 model C3 i august 1982.

Den nye Audi 100 var tænkt som en seriøs konkurrent til Mercedes E-klasse og BMW 5-serie og man må sige, at Audi ramte hovedet på sømmet med et ganske revolutionerende design.

Et smukt og tidløst design, som også holder 100% 30 år efter.

Ved hjælp af en lang række nye tiltag – bl.a. limede for- og bagruder, sideruder som flugter med karosseriet og udstrakt brug af letmetal – lykkedes det at skabe en stor og moderne bil. Både kabine og bagagerum var meget rummelige men på trods af størrelsen vejede Audi 100 30 kg mindre end forgængeren. Og ikke mindst havde den nye Audi 100 den laveste Cw-værdi for alle serieproducerede biler i verden, og endda uden at ligne noget fra det ydre rum.

Den lave vægt og den gode aerodynamik betød helt konkret, at alle modeller brugte væsentligt mindre brændstof end konkurrenterne og var meget støjsvage, men også at selv de mindste motorer kunne give fornuftige præstationer. Især de to sidste ting var vigtige, når en kommende Audi-køber skulle måle bilen op mod BMW og Mercedes.

Når køberne stod og beundrede de moderne linjer ved forhandleren var det nok sværere at regne ud, at de store rudearealer gjorde bilen til en sauna på solrige dage. De manglende ”tagrender” – ofret i aerodynamikkens hellige navn – betød også, at vandet på regnvejrsdage væltede ned i hovedet, når man åbnede døren og steg ud. Ingen roser uden torne.

Audi forsømte ikke en chance for at gøre opmærksom på den fremragende rustbeskyttelse. Sådan ser et karosseri ud efter en tur i badet.

Derudover var Audi 100 usædvanligt godt rustbeskyttet med helgalvanisering af 36 % af karosseriet og var i det hele taget fra starten bygget i en kvalitet, som ikke stod meget tilbage for konkurrenterne. Ok, måske var plade-samlingerne mere Peugeot end Mercedes, men kravene var ikke helt så høje dengang. Audi 100 kunne også fuldt fortjent smykke sig med den europæiske titel ”Årets Bil 1983”.

Indeni er kabinen kendetegnet ved oceaner af plads (efter datidens standard) og sæder, instrumentbord osv. er på klassisk tysk manér velfungerende og solidt, om end ikke specielt sprælsk. Dystert, kan man også kalde det og i hvert fald med et solidt overskud af hård plastik.

På udstyrssiden var alle 100-modellerne udstyret med detaljer som midterarmlæn på bagsædet, 4-egret rat, intervalvisker, make-up spejl, varme i bagruden og aflåseligt tankdæksel – men der var ikke meget spræl over basisversionen, som blot hed ”100”.

Udover basisversionen fandtes bilen i tre ”bogstav-varianter”:

  • Den lidt finere 100 CC med bl.a. blanke rudelister, sort afdækning mellem baglygterne, velour-sæder, fire nakkestøtter og et ekstra aflæggerum under rattet.
  • Den sportslige 100 CS med bl.a. alufælge, højdejustérbart førersæde, centrallås, omdrejningstæller og tågelygter.
  • Den luksuriøse 100 CD med udstyr som CC og dertil bl.a. højdejustérbart rat, tågelygter, centrallås, radio, servostyring og tågelygter.

På listen over ekstraudstyr var ting som metallak, sædevarme, soltag, aircondition og ABS-bremser, og så var den glade ejer også for alvor kommet op i luksus-ligaen. Husk på, at vi var i starten af 1980’erne.

I en sammenlignings-test i Bilen, Motor og Sport nr. 10/83 skrev journalisten følgende om en Audi 100 CD:

”I øvrigt er der næsten udelukkende godt at sige om Audi 100. Den virker knapt så komfortabel på autobahnen som fx Citroën’en. Til gengæld er den mindre trættende ved længere tids kørsel over 170 km/t. Og dens ”handling” på småveje og i bytrafik er langt bedre end den naturlige konkurrent, Citroën. Kabinen: ”Spitze”! Rattet ligger så lækkert i hånden, instrumenteringen er enkel og måske en anelse kedsommelig, men i hvert fald snydelet overskuelig.”

