Ford Sierra XR4i og XR4x4

Det er svært at være den nye dreng i klassen. Det bliver typisk ikke nemmere, når man ligner en klump gelé, mens de andre ligner papkasser. Ford Sierra havde heller ikke den nemmeste fødsel, men så puttede Ford da bare en stor motor under hjelmen og to vinger på bagsmækken, og kaldte den for XR4i. Bum. Så var succesen hjemme, eller…?

 

Om Ford Sierra XR4i og XR4x4

Det er nok svært i dag at forestille sig, hvor stor en revolution Ford egentlig skabte med deres nye Sierra ved introduktionen i efteråret 1982 på biludstillingen i Birmingham.

Ford viste denne prototype i 1981, og inspirationen til Sierra er mere end tydelig.

Det hjælper at holde et billede af forgængeren – den go’e gamle Taunus – op foran næsen, og se forskellene med egne øjne. Fra et firkantet 3-box design med god plads til den broderede pude i bagruden, sprang den gamle bilkoncern adskillige udviklingsled over, og gik direkte til et moderne og aerodynamisk design. Foran prydet af en skrå kølergrill med få plasticlameller, over en vindglat midtersektion til den særlige afslutning med den samtidige Ford-specialitet i form af en lille stump hæk i aerodynamikkens navn.

Med tophængslet bagklap var Sierra en 5-dørs hatchback, hvilket var et modigt indspark i en traditionspræget bilklasse fyldt med sedan’er. Og igen et markant spring væk fra Taunus-modellens traditionalisme.

Eller som Rogers Søgaard beskrev det ved introduktionen i Bilen, Motor og Sport i oktober 1982:

”Når 80ernes bilhistorie engang skrives, vil 1982 bl.a. blive husket som Sierras fødselsår. Året, da Ford hoppede sideværts ud af sine stylingsmæssigt konservative traditioner.”

Når man ser Fords egen Probe 3 prototype fra 1981, er det ikke svært at se, hvorfra det ydre Sierra-design udsprang. I det hele taget var der en god portion 80’er space-tech over designet, og Probe-designet kunne for så vidt have været sat på luftpuder og taget med i Star Wars uden at falde ved siden af.

Teknik på bagkant

Mens Uwe Bahnsens design var lidt forud for sin tid, var teknikken lidt bagud. Først og fremmest holdt Ford fast i baghjulstrækket til Sierra-modellen i en tid, hvor de fleste større konkurrenter – inkl. Opel Ascona C, Renault 12/18 og VW Passat – var skiftet til det mere pladsbesparende og forudsigelige forhjulstræk.

Tilsvarende med motorudvalget, som i starten var begrænset til de gamle og velprøvede Pinto-motorer fra forgængeren. Desuden var motoren koblet til en manuel 4-trins gearkasse, hvilket også var lidt magert, når flertallet af konkurrenterne tilbød mere moderne 5-trins gearkasser. Den 5-trins blev dog tilbudt som ekstraudstyr på de fleste Sierra-modeller.

På trods af den traditionelle drivlinje, var Sierra en moderne bil til en moderne tid, og også inventaret var nyt og 80’er-smart på den lidt dystre mørkegrå måde, som de europæiske bilmærker var eksperter i dengang. Hvis du døsede hen og ramte hovedet i rattet, instrumenterne eller andre steder, var plasten tilpas hård til at du vågnede brat, og det er vel også en slags aktiv sikkerhed før airbag’en kom til.

Ford Sierra var så stor en nyhed – og så fin en bil – at den kun snævert tabte kampen om at blive Årets Bil i Europa i 1983 til Audi 100. De to biler delte faktisk samtlige førstepladser i afstemningen med 16 deltagende bilmodeller, men altså med et lille forspring til Audien.

Det danske line-up

By Wouter82 - Own work, CC BY-SA 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=52356639

Forskellen ses tydeligst i frontgitteret – fra det grå på basismodellen til den lukkede front på XR4i-modellen til højre.

