Uge 11
Forårsvejret viser sig fra sin bedste side og det er endeligt – endeligt! – blevet tid til at hente tøsen frem fra vinterhi.
I søndags gik turen til opbevaringsstedet, og hun stod selvfølgelig lige så fint under dækken hvor jeg havde stillet hende. Selvfølgelig var jeg nervøs for om hun kunne starte, men det var bare at tilslutte batteriet igen, og hun sprang i gang hurtigt og smertefrit. Ok, tomgangen var noget ujævn i starten, men efter ca. ½ minut var alle væsker kommet rundt i systemet og hun snurrede lige så fint. Dejligt.
Fyren på opmagasineringsstedet pegede på en mindre våd plet på gulvet da hun blev rullet de første meter fra pladsen, men det var tydeligvis ikke olie – phew – så mon ikke det bare var lidt kondensvand?
Nej, det var ikke kondensvand. Det var kølervæske, hvilket kontrollampen for kølervæske-stand også hurtigt gjorde mig opmærksom på.
Jeg havde heldigvis en liter kølervæske i bagagerummet (jeg er jo efterhånden ved at kende bilen), så jeg kunne efterfylde. Det så ikke ud til at være en utæt køler, så mon ikke det bare var en pakning eller gummislange, som var tørret ud i løbet af stilstandsperioden og lige skulle fedtes til igen?
Forkert igen. På vejen hjem lyste lampen igen og jeg måtte fylde endnu en liter på ved en tankstation. Hjemme i garagen var det tydeligt, at der dryppede kølervæske fra bilen og kilden var stadig ukendt.
Den nye kølerslange er klar til montering. Det må være et gør-det-selv-projekt til påsken!
Jeg frygtede det værste, men et besøg på værkstedet afslørede heldigvis, at det bare var en revnet kølerslange. Den var revnet helt ude ved tilslutningen, så den kunne afspændes, kortes lidt og monteres igen, og nu er systemet tæt igen. Disse slanger er dog formstøbte i afmålte længder, så for en sikkerheds skyld har jeg indkøbt en ny, som skal monteres når lejligheden byder sig.
Ved samme lejlighed fik jeg værkstedet til at montere den originale radio, som jeg har haft liggende i kælderen. Den fulgte med bilen, men jeg kunne ikke få den til at virke. Det viste sig, at den bare skulle have strøm i nogle timer inden den ville vågne, og nu er jeg et fint skridt nærmere 100% originalitet. Jeg mangler bare at gen-montere det originale rat, som jeg også har liggende…
Det var heldigt, at bilen blev køreklar igen, for jeg havde lovet den væk i denne weekend. Bayern AutoGroup fejrer BMW’s 100 års jubilæum og har spurgt BMW Club Danmark om de kunne hjælpe med at finde nogle 3-serier af forskellige årgange til at udstille ved bilhuset i Aarhus.
Jeg meldte mig på banen og repræsenterer således E30-rækken. På fineste vis, synes jeg da selv 🙂
Cathy udstillet til Bayern AutoGroups fejring af BMW’s 100 års fødselsdag. I godt selskab, som det ses.
Vejret har heldigvis artet sig fremragende og der har været masser af mennesker forbi derude. Hun har trukket masser af opmærksomhed, og hun kan sgu li’ det…
Forårssæsonen er kommet godt i gang med både sødt og surt, men vi ruller mod sommer!
Uge 23
Oh ja – sommeren er endeligt kommet! Efter mange måneders deprimerende vejr har vi nu haft en uges tid med ægte sommervejr, og det er selvfølgelig blevet fejret med taget nede.
Jeg har købt en vindafviser til hende, som skulle fjerne turbulens i kabinen. Det var lidt af et cirkus at finde en original, da de ikke kan skaffes nye længere, men efter længere tids arbejde lykkedes det via eBay fra Tyskland.
Monteringen er super let men den blokerer jo til gengæld for bagsæderne. Heldigvis kan den hurtigt tages af og smides i bagagerummet.
Fungerer det så? Ja, det gør det da heldigvis i nogen grad. Det gør ikke en mirakuløs forskel, men det GØR en tydelig forskel. Men jeg må desværre også konstatere, at når man er næsten 2 m høj er det lige meget hvad der sættes op af vindafviser – der kommer bare vind i hoved og nakke!
Vindafviseren monteret og klar til brug. Den klappes let ned når den ikke bruges.
Bemærk i øvrigt baggrunden på billedet… den opmærksomme læser vil se at det er diverse BMW som er spredt omkring, og den virkelig autistiske vil måske genkende Jyllands-Ringens pit-område!
BMW Club Danmark havde lejet Jyllands-Ringen mandag den 30. maj, og jeg skyndte mig at booke mig ind med Cathy. Min hverdagsbil vil givetvis være noget hurtigere rundt på banen, men det drejede sig heldigvis ikke om racerløb, men til gengæld om at have en sjov dag, hvor der kunne leges med grænserne i sikre rammer.
Det var lidt et sats med Cathy, da regnen væltede ned om morgenen og det dryppede hele formiddagen, men over middag klarede det heldigvis op og blev kaleche-vejr.
Hun var ikke den hurtigste på banen – der var et væld af M-modeller og diverse tuningsobjekter – men jeg synes virkelig hun var en af de mest stilfulde! Der var også et par gamle 1602 og 2002, som pynter ved enhver lejlighed.
Det var sjovt at give hende noget gas og teste hendes køreegenskaber, og hun lever virkelig op til alle drømme om E30-serien. Dejligt træk fra række-sekseren når først omdrejningerne kommer på og i fornem balance gennem alle sving. Det var kun standard-dækmonteringen som satte grænserne!
Uge 36
Tænk at skrive en blog om livet med en åben Youngtimer, og så holde pause hele vejen hen over sommeren…
Ja, det er lidt for dårligt. Jeg beklager, hvis nogen har savnet nyt fra Cathys lille verden, men nu kommer endelig en opdatering.
Sommeren 2016 har været fyldt med dårligt vejr, så det er i virkeligheden først i august og september, at jeg for alvor har haft mulighed for at slå kalechen ned og komme ud i landskabet. Til gengæld har der så også været mange gode ture til og fra arbejde de seneste par uger, hvor solen har skinnet lystigt.
Der har været to mislyde undervejs.
Den første var en tiltagende ujævn tomgang, hvor hun nogen gange næsten satte ud undervejs. Et besøg hos min faste BMW-specialist – NICA i Hinnerup – afslørede en utæt pakning i indsugningsmanifolden, så det var relativt let at få skiftet, og nu er problemet også væk.
Derudover fik jeg dem til at gennemgå bagtøj og ophæng, men der er ingen revner eller andre problemer. Det betyder også, at den rysten omkring 110 km/t, som har været siden jeg købte hende, mest sandsynligt må tilskrives dækkene.
Den anden mislyd var noget mere alvorlig, men skyldtes til gengæld udelukkende min egen dumhed. En morgen på vej ud af garagen overså jeg naboens parkerede bil overfor, og bankede ind i siden på den. Meget ærgerligt!
Cathy fik ridser i stødlisten og lidt skrammer i lakken, men ingen buler. Naboens Suzuki Alto skrumpede til gengæld ca. 15%, så det tyder på en kvalitetsforskel på tysk stål og japansk blik 🙂
Det er bare drønærgerligt, men skaden på Cathy er takseret og klares med en ny gummiliste og en tur til autolakerer, så det er jo småting.
Næste projekt bliver en renovering af det oprindelige rat. Jeg skiftede jo fra det eftermonterede M-Tech II rat til det originale rat, men bilens første ejer havde vist ganske mange fingerringe (han var også franskmand), så rattet har en del kedelige skrammer.
Jeg har rådført mig med de gode kræfter på BMW klubbens forum og har indkøbt udstyret til en nænsom renovering af rattet. Om jeg får mig taget sammen før den køres i vinterhi er ikke afklaret, men nogle dage med dårligt vejr bliver måske anledningen…
Uge 43
Cathy er nu kørt i vinterhi på den faste plads. Forinden fik hun en grundig vask, så skidt og insekter ikke bider sig fast i lakken mens hun står stille. Dækkene er pumpet til max for at undgå flat-spots og plus-polen er pillet fra for at undgå et dødt batteri.
På vej til opbevaring lykkedes det tilsyneladende som en ekstra bonus at få mit livs første fartbøde af dansk politi – jeg blev blitzet af en ATK-bil på vej ind i Silkeborg. Nu venter jeg bare i spænding på resultatet. Min kone syntes det var vældig sjovt, at jeg skulle få en fartbøde i husstandens suverænt ældste og langsomste bil, men jeg ved ikke helt, om jeg kan følge komikken.
Det gamle rat var synligt medtaget og trængte til en opfriskning.
Til gengæld fandt jeg i efterårsferien tid til at få renoveret det originale rat, som trængte til en opfriskning. Jeg researchede lidt på nettet og spurgte også i BMW-klubbens forum, og jeg endte med følgende fremgangsmåde:
- Afdækning af alle ikke-læder flader på rattet
- Affedtning af læderet med acetone
- Nænsom slibning af de skadede områder med fint sandpapir – jeg brugte korn 1200
- Dupning med dækkende læderfarve fra skomageren – jeg brugte bagsiden af en køkkensvamp til projektet
- Pleje med god læderfedt efter farven er tørret helt op
Det færdige resultat, som blev ganske godt. De grimme ridser er forsvundet og rattet ser frisk og nydeligt ud.
Det gik rigtig fint, og jeg synes selv resultatet er blevet ganske godt. Det var nødvendigt at farve hele ratkransen for at give et ensartet udtryk, men farven tørrede hurtigt og gav nyt liv til et gammelt rat. Bedøm selv på billederne – jeg er meget tilfreds.
Nu er der kun tilbage at vente på foråret, hvor hun igen skal ud at køre.
God vinter til alle!