På motorsiden var der fra starten valg mellem tre benzinere og to dieseler. Indgangsmodellen var den 4-cylindrede 1.8 med 75 hk, som blev overtaget fra VW Golf GTi og forsynet med karburator i stedet for benzinindsprøjtning. De to 5-cylindrede motorer var henholdsvis en karburator-model på 1.9/100 hk og en indsprøjtningsmodel på 2.1/136 hk – med den store motor kunne bilen komme op på 200 km/t, og accelerere fra 0-100 km/t på kun 10,3 sekunder.

Den 5-cylindrede motor var i øvrigt overtaget fra forgængeren, som ved introduktionen var den første serieproducerede bil med 5-cylindret benzinmotor, og denne motor har en ganske karakteristisk lyd.

Diesel var endnu ikke blevet populært i personbiler i starten af 80’erne, men Audi 100 kunne også leveres med en 5-cylindret oliebrænder med en slagvolumen på 2 liter og 70 hk, eller samme maskine med turbo og svimlende 87 hk.

Ganske interessant – og helt i datidens ånd – kunne man vælge to forskellige manuelle gearkasser til sin Audi 100. Enten en traditionel 5-trins gearkasse kaldet 5S (hvor S står for sport) eller en 4+E, som godt nok også har 5 trin, men hvor det sidste trin er lagt ud som et decideret overgear til fordel for brændstoføkonomien. Til gengæld skulle der så røres en del mere i gryden ved overhalinger.

Allerede i 1983 fulgte Avant-modellen, som journalisten på Bilen, Motor og Sport i ramme alvor brugte en del spalteplads på at diskutere, om er en stationcar eller coupé. Den kunne endda leveres med to bagudvendte børnesæder, så der bliver plads til 5 voksne og 2 børn.

Og nu er vi så nået til den sjove overbygning: Audi 200.

Så er der en ny sherif i byen…

Allerede Audi 100s forgænger (model C2) fik undervejs en ”storebror” i form af en bil med samme karosseri og kun moderate ydre ændringer, men hvor interiør og motorvalg var spiffet ekstra op. Fabrikken valgte betegnelsen 200 og den blev særligt kendt for den 5-cylindrede turbomotor, som gav forrygende præstationer.

Audi gentog øvelsen med C3-modellen, og i september 1983 præsenterede de altså en ny limousine-version af Audi 200 på basis af 100-modellen. Avant-versionen fulgte i midten af 1984.

De mindste motorer fra 100-modellen var skåret fra, så indgangsbilletten startede med den 5-cylindrede 2.1 liters benziner med 136 hk. Den sjove del af festen foregik dog med de turboladede modeller, som i starten ydede 182 hk.

En Audi 200 er på mange punkter helt identisk med en 100, men fik udvendigt en kromliste om kølergrillen og deraf følgende lavere og bredere forlygter. Tågelygter var standard og desuden fik fælgene et hak opad til 15”. På bagenden fik Audi 200 en gennemgående liste mellem baglygterne, i samme farve som baglygterne.

Indvendigt var Audi 200 baseret på et CD-trim med et højt udstyrsniveau, men havde et lidt anderledes instrumentbræt, dørbeklædning og sæder end lillebroderen. Hvis ikke det var nok til den kræsne køber, kunne bilen leveres med alt i datidens komfortudstyr, inkl. el-drevne læderstole og fuldautomatisk klimaanlæg.

Topmodellen med turbomotor kunne nå en imponerende topfart på 235 km/t grundet den gode aerodynamik, hvilket gjorde den til en af verdens absolut hurtigste serieproducerede limousiner – måske kun overgået af Jaguars 12-cylindrede XJ-model. Fornuftigvis var ABS-bremser standard på Audi 200 Turbo.