Ved introduktionen i Danmark i slutningen af 1982 var der valgmuligheder mellem 4-cylindrede benzinmotorer på 1,3 eller 1,6 liter, en V6 på 2 eller 2,3 liter og endelig en gammeldags 4-cylindret Peugeot-dieselmaskine på 2,3 liter. På udstyrssiden rangerede Sierra fra den super-skrabede basismodel (bare ’Sierra’), over L og GL og op til Ghia-topmodellen, som var helt fornuftigt udstyret.

Priserne lå fornuftigt i forhold til konkurrenterne; fra 98.270 kr. for en Sierra 1300 op til 180.990 kr. for en 2300 Diesel L i stationcarudgave.

Der var generelt ikke meget spræl i udstyret på en europæisk mellemklassebil i 80’erne, og Ford var ingen undtagelse, så man skulle op i Ghia for at få noget vi i dag ville kalde acceptabelt, og det var stadig uden el-ruder, servostyring og andet tant og fjas. Udefra kendes de tidlige Ghia-modeller bedst på den lukkede kølergrill og de bredere forlygter, som dog i 1985 blev udbredt til flere af de andre modeller også.

Få måneder efter introduktionen i Europa kom den rummelige stationcarudgave Turnier på banen – men de mest konservative bilkøbere måtte stadig kigge langt efter en sedan. I virkeligheden kunne de bare dreje hovedet i Ford-forhandlerens showroom og se på den nye Ford Orion, der som bekendt var sedan-modellen af Escort, og det var der også en del, som gjorde.

Og så til den sjove del…

Allerede i marts 1983 kom så den foreløbige sportslige kulmination med specialmodellen Sierra XR4i, som på mange måder skilte sig ud. Ikke bare var XR4i i modsætning til de øvrige modeller tredørs – hvilket i løbet af sommeren 1983 blev udbredt som en mulighed til de andre varianter også – men den blev udstyret med den kendte og ganske glimrende 2,8 liters V6 fra Ford Capri (kendt som Køln-motoren, med rødder tilbage til 1964), men nu med solide 150 hk. Dertil en 5-trins gearkasse.

Ford Sierra XR4i

Den udvendige styling sendte et klart signal om, at Ford mente det alvorligt med deres XR4i

Pludselig blev den solide mellemklassebil forvandlet til en respektabel lyskryds-duellant, med en tophastighed på 211 km/t og en accelerationsevne fra 0-100 km/t på 8,4 sekunder. Det var evner, som spillede pænt op mod de samtidige BMW 323i, Mercedes 190 2.3 E og endda Porsche 924.

Udvendigt kunne Sierra XR4i kendes på de grå plastickanter rundt om de særlige 8-huls alu-hjul og den røde stribe rundt om karosseriet. Foran var grillen helt lukket (lige som på Ghia-modellen) og bagpå arbejdede Ford-ingeniørerne tilsyneladende ud fra devisen, at når én spoiler er godt, må to være dobbelt så godt. I hvert fald blev der klistret to planker på hækken; ikke i Cosworth-surfbræt-størrelse, men dog store nok til at sende de helt rigtige signaler i trafikken.

De røde striber fortsatte indenfor på rat, instrumenthus, gearstang m.v. og udstyrsniveauet var i den høje ende (altså for en Sierra – der var fx stadig ikke servostyring som standard). Der skete hele tiden små ændringer med rat, gearknob, radio m.v. gennem den korte produktionsperiode, og de røde striber blev til sidst fjernet indenfor og nedtonet udenpå, mens finesser som elruder, elspejle og centrallås blev standard i den sidste årgang.

Hvis du stadig er i tvivl om Ford mente det for alvor, så se lige denne argentinske reklame fra 1984. Og ja, de har lagt rovdyrlyde på i stedet for motorlyd – det passede åbenbart godt til synthesizer-soundtracket:

 

En køremaskine, eller?

