Mille – Mercedes 300 CE

Jeg har rundet de 40 og dermed fået licens til at eje en Mercedes, så nu skal det prøves.

Om få dage får jeg leveret min 1991 MB 300 CE, sølvfarvet med sort læder. Den har gået omkring 96.000 km, så den er jo knap kørt til – det bliver så min tjans over de næste år.

Hvorfor en 300 CE? Tja, det siges nok bedst med dette citat fra tyske AutoBild: “Den slidte floskel “moderne klassiker” synes at være skabt for præcis Mercedes C124″.

Det vigtigste for mig er altid, at bilen er i rigtig god og original stand, og denne bil rammer spot-on med fuld servicebog og alt i fin stand.

Det eneste minus er radioen, hvor den fine bil har fået monteret en ærgerlig moderne bling-bling sag med blåt lys. Det er absolut no-go i min optik. Bilen havde faktisk ikke radio fra fabrikken (jeg har tjekket det!), men til gengæld et udvidet højttalersystem som tilvalgt udstyr. Det er lidt mærkeligt, men jeg fornemmer i det hele taget at første ejer var lidt spøjs. Hvor mange biler bliver fx bestilt med el-sæde kun i højre side…?

Nå, sæde-situationen er bare en kuriositet, men radioen måtte der gøres noget ved, så jeg har bestilt en original Becker Europa 2000 radio til bilen. Den var urimeligt dyr, når henses til at det er med kassetteafspiller og uden RDS, men Becker var original leverandør af autoradioer til Mercedes dengang, så nu bliver den igen periodemæssigt korrekt.

Man kan godt sige, at det er lidt fjollet. Bilen blev jo netop ikke leveret med radio, så den ene radio kan vel være lige så rigtig som den anden? Ja, teknisk set ville det være fint og lige så historisk korrekt at smække en gammel Blaupunkt til 200 kr. i bilen, men i min optik er det lige så vigtigt at genskabe den “rigtige” fornemmelse i kabinen, og det opnår jeg bedst ved at ofre pengene på præcis den radio, som en samtidig køber til netop denne type bil måtte formodes at vælge. Det er de færreste købere af en bil til 80.000 DM med læder og ædeltræ i kabinen, som ville have klasket en trist sort plasticsag ind på radiohylden.

Bilen blev bestilt i slutningen af juni, og jeg venter nu på at den får et stort service hos MB i Flensburg og en opfriskning af lædersæderne inden levering. Alle bil-entusiasters personlige version af juleaften venter altså lige om hjørnet igen for mig…!

Uge 29

Nypudset og klar til hjemturen

Efter en alt for lang ventetid, kunne jeg for et par uger siden hente bilen i Padborg. En smuk fredag morgen med høj sol og forventningens glæde – og så hentede forhandleren mig oven i købet i en Rolls-Royce på stationen!

Jeg må i det hele taget sige, at min erfaring med denne forhandler (AutoMentor) kun er yderst positiv. Han fremviste bilen på en søndag uden at blinke og havde gennem hele processen stor interesse i mine ønsker og spørgsmål. Og så leverede han bilen kosmetisk klargjort og fuldtanket uden det i øvrigt var aftalt – dét er sjældent set!

Turen hjem ad E45 var en svir og alt spillede som det skulle. Men… hvem troede for alvor, der ikke er slanger i paradis?

Skift af radioen var jeg jo forberedt på, og den nye Becker Europa 2000 lå klar hjemme på bordet. Det var hurtigt klaret, selvom der stadig udestår en fornuftig løsning med en skjult antenne – det skal nok løse sig.

Hjulskift med problemer

Til gengæld opdagede jeg efter hjemkomsten, at selvom dækkene havde masser af mønster, så var de efterhånden blevet 9 år gamle. Der sker en masse med gummiets egenskaber gennem så lang en årrække, og jeg vil ikke risikere at sætte mit liv på spil i en undvigemanøvre pga. gamle dæk. Der måtte nye på.

Størrelsen er 195/65-15, hvilket er i den beskedne ende, men sagtens kan skaffes. 4 nye Pirelli blev bestilt hos den lokale dækmand og alt var godt. Lige til de skulle monteres, og jeg febrilsk ledte bilen igennem for at finde toppen til låseboltene…

Den var ingen steder at finde, og pga. fælgens konstruktion var det ikke så let at få tvangs-fjernet den låste bolt uden stor risiko for at ødelægge den fine originale fælg.

Der var ingen anden udvej end at køre omkring Mercedes og få dem til at bruge deres master-sæt til at finde den passende låsebolt, og derefter skifte låseboltene til et nyt sæt inkl. tilhørende top.