Med en introduktionspris i 1983 på ikke mindre end 535.396 kr. var Audi 200 Turbo aut. den suverænt dyreste bil i Audis program op gennem firserne. Til dén pris kunne man faktisk købe en Mercedes S-klasse eller hvad med en BMW 528i OG en BMW 320i og endda lidt byttepenge i hånden?

Men det VAR også gode sager, og fornøjelsen blev ikke mindre, da Audi i november 1984 introducerede muligheden for permanent firehjulstræk (kaldet quattro på Audisk) over hele paletten, inklusiv modellerne 100 og 200.

Det har mere end noget andet været Quattro-modellen og quattro-firehjulstrækket som er synonymt med Audis ry for teknologisk overlegenhed – noget, de stadig lever højt på i dag.

I anledning af de nye firehjulstrukne modeller lavede Audi en nu ikonisk bilreklame, hvor en Audi 100 quattro kører op ad en finsk skihop-bakke. Udover pigdæk var bilen helt standard, og den kører faktisk af egen kraft op til toppen.

Tjek reklamen hér:

Med det nye firehjulstræk måtte også konstrueres en ny bagaksel til bilen, men det relativt simple baghjulsophæng med en stiv bagaksel i basismodellerne havde også i forvejen nået grænsen for sin formåen.

I efteråret 1985 indførte Audi galvanisk forzinkning af hele karosseriet på Audi 100 og 200 – noget, som Porsche tidligere havde været alene med på markedet. Det bragte rustbeskyttelsen på et helt nyt niveau for branchen og milevidt foran de fleste konkurrenter.

I begyndelsen af 1988 kom det store midtvejs facelift, men i modsætning til i dag var det tilsyneladende ikke dengang nødvendigt at lave radikale ændringer i kofangere, lygter, fælge osv. bare fordi kalenderen tilfældigvis skiftede til et nyt år. De udvendige ændringer begrænser sig til en anderledes montering af vinduesviskerne og nye dørhåndtag, som nu ligger mere fladt mod karosseriet, så man skal med andre ord være seriøs kender/nørd for at spotte det.

Interiøret i en Audi 100 CS før faceliftet.

Benzinmodellerne fik katalysator og Quattro-modellerne fik et nyt differentiale af torsen-typen, som aktivt flytter trækkraft hen til det hjul, som bedst kan udnytte det, men af større interesse er nok den indvendige make-over i kabinen på alle modeller i rækken, som gav et mere moderne og elegant instrumentpanel.

De hidtidige udstyrslinjer faldt bort og blev erstattet med forskellige udstyrspakker, fx Komfort (velourindtræk, metallak, elruder, centrallås, radio m.v.), Sport (sænket undervogn og bredere skærme, sportssæder, læderrat, soltag m.v.) og Business (servo, soltag, elruder, centrallås, radio m.v.).

Interiøret i en Audi 200 Quattro efter faceliftet.

Generelt blev standardudstyret forbedret, men der var stadig et markant spring fra Audi 100 op til 200-modellerne, som var langt mere luksuriøse. Topmodellen kunne endda også fås i en Exklusiv-udgave med læderindtræk, klimaanlæg, soltag og andet godt.

Undervejs i levetiden blev de store 5-cylindrede motorer opdateret i flere omgange og bl.a. opgraderet med større slagvolumen og fireventil-teknik, og det hele kulminerede i 1989 med Audi 200 Quattro 20V med turbo og 220 hk, hvilket gav en topfart på 242 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på kun 6,6 sekunder. Altså præstationer, som selv nu knap 30 år senere kan ryste de fleste BMW og Mercedes i en direkte duel.