Undervognen blev i XR4i opgraderet med bedre støddæmpere og krængningsstabilisatorer for og bag, men i bund og grund var køreoplevelsen i en XR4i mere Sierra end 323i. Det var bestemt ikke dårligt, men der skulle bare mere til for at forvandle en fredelig familiebil til en baneracer.

Sierra XR4i kunne leveres i hvid, sort, blå, rød, sølv og grå, men signaturfarven var helt tydeligt den hvide, som også går igen på de fleste pressefotos, og hvor den grå plast og de røde striber fremtræder tydeligst.

Anmeldelserne var generelt meget positive, og i en gruppetest fra oktober 1983 mod bl.a. Audi 100 CD og BMW 525e får bilen bl.a. følgende ord med på vejen i Bilen, Motor og Sport:

”XR4i’eren møder nemlig op med feltets største kraftoverskud. Den 2,8 liters store indsprøjtningsmotor sætter Ford’en i stand til at distancere konkurrenterne på overbevisende måde, både når det gælder acceleration, march-hastighed og topfart. På autobahnen kan XR4i’eren, når ellers trafikken tillader det, holde en effektiv march-hastighed på 190 km/t. Prisen for at udnytte denne formåen er et ret højt benzinforbrug.”

Efter lidt brok over at benzintanken ikke er så stor som lovet (hvorfor journalisten løber tør på en tysk landevej), fortsætter han omkring køreegenskaberne:

”Køreegenskaberne lever heldigvis op til de voldsomme fartressourcer. […] Affjedringen er ikke sportshård, men den passer fint til en langtursbil. XR4i’eren fører sig stabilt frem på hurtige motorvejspassager, og end ikke lidt rask kørsel på en bjergvej slår den ud af rytmen. Ford Sierra XR4i har således langtursbilens vigtigste kvaliteter. Den er hurtig, komfortabel og velkørende.”

I virkeligheden ramte journalisten meget godt hovedet på sømmet; motoren havde rigeligt med heste, men den store støbejerns-V6 med 2 ventiler per cylinder var ikke et ægte ”cuore sportivo”. Der er et fint gammelt kinesisk ordsprog som lyder, at du ikke kan forvandle en gris til en væddeløbshest – højst til en meget hurtig gris. Det passer måske meget godt i denne sammenhæng.

En begrænset succes

Hvordan gik det så med salget af Sierra XR4i? Tja, succesen udeblev tydeligvis for Ford. Selvom køreegenskaberne var udmærkede, bilen rummelig og kvaliteten i orden, var prisen også krøbet lidt for langt op mod konkurrenterne fra de mere prestigefyldte mærker som BMW og Mercedes, og det gjorde det selvfølgelig svært at sælge bilen.

Ford Sierra XR4i

De fine røde detaljer adskilte interiøret fra de øvrige modeller, men der var stadig ikke meget spræl i kabinen.

Til en pris på 219.989 kr. på danske nummerplader i 1983 lå XR4i i direkte konkurrence med BMW 323i og 520i, og hånden på hjertet: hvis man gik efter en sporty og prestigefyldt familiebil, var BMW’erne lidt mere oplagte valg.

Det blev ikke bedre i løbet af levetiden. I 1986 kostede en ny XR4x4 solide 350.000 kr., hvilket var lidt mere end en Audi 100 CD, en Citroën CX Turbo eller en Saab 900 Turbo 16. Mange penge, med andre ord.

Fords marketing-afdeling lavede selv en brugerundersøgelse blandt ejere af konkurrerende bilmodeller for at finde ud af, hvorfor de adspurgte ikke havde valgt en XR4i i stedet. Svarene ledte angiveligt i alle retninger og konklusionen var, at der ikke kunne peges på en bestemt, udløsende årsag til den manglende succes. Udover måske, at der var et Ford-emblem på fronten.

