Om mig

Foto: leftfield.dk

Jeg hedder Rune Seest, er i starten af 40’erne og bor i Aarhus med min familie.

Som dreng forestillede jeg mig først at jeg skulle arbejde som chauffør for dronningen, hvilket jeg forestillede mig indebar at sidde bag rattet af en Rolls-Royce det meste af dagen og glide afsted. I virkeligheden handler dét job mere om at vente i timevis på mærkelige tidspunkter og steder (og så kører hun vist også primært Bentley), så jeg skiftede tanke-spor og satsede i stedet på at blive motor-journalist.

Jeg ville måske have haft mere succes med dén drøm, hvis jeg var startet på journalistuddannelsen i stedet for at starte på jurauddannelsen.

Nu arbejder jeg med noget helt andet og nøjes med at nørde med bilstoffet i min fritid. Drømmen om at beskæftige mig med biljournalistik har jeg dog aldrig helt kunne slippe, og det er derfor jeg driver denne hjemmeside.

Ved siden af arbejdet og hjemmesiden leverer jeg artikler – både tekst og billeder – til FDMs blad Motorclassic, som netop handler om de biler, min hjemmeside også er fyldt med.

Jeg startede også online handelsplatformen Klassikermarkedet.dk, som er dedikeret klassiske biler, youngtimers og specialbiler, fordi jeg synes der manglede et sted, hvor de spændende biler er samlet på ét sted – og ikke drukner i annoncer for minibiler eller traktorer.

Privat har jeg en forkærlighed for Ferrari (0 indtil videre), BMW (6 indtil videre) og Porsche (2 indtil videre), men jeg har også haft fornøjelsen af biler fra Mazda, Skoda, VW, Mercedes og Volvo, og jeg har været glad for dem alle. Jeg har et åbent sind – der findes heldigvis virkelig mange spændende biler derude!

Min uddannelse har måske ikke givet mig let adgang til at beskæftige mig med bilstof i arbejdslivet, men til gengæld har den rustet mig til at sætte mig ind i de forskellige regler om registreringsafgift, syn, import, moms m.v. Jeg har indtil videre importeret tre biler og har også haft “fornøjelsen” af at lægge arm med Skat om afgiftsfastsættelsen på den ene; jeg fik heldigvis medhold til sidst.

Jeg kan kontaktes via kontaktformularen nedenfor eller på rune[snabel-a]bileriblodet.dk


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.