I en testkørsel af Audi 200 Quattro 20V i Bilen, Motor og Sport nr. 12/89 beskrev journalisten bilen som Audis bedste (og bedre end den nye storebror V8) og skrev bl.a. følgende:

”200 Quattro 20V er virkelig en overraskelse. Motoren har både kultur og råstyrke i hidtil uset omfang. […] Den er i endnu højere grad en meget kompetent sports-sedan med præstationer få andre biler i denne klasse hamler op med. At Audi 100/200 nærmer sig pensionsalderen, kan man tage let på. I 200 Quattro 20V er teknikken ualmindelig ungdommelig, og der er ikke en rynke at spore i ansigtet.”

Den fine topmodel kendes enten på den lange betegnelse på bagsmækken eller på kofangerne, hvor den lakerede nederste del er trukket helt frem som en underlæbe både foran og bagpå. Audi 200 Quattro 20V nåede kun at være på markedet i tre år, inden Audi 100 blev afløst af den nye C4-model og Audi 200 helt gled ud af sortimentet og efterlod V8-modellen alene på toppen af kransekagen.

I 1990 blev de fleste af Audi 100-modellerne faset ud, mens dieselmodellerne fik nogle ekstra måneder på markedet. Det blev til i alt 1.188.802 Audi 100 og 200, hvoraf kun 93.594 var 200-modeller.


 

Hvorfor er Audi 100/200 interessant

Audi havde længe arbejdet på at blive anerkendt i det fine selskab med de to gængse tyske premium-mærker BMW og Mercedes, men med model 100 trådte de for alvor i karakter med deres selvstændige profil i gruppen.

Hvor BMW dyrkede køreglæden med ”Freude am Fahren” og Mercedes tiltrak gamle mænd med ”Das Beste oder Nichts”, gik Audi en anden vej med ”Vorsprung durch Technik”. Forhjulstræk eller quattro-teknik, 5-cylindrede motorer, helgalvanisering, fokus på aerodynamik, en udstrakt brug af aluminium og en generelt høj kvalitet i alle detaljer – alt sammen elementer, som berettigede Audis plads i gruppen. Måske var den ikke kvalitetsmæssigt helt på højde med en W124 E-klasse eller en E34 5-serie, men den var et stort og vigtigt spring fremad.

Hvis du søger en bil, som sætter dit hjerte i brand, skal du ikke kigge efter en Audi 100, men det er forkert at afskrive den blot fordi den er mere klinisk end en BMW 5-serie. Og hvis du gerne vil have heste nok i stalden til et rask væddeløb, så kan en Audi 200 Turbo eller 20V altså sagtens trække fra land. Det er bare ikke pointen med sådan en bil.

Jeg havde engang en midaldrende chef, som kørte en Audi 100 2.3E gennem en årrække. Omkring år 2000 købte han en spritny Audi A6 2.8 Quattro som afløser, og vi unge mænd på kontoret så beundrende på den nye 800.000 kroners luksusbil med firehjulstræk, V6-motor og alt i udstyr og ikke mindst drømte vi hede drømme om engang at tjene penge til den slags fornøjelser.

Efter et par måneder begyndte han igen at køre i den gamle 100’er på daglig basis. Han var ikke just den smalltalkende type, men jeg dristede mig alligevel til forsigtigt at spørge hvor den dejlige nye A6’er var blevet af? Han svarede ret kort, at den holdt i en garage derhjemme. Han blev aldrig glad for at køre i den, når han sammenlignede med sin 10+ år gamle Audi 100, så han foretrak den gamle bil. Kan du se pointen?

Den store Avant-model kunne fås både som Audi 100 og Audi 200 og vakte begejstring, både med design og anvendelighed.

En Audi 100 eller 200 er en rimeligt moderne kvalitetsbil som stadig kan overbevise, og i de mere veludstyrede modeller – særligt Audi 200 – får du samtidig et højt niveau af luksus og komfort, uden du behøver ty til en 8-cylindret Mercedes med en prangende stjerne på køleren. En Audi 100/200 kan gå under huden på dig, og kan også i 2017 fragte en hel familie trygt rundt i ind- og udland uden at ruinere dig, hverken på tankstationen eller på værkstedet.