Der blev kun fremstillet 25.662 eksemplarer af Sierra XR4i i perioden fra foråret 1983 til september 1985, hvor den firehjulstrukne XR4x4 blev lanceret som afløser.

Nu med firehjulstræk

XR4x4 havde den samme fine motor, men firehjulstrækket gav selvfølgelig en helt anden køredynamik, selvom det var udlagt med 2/3 kraft til baghjulene og resten foran. Til gengæld blev der skruet op for udstyret, så der nu var indfarvede skørter, soltag, elruder og -spejle, servostyring og nye syv-egrede alufælge som standard. Desværre ryddede Ford også op i spoiler-cirkusset på bagsmækken, så XR4x4 mistede noget af sit særpræg.

Med Sierra XR4x4 blev det ydre nok tonet en smule ned, men firehjulstrækket gav uomtvisteligt bedre og mere sikre køreegenskaber. Eller som Bilen, Motor og Sport skrev i januar 1986:

”Sammenlignet med Sierra XR4i er der her tale om en meget bedre bil. Borte er XR4i’ens lidt svømmende karrosseri-bevægelser. Krængningen er mindre, og det ”fladere” indtryk i svingene får én til at føle sig på toppen verden, når 4 x 4’en accelererer ud af hjørnet – uden hjulspin.”

I en sammenlignende test senere samme år nåede bladet da også frem til, at XR4x4 var mærkbart hurtigere end XR4i rundt på en racerbane, og samtidig bød på langt mere køresikkerhed.

Kort efter kom den vilde Cosworth-version på banen og indtog naturligt toppen af Sierra-hierarkiet, og så gik glansen af XR-modellen. Hvor XR4i og XR4x4 var forfinede sportsudgaver af almindelige personbiler, var Sierra Cosworth en decideret racerbil, der var skabt til gruppe A. Den var enormt spændende, men den har fortjent sin egen artikel, så ikke mere om den model hér.

Forskellige facelifts

Den oprindelige Sierra XR4i ”døde” altså en lidt for tidlig død i 1985, og nåede således ikke at være på markedet da den nye Sierra-model kom på markedet til modelåret 1987. Den kendes på den ændrede front, hvor kølerhjelmen fortsætter i en ubrudt bue mellem forlygterne, og hvor blinklysene er flyttet op i lygtehøjde, i stedet for at hænge nede i kofangeren. Interiøret blev revideret og forbedret på flere punkter og en sedan kom til modelrækken, så alle brugerønsker kunne opfyldes.

XR4i-modellen kom tilbage i Sierra-serien til det lille facelift i 1990 (hvide blink foran, røgfarvede baglygter), hvor motoren til det danske marked var en 2,9 liters version af samme gamle V6-blok. Bilen fejlede stadig ikke noget, men tiden var for længst løbet fra den. Med Cosworth-udgaverne solidt plantet i toppen af fødekæden, og med den almindelige udvikling på markedet i mente, var der i realiteten også nu tale om et udstyrsniveau mere end en sportslig topmodel.

Bemærk, at den reviderede XR4i af nyeste generation kørte med en 120 hk 2-liters motor på flere store markeder, så dem støder man ofte på i markedet.

Ford havde fra starten sat alle sejl til for at skabe en volumensælger. At Sierra alligevel skulle ende med en levetid på 11 år og en produktion på over 2,7 mio. eksemplarer, havde de næppe turdet håbe på.

Den amerikanske drøm

Den amerikanske udgave hed Merkur XR4TI om kom bl.a. med en helt anden motor – og med et andet badge på fronten.

Ford ville i øvrigt også give deres amerikanske kunder en bid af den sportslige Sierra-kage, men det var ikke en helt simpel manøvre at sælge XR4i derovre. De skrappe amerikanske miljøkrav betød, at den gamle V6 ville blive kastreret godt og grundigt, så i USA blev bilen i stedet fra 1985 solgt med en 175 hk 2,3 liters turboladet R4-motor.