Det kostede både tid og penge, men heldigvis var AutoMentor igen utrolig fair og dækkede alle omkostninger uden problemer.

Dernæst kunne jeg køre tilbage til dækcenteret og få de nye dæk på, og bilen var hurtigt klar til at rulle videre.

En af mine kolleger gjorde mig senere på dagen opmærksom på, at dækcenteret havde monteret afbalanceringsklodserne på ydersiden af de fine, originale 15-huls alufælge. Suk!

Det kostede en tur tilbage et par dage senere, hvor dækmanden måtte bakse lidt med at få placeret klodserne på indersiden i stedet. Nu ser det pænt ud igen.

Mille – en varm fornøjelse

Faste læsere af siden vil vide, at mine biler altid har (kvinde)navne, og denne er ingen undtagelse. Den er døbt Mille, som både er kort og mundret og som starter med den rigtige Mercedes “m-lyd”.

Mens Mille og jeg har cruiset rundt og ledt efter hjulbolte og radioantenner, har temperaturen udenfor flere gange kysset de 30 grader. Det er fedt med soltag og åbne vinduer, men på motorvejen er det sjovere med klimaanlægget, og heldigvis er der jo et fancy to-zoners klimaanlæg i sådan en luksusbil. Det er ikke så mærkeligt, at der ikke kommer ret meget kold luft ud af det, for det skal jo efterfyldes med jævne mellemrum, så det bad jeg også Mercedes om at klare i forbindelse med hjulbolte-gate.

Blot for at konstatere, at Mercedes ikke længere har udstyret til at servicere et klimaanlæg på en 124’er, som de åbenbart mener er blevet for gammel til at blive passet på deres værksted!

Den store udfordring er, at anlægget bruger en gammel type kølemiddel, som vist ikke er specielt godt for andet end bilens indeklima, så nyere biler bruger noget andet øko-hejs i stedet. Nu er jagten gået ind på at finde nogen, der kan hjælpe mig med at fylde anlægget op…

Uge 37

Fik jeg ikke skrevet ovenfor, at alt på nær radioen var absolut spitze? På en 27 år gammel bil… vi starter lige forfra igen.

Bilen er overordnet set i meget, meget fin stand, og selv erfarne Mercedes-folk bliver imponerede. Det er selvfølgelig fedt 🙂

Men djævlen ligger som bekendt i detaljen, og der dukker løbende små detaljer op, som ikke er helt i top. I løbet af de første måneder har jeg lavet denne lille liste, udover radioen:

  • nyt kølemiddel til anlægget
  • montering af ny skjult antenne, da den eksisterende absolut ikke passer godt til bilen
  • venstre siderude lukker åbenbart ikke helt tæt, så der er noget vindstøj – og der kommer lidt vand ind i bilen ved bilvask (!)
  • sprinkleranlægget virker åbenbart ikke
  • den er ret svær at starte i kold stand
  • el-gardinet i bagruden binder, når det skal foldes sammen
  • panelerne nederst på skærmene (de såkaldte Sacco-brætter) gaber en smule
  • kølergitteret sidder løst i den ene side

Jeg vil have at mine biler er i absolut top stand, så der var ikke andet for end at gå i gang.

Aircondition-anlægget fik monteret en adapter til det nye kølemiddel, som nu er fyldt på igen. Det er noget mere flygtigt end det gamle, men det gamle kan ganske enkelt ikke skaffes mere. Der skal nok bare fyldes på lidt hyppigere…

Den skjulte antenne blev monteret af en dygtig auto-elektriker. Det var lidt besværligt og den er ikke helt skjult, men jeg tror ikke det kan gøres ret meget finere, og radiomodtagelsen er virkelig god.

En fagmand rykker ind…

Jeg har fået anbefalet en dygtig Mercedes-mekaniker med speciale i 124’ere, og han har været en tur om bilen. Han er også imponeret over standen, og har efter en prøvetur heldigvis blåstemplet både motor, affjedring og gearskifte.

Med hensyn til vindstøjen mindede han mig lige om, at en coupé med rammeløse vinduer altså ikke er så tæt som en lukket bil – og han har selvfølgelig ret. Efter lidt baksen med døren og vinduet kunne han dog også se, at døren hænger en smule i hængslerne. Den skal rettes op. Samtidig er tætningslisten blevet trykket lidt ind med tiden, så jeg vil forsøge at få den tvunget ud igen, så den slutter bedre til.

Sprinklersystemet blev testet, og sprinklermotoren er gået. En ny er nu bestilt – og en ny sprinklerdyse i venstre side, da den sidder løst.