Hvis man overvejer Audi til investering, bør man kigge på de sportslige modeller som Quattro/Sport Quattro, 90 Coupé eller en TT’er, men Audi 100/200 er biler, der står respekt om i markedet, og bunden er helt klart nået rent prismæssigt.

En 200 Quattro kan godt fange en prisstigning i løbet af de kommende år, men det er forbundet med en høj grad af usikkerhed.

Køb den, brug den, nyd den. Og sæt pris på den som et fint ikon for Audis nyere historie.


 

Hvad skal man gå efter?

For mig er der kun én farve til en Audi 100/200: sølvmetallic. Men den hvide og den bordeaux-røde har bestemt også deres pladser i paletten og der findes heldigvis også syrede grønne og brune farver, som jo altid pynter i bybilledet.

Uanset farvevalget er det dejligt let at finde et eksemplar, som ikke er mishandlet til døde, allerede fordi de færreste unge mænd med årskort til T. Hansen har været tiltrukket af en Audi 100/200. Det er bare ikke dén slags bil, og der er større chance for at finde et eksemplar, som har været kørt af en pensioneret revisor.

Modellen har – udover indeklima-problemer i sommerperioden – ingen mekaniske eller karosserimæssige svagheder af betydning, og kvaliteten er som nævnt meget fin. Særligt den gode rustbeskyttelse har sørget for, at der kører mange eksemplarer endnu.

Men, men, men – træerne vokser ikke ind i himlen, og det er jo ikke anderledes end med andre 30-35 år gamle biler. Teknikken kan være (meget) slidt og der kan sagtens være rustangreb flere steder efter dårlig vedligeholdelse, dårligt udbedrede skader eller andet.

Tilmed har en del modeller kørt rigtig langt, simpelthen fordi bilen er bygget til det og indbyder til det både sommer og vinter. Det er ikke et typisk liebhaver-køretøj, som har tilbragt det halve af året i en opvarmet garage, så en del biler – særligt de praktiske Avant-modeller – er også blevet slidt grundigt af ejer nr. 3, 4 eller 5.

Det er en brugs-bil ligesom en Ford Escort, en Saab 900 eller en Volvo 850, så forvent at bilerne på markedet har kørt i al slags vejr og at sæderne i en Audi 100 har lagt betræk til både isvafler og haveaffald.

Kromkanten om lygterne og de fremtrukne kofangere afslører en Audi 200 Quattro 20V

Jo højere op i modelhierarkiet – jo større chance for at finde et velpasset eksemplar, og det taler også for at lede efter en af de lidt mere sjældne 200’ere. Og så er det bare sjovere at køre med 200 hk end med 75 hk.

Både motorer og gearkasser er langlivede og seje, men almindelig service og olieskift er altid nødvendigt for at holde drivlinjen sund i årtier, så tjek servicebogen. Særligt turbomodellerne kan have været udsat for lange højhastigheds-ture på Autobahn, og turboteknologien i 80’erne var ikke så solid som i dag, så tjek om bilen trækker rent op gennem registeret og ikke sender røgskyer ud af udstødningen.

Quattro-systemet er både solidt og gennemprøvet, men det kræver mere omhu – og mere kapital – at holde kørende, end det simple forhjulstræk. Det er en god idé at få systemet tjekket af en erfaren Audi-mekaniker, men start selv med at konstatere, om bilen holder kursen under acceleration eller trækker skævt, og om der er mislyde ved skarpe sving. Tjek også dækkene for skæv-slidning.

Det store midtvejs-facelift gjorde bestemt noget godt ved interiøret, men omvendt er de første årgange begyndt at opnå veteranstatus, med følgende reduceret ejerafgift og forsikring. Jeg ville enten gå efter en tidlig og ”ren” Audi 100 eller en af de sene Audi 200, selvfølgelig helst som Quattro 20V.


 

Hvordan ser markedet ud?

Det ser rigtig fint ud, så snart du lige har afstemt dine forventninger.