Samtidig ønskede Ford at skabe en mere cool atmosfære om bilen og måske distancere den lidt fra deres husholdningsmodeller, så med lidt klumpet badge-engineering blev den omdøbt til Merkur XR4Ti, som hverken var Ford eller Mercury, men bare lød helt almindeligt kikset.

Det var ikke kun motoren, som måtte en tur gennem lov-maskinen for at få adgang til USA; omkring 850 dele måtte ændres for at opfylde diverse krav og regulativer, og bilen tog mere end 100 kg på på rejsen. For ikke at lave rav i Fords europæiske Sierra-produktion blev den i øvrigt bygget hos Karmann i Køln i stedet.

Med 42.372 solgte Merkur XR4TI kan man ikke kalde det en bragende succes på så stort et marked, men en sjov parentes i Ford-historien er også værd at tage med.

 

Hvorfor er Ford Sierra XR4i og XR4x4 interessant?

Tja, det er egentlig et godt spørgsmål. Det er en bil, som knap kan trække bukserne af en gennemsnitlig firmabil i vore dage – og da slet ikke en moderne GTI eller sportsmodel. Det er ikke en oplagt køremaskine til hverken snoede veje eller lange stræk – i hvert fald ikke i sammenligning med andre og nyere alternativer.

Komforten er fin (for en 80’erbil), men køb hellere en ældre Mercedes eller en fransk bil, hvis du ønsker at duve blødt afsted.

Hvis du søger en Ford med godt investeringspotentiale, skal du nok nærmere rette blikket mod en Cosworth (gerne RS500) eller en tidligere Escort i RS-udgave.

Hvad er der så tilbage?

Der er stadig en velkørende og solid familiebil med en nagelfast 80’er-attitude og store vinger, samt en ganske hæderlig performance og udmærket komfort. Hvis man er til den slags pakke – og det er vi stadig nogen, der er! – så er det et stilsikkert og anderledes valg.

Flertallet af med-trafikanterne vil bare se en gammel Ford, men dem kan du være ligeglad med. En Ford Sierra XR4i eller XR4x4 er en værdig ny-klassiker.

 

Hvad skal man gå efter?

Ford Sierra XR4i

Den solide V6 på 2,8 liter kan holde til at blive brugt og er nem at vedligeholde.

Den gode nyhed er, at motor og drivlinje er solide og nemme at vedligeholde, og i øvrigt billigt at reparere på.

Den dårlige nyhed er, at 98% af alle Sierra XR er blevet pisket rundt på diverse sogneveje af suspekte unge mænd. Enten som 2., 3. eller 12. ejer – det er en oplagt ”brug-og-sælg-videre” model. Bilen kan også fint holde til at blive brugt, men servicehistorien skal altså være nogenlunde ordentlig.

Tjek som altid at fælge og radio er originale, og der ikke er pillet ved affjedring eller udstødning. Hvis bilen endda står på kvalitetsdæk af nyere dato er det et tegn på, at der ikke er sprunget over hvor gærdet er lavest med vedligeholdelsen.

Rusten bider også i en Sierra, som tilmed typisk har kørt i al slags vejr og i alle typer terræn. Særligt i skærmene og omkring bagakslen findes ofte rust, og karossen kan være hinsides sund fornuft. Den skal helst tjekkes på lift inden køb.

Reservedele kan stadig skaffes til en ældre Sierra, men visse karosseridele fås nu kun hos ophuggere. Ford Foerster i Koblenz skulle have et lager af reservedele, som kun vanskeligt skaffes andre steder.

Den første og originale XR4i er med afstand den mest eftertragtede Sierra XR-model, uanset om de senere udgaver kører bedre osv. Det må derfor være dén, du skal gå efter frem for en XR4x4.

Med hensyn til udstyr og farvevalg, er der reelt så få biler på markedet, at det er dumt at være for kræsen. Den hvide farve er dog helt oplagt signaturfarven til en XR4i, og vil helt sikkert også holde værdien bedst.

 

Hvordan ser markedet ud?

Ford Sierra XR4i

Der var en begrænset periode i 80erne, hvor det var smart at lave modelnavnet som klistermærke – gerne ekstra stort…

Særligt englænderne var og er glade for Ford Sierra, så markedet derovre er noget mere ophedet. Der er til gengæld ikke meget sjov i at køre en højrestyret bil i Danmark, så det er ikke så relevant for os.

Der er ikke mange Sierra XR tilbage på markedet i bare nogenlunde ordentlig tilstand, så det bliver lidt af en opgave, at finde en. Som sædvanligt er det noget nemmere i Tyskland end herhjemme, men det bliver stadig en væsentlig udfordring.

I Tyskland har interessen været stigende gennem en årrække, og en meget velholdt XR4i af første generation, kan godt komme op omkring 13.000 euro. En XR4x4 eller sidste-generation XR4i koster til gengæld stort set ingenting. Under alle omstændigheder er den danske registreringsafgift til at overskue.

Investeringsmæssigt er det ikke en bil med det helt store potentiale. Priserne har allerede taget et væsentligt hop rent procentuelt i de sidste 3-4 år, og jeg forventer at de flader markant ud. Du kommer næppe til at tabe penge på den, hvis du holder den i god stand, men regn ikke med en stigning.

 

Karakterer

Driftsstabilitet
Sjæl/charme
Pris/kvalitet
Investeringspotentiale
Samlet vurdering
Gennemsnit
 

 

Bonus-info

  • Mens XR4i gjorde den europæiske trafik en smule mere mangfoldig, lavede Ford andre tilsvarende versioner til de oversøiske markeder. Udover den amerikanske Merkur XR4TI blev Sierraen i Sydafrika produceret med en 3 liters V6 (hos Ford-fans kendt som Essex-motoren) og solgt som XR6.
  • Ford lavede også 250 eksemplarer af Sierra med den 5 liters V8 fra Ford Mustang, og solgte bilerne på det sydafrikanske marked under betegnelsen XR8. Med 204 hk under hjelmen var den ydelsesmæssigt helt på niveau med Cosworth-modellen.
  • XR står angiveligt for ’eXperimental Racing’, og Ford har en lang og verdensomspændende tradition for at bruge betegnelsen for de mest sporty modeller i deres line-up. I Europa har vi haft fornøjelsen af bl.a. Fiesta XR2, Escort XR3 og altså Sierra XR4.

 

Primære kilder

  • Bilen, Motor og Sport som følger:
    • 10/1982: En vindglat nyhed – Ford Sierra
    • 1/1983: Audi 100 blev Årets Bil 82 og Sierra – mere end en formssag
    • 6/1983: Ford Sierra XR4i – blød lykke
    • 10/1983: Langturs-test af langturs-biler
    • 5/1984: Sportstest: Ford kontra Opel
    • 5/1985: Den sidste nye i 4×4-klubben
    • 6/1985: Ny Cosworth med turbo
    • 11/1985: Nu kan Sierra også køre ligeud
    • 1/1986: 4-hjulstræk gør Sierra til en ener
    • 8/1986: 4-hjulstrækkeren – hurtig og sikker
    • 1/1987: Turbo’en gør den perfekt
    • 3/1987: Ny Sierra med sedan-facon og 4×4 vinder
    • 7/1991: Er 100 cm3 nok til at gøre Sierra moderne?
  • Bilrevyen 1984 og 1986
  • Youngtimer 5/2015: Der beste Ford Sierra für Sie
  • Youngtimer 6/2015: Ganz in Weiss
  • Youngtimer 1/2017: Sport-Limo aus Köln
  • Youngtimer 2/2018: Heiss auf Weiss
  • Wikipedia
  • motortrend.ca
  • pistonheads.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.