Koldstarten er lidt mere vanskelig at diagnosticere, men han gætter på et svagt batteri, så nu prøver vi at skifte til et nyt Varta, som skulle være det bedste på markedet. Det kan under alle omstændigheder ikke skade, og selvom det ikke måtte kurere problemet, så vil der jo med sikkerhed være strøm på de næste mange år.

El-gardinet er svært at fixe pga. den skjulte konstruktion, men det er nok også nærmere i kategorien for “patina & charme”, så det lader jeg indtil videre være, som det nu er.

Sacco-brætterne ved bagskærmene viste sig at være monteret med forkerte clips, hvilket medfører at de gaber lidt. Nye clips er bestilt og på vej!

Kølergitteret mangler en skrue i venstre side, og det bliver selvfølgelig også fixet ret nemt.

Delene er bestilt og skulle gerne komme i løbet af kort tid, og så kan han hjælpe mig med at få Mille tilbage i spitze tilstand. Jeg har også bestilt et tændrørsskift ved samme lejlighed; jeg ved ikke hvornår det sidst er gjort, og det skal gerne gøres for hver ca. 30.000 km.

Kort sagt: der er udgifter i horisonten, men også udsigten til, at Mille kommer helt op at ringe. Det glæder jeg mig til!

November 2018

Det har kostet et par besøg hos min fagmand, men det meste af ovenstående er nu fixet og Mille kører igen som hun skal. Det var ikke en stor opgave at skifte de nævnte clips og skruer, og sprinklermotoren tog ca. 3 minutter at skifte. Det var straks sværere at diagnosticere den dårlige koldstart – som bare blev sværere og sværere. Vi startede med et nyt batteri, men det var ikke løsningen. Efter at have haft bilen og testet forskellige løsninger fandt han frem til, at det var et dårligt relæ.

Som den bilkyndige læser vil ane, er Mille kommet i særdeles godt selskab til vinteropbevaringen. Motorhjelmen er poppet op, så jeg er sikker på at kunne montere batteriet igen selvom centrallåsen skulle strejke uden strøm.

Efter skift af relæet sprang hun igen i gang så godt, som man nu kan forvente af en 28 år gammel bil – og i tilgift har hun nu et nyt Varta batteri, som givetvis kan holde de næste 5-8 år uden problemer 🙂

Tændrørsskiftet sprang jeg over, da jeg opdagede at hun faktisk fik skiftet tændrør i sommers ved service inden jeg købte hende, men til gengæld fik jeg justeret tomgangen og indsprøjtningen, så hun nu spinner endnu mere lækkert.

Det eneste jeg faktisk ikke har fundet en løsning på, er det lidt genstridige elektriske rullegardin. Det er åbenbart ikke så ligetil, men det er nu også en mindre detalje, så jeg har besluttet at komme det i kassen med ‘Charmerende skævheder’ og lade det være.

Til gengæld står vinteren for døren, og derfor har jeg taget pladerne af hende og sat hende i vinterhi. Jeg er så umanerligt heldig at en bekendt fra bilkredse har tilbudt en plads i en opvarmet garage sammen med hans egen bilsamling. Efter at have pudset og klargjort hende, og fyldt tanken op, er hun derfor nu parkeret for vinteren. Men hun vender stærkt tilbage til foråret…


2019

April

Påsken er netop gået, og det har været den mest solrige og fantastiske samling feriedage i mands minde – perfekt til at cruise i en smuk, klassisk Mercedes med ruderne nede og soltaget åbent.

I al den tid har hun stået i en lukket og tempereret garage, låst inde et sikkert sted, hvor jeg bare ikke selv havde nøglen til, og hvor den venlige lokale-ejer var bortrejst på påske-ferie.

Nuvel – det havde jeg ikke tænkt på, men det går også nok endda, for nu hvor påsken er gået, har jeg endelig fået adgang til at hente Mille ud igen. Hun startede i 2. forsøg, og rullede straks lige så pragtfuldt, som jeg huskede det. Motorgangen er silkeblød og lækker og interiøret står skarpt, med den helt særlige Mercedes-læder-duft.

Vinterpausen har jeg brugt på at skaffe en attest fra Daimler med det originale udstyr fra fabrikken. Det bekræftede heldigvis, at den står 100% original – på nær Becker-radioen og så selvfølgelig de nye dæk 🙂

Gennem hele vinterperioden har jeg selvfølgelig kørt i min dagligdags bil, og jeg er så priviligeret at have en særdeles lækker og moderne bil, så det er noget af et spring at komme over i Mille igen. Væk med alle de moderne hjælpemidler – adaptiv fartpilot, ESP, digitale instrumenter, navigationsanlæg, fjernbetjent c-lås osv. – men ind med den analoge køreoplevelse igen.

Fokus i sådan en C124 er primært på komfort, og hverken det store rat eller de komfortable sæder indbyder til sporty kørsel, men til gengæld får man noget helt andet. Skuldrene sænkes og cruising bliver automatisk afslappende. Det bliver på en måde ret lige meget, om de andre på motorvejen skærer ind foran – der er jo alligevel plads til alle i sidste ende.

Nu er foråret for alvor startet!

Juni

På mærkelig vis er mit elektriske solgardin i bagruden begyndt at virke gnidningsfrit igen. Jeg fandt ud af, at det måtte være kassetten med rullemekanismen, som var lidt træg i det, og at jeg kunne få det i gang igen ved at trække lidt i selve gardinet. Derfor begyndte jeg at bruge det igen uden bekymringen om jeg kunne få det ned igen, og efter at have brugt det nogle gange kører det nu helt elektrisk som det skal.

I virkeligheden manglede det såmænd nok bare lidt motion!

Aircondition-anlægget har også været anvendt flittigt i de varme dage i maj og det fungerer udmærket – når bare ikke temperaturen overstiger ca. 25 grader, for så kan det ikke køle nok. Det er uden tvivl det moderne og mere miljøvenlige kølemiddel, som spiller et puds. Det er meget mere flygtigt end det originale giftige stads (som ikke lovligt kan skaffes mere), så det forsvinder hurtigt fra det gamle system, som ikke er designet til det.

Til gengæld er der jo soltag og rammeløse vinduer, så jeg kan hurtigt ventilere kabinen på en mere naturlig måde.

Jeg har besluttet at få en autolakerer til at slibe og lakere rammerne på mine sidespejle. De er lavet af sortmalet aluminium, men er anløbne og bobler lidt i rammen, så det må jeg have fixet. Nye spejle er lidt for overdrevet – og dyrt – men det kan heldigvis lavet.

Samtidig får jeg også fixet et usædvanligt lille problem, nemlig den lille plastictrekant, som fører selen frem i den elektriske arm, når døren lukkes. Selen har med tiden skåret trekanten itu i det ene hjørne, så selen nu smutter ud af holderen, og det var ligesom ikke meningen. Heldigvis kan Mercedes stadig levere en ny original reservedel, så det kommer også snart på plads 🙂

September

Der mangler et par måneder i rækkefølgen, men dels har jeg haft travlt med at lancere www.klassikermarkedet.dk, som jo også handler om klassiske biler, og dels har jeg været på sommerferie under varmere himmelstrøg, mens Mille har stået stille i garagen.

Hun har jo også stået et par uger hos min mekaniker-kontakt, hvor autolakereren har fixet de anløbne spejlrammer, så de nu står helt snorlige. Desuden har mekanikeren skiftet den lille seleholder-trekant, og som sædvanligt er det en fryd at få fixet de små fejl og mangler, så hun er helt perfekt i alle detaljer.

Til gengæld begyndte startbesværet igen at melde sig i august, og når bilen var helt kold, skulle jeg som minimum prøve to gange for at få hende i gang. I går morges kulminerede det så, da jeg overhovedet ikke kunne starte hende inde i garagen, trods 15-20 forsøg, og til sidst måtte jeg – lettere irriteret – stå ud af bilen. Blot for at opdage, at der lå en lille sø af benzin under bilen…!

En sø af benzin har man ALDRIG lyst til at finde under sin bil…
… for det betyder en tur på værkstedet :-/

Da benzinen tydeligt kom ud fra bagerste halvdel af bilen, måtte det skyldes en læk i enten benzintanken, et rør eller en slange. Uanset hvad, måtte jeg have fat i vejhjælpen og få hende på værksted.

Heldigvis ligger der et specialiseret Mercedes-værksted kun to km fra min bopæl, og Brian fra Mercedes-specialisten brugte ikke lang tid på at lokalisere fejlen til en revnet stump benzinslange, som straks blev skiftet.

Det er jo den slags små glæder, man har med en klassisk bil – der er næppe grundlag for at klage til Mercedes over, at deres gummislanger kun holder 28 år!

Den utætte benzinslange var også årsag til manglende tryk i brændstofsystemet og dermed også mine tiltagende startproblemer, så det var dejligt at få klaret.

Nu er der nogle uger tilbage – forhåbentlig med godt vejr – inden hun skal rulles i vinterhi. Hvis altså ikke hun bliver solgt inden, for jeg har forelsket mig i en anden ældre bil, og der er ikke plads til mere end én klassisk bil i min husstand.

Det bliver med blødende hjerte at jeg lader Mille gå på et tidspunkt, men jeg ved at hun også kan give næste ejer masser af fornøjelse. Annoncen ligger selvfølgelig på www.klassikermarkedet.dk, og du kan finde den hér.