Fordi det ikke er en klassisk samlerbil finder du ikke et time-warp eksemplar andre steder end på Audis eget museum i Ingolstadt. Der er også mere end langt imellem de ekstremt velplejede garage-biler med under 50.000 km på tælleren.

Regn i stedet med at lande med en bil med 100-200.000 km på tælleren.

Priserne ifølge MotorKlassiks prisguide i Youngtimer 2/2017 ruller fra 3000 euro for en velplejet Audi 100 CD 1.8, over ca. 5000 euro for en velplejet 100 2.2E Quattro eller Turbo og op til 11.000 euro for en velplejet Audi 200 Avant Quattro 20V, altså den absolutte topmodel.

Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke bliver billigere!

På det danske marked er der ikke mange til salg, og de udbudte er typisk de meget slidte modeller med lidt for store alufælge eller biler, som ikke er i køreklar stand.

På det tyske marked er der et kæmpe udvalg, og for 3000 euro kommer du rigtig langt med en Audi 100, mens 12.000 euro rækker til de bedste udbudte eksemplarer af en 200. Altså et prisniveau, som matcher guiden ovenfor. Der er selvfølgelig enkelte private sælgere, som forsøger sig med at skrue prisen op i urealistiske liebhaver-niveauer, men dem kan du roligt styre udenom.


 

Karakterer

Driftsstabilitet
Sjæl/charme
Pris/kvalitet
Investeringspotentiale
Samlet vurdering
Gennemsnit


 

Bonus-info:

  • En klassisk Bond-bil? Nej, men Timothy Dalton kørte faktisk en Audi 200 Quattro på østrigske plader i The Living Daylights. Bilen står i dag opbevaret hos Audi.
  • Audi 200 Quattro fik en karriere som rally-bil hos fabriksteamet Audi Sport med bl.a. Walter Röhrl bag rattet. Den høstede en sejr i Safari Rally i 1987 (kørt af Hannu Mikkola). Se historien hér:
  • I Sydafrika kom Audi 200 til at hedde Audi 500 i stedet, og i USA skulle vi helt op i Audi 5000 for at sælge bilen. Desværre blev bilen i tv-programmet 60 Minutes fejlagtigt beskyldt for at kunne sætte sig selv i gang, hvilket angiveligt førte til dødsfald. Det viste sig at være simple brugerfejl, men udsendelsen skadede Audis ry mærkbart i USA og betød, at de fra 1989 skrottede betegnelsen 5000, og i stedet brugte de europæiske betegnelser 100 og 200 om bilerne.

 

Primære kilder:

  • Bilen, Motor og Sport nr. 10/82 – ”Ny Audi 100 – bilen med det bedste Cw-tal”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 12/82 – ”Hygge-snak ved 200 km i timen”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 1/83 – ”Årets mest spændende bilnyheder”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 8/83 – ”100 Avant – ny norm for rummelighed”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 10/83 – ”Langturs-test af langturs-biler”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 12/83 – ”235 km/t i ny turbo-limousine”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 12/84 – ”Bag rattet i alle Audis quattro’er”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 2/85 – ”Nyt ophæng til Audi’s Quattro’er”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 4/88 – ”Tek-nyt om torsen differentialet” og ”Stærke Audi-nyheder, der ikke ses”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 12/89 – ”5-personers sportsvogn”
  • Bilen, Motor og Sport nr. 7/88 – ”Stille kørsel med 190 km/t”
  • Youngtimer nr. 1/2016 – ”Ehrgeiziger Musterknabe” og ”Der V8 des kleinen Mannes”
  • Youngtimer nr. 1/2017 – ”Das Piëch-Auto” og ”Oberklasse-Quattro”
  • Youngtimer nr. 2/2017, ”28 Jahre mit einem Auto”
  • Autobild Klassik – ”Effektivität bestimmt das Handeln” (fra autobild.de)
  • audi100-online.de
  • langzeitauto.de
  • Wikipedia.de
  • Mobile.de, Bilbasen.dk, Dba.dk og Veteranposten.dk for priser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *