Mille

Jeg har rundet de 40 og dermed fået licens til at eje en Mercedes, så nu skal det prøves.

Om få dage får jeg leveret min 1991 MB 300 CE, sølvfarvet med sort læder. Den har gået omkring 96.000 km, så den er jo knap kørt til – det bliver så min tjans over de næste år.

Hvorfor en 300 CE? Tja, det siges nok bedst med dette citat fra tyske AutoBild: “Den slidte floskel “moderne klassiker” synes at være skabt for præcis Mercedes C124″.

Det vigtigste for mig er altid, at bilen er i rigtig god og original stand, og denne bil rammer spot-on med fuld servicebog og alt i fin stand.

Det eneste minus er radioen, hvor den fine bil har fået monteret en ærgerlig moderne bling-bling sag med blåt lys. Det er absolut no-go i min optik. Bilen havde faktisk ikke radio fra fabrikken (jeg har tjekket det!), men til gengæld et udvidet højttalersystem som tilvalgt udstyr. Det er lidt mærkeligt, men jeg fornemmer i det hele taget at første ejer var lidt spøjs. Hvor mange biler bliver fx bestilt med el-sæde kun i højre side…?

Nå, sæde-situationen er bare en kuriositet, men radioen måtte der gøres noget ved, så jeg har bestilt en original Becker Europa 2000 radio til bilen. Den var urimeligt dyr, når henses til at det er med kassetteafspiller og uden RDS, men Becker var original leverandør af autoradioer til Mercedes dengang, så nu bliver den igen periodemæssigt korrekt.

Man kan godt sige, at det er lidt fjollet. Bilen blev jo netop ikke leveret med radio, så den ene radio kan vel være lige så rigtig som den anden? Ja, teknisk set ville det være fint og lige så historisk korrekt at smække en gammel Blaupunkt til 200 kr. i bilen, men i min optik er det lige så vigtigt at genskabe den “rigtige” fornemmelse i kabinen, og det opnår jeg bedst ved at ofre pengene på præcis den radio, som en samtidig køber til netop denne type bil måtte formodes at vælge. Det er de færreste købere af en bil til 80.000 DM med læder og ædeltræ i kabinen, som ville have klasket en trist sort plasticsag ind på radiohylden.

Bilen blev bestilt i slutningen af juni, og jeg venter nu på at den får et stort service hos MB i Flensburg og en opfriskning af lædersæderne inden levering. Alle bil-entusiasters personlige version af juleaften venter altså lige om hjørnet igen for mig…!

 

Uge 29

Nypudset og klar til hjemturen

Efter en alt for lang ventetid, kunne jeg for et par uger siden hente bilen i Padborg. En smuk fredag morgen med høj sol og forventningens glæde – og så hentede forhandleren mig oven i købet i en Rolls-Royce på stationen!

Jeg må i det hele taget sige, at min erfaring med denne forhandler (AutoMentor) kun er yderst positiv. Han fremviste bilen på en søndag uden at blinke og havde gennem hele processen stor interesse i mine ønsker og spørgsmål. Og så leverede han bilen kosmetisk klargjort og fuldtanket uden det i øvrigt var aftalt – dét er sjældent set!

Turen hjem ad E45 var en svir og alt spillede som det skulle. Men… hvem troede for alvor, der ikke er slanger i paradis?

Skift af radioen var jeg jo forberedt på, og den nye Becker Europa 2000 lå klar hjemme på bordet. Det var hurtigt klaret, selvom der stadig udestår en fornuftig løsning med en skjult antenne – det skal nok løse sig.

 

Hjulskift med problemer

Til gengæld opdagede jeg efter hjemkomsten, at selvom dækkene havde masser af mønster, så var de efterhånden blevet 9 år gamle. Der sker en masse med gummiets egenskaber gennem så lang en årrække, og jeg vil ikke risikere at sætte mit liv på spil i en undvigemanøvre pga. gamle dæk. Der måtte nye på.

Størrelsen er 195/65-15, hvilket er i den beskedne ende, men sagtens kan skaffes. 4 nye Pirelli blev bestilt hos den lokale dækmand og alt var godt. Lige til de skulle monteres, og jeg febrilsk ledte bilen igennem for at finde toppen til låseboltene…

Den var ingen steder at finde, og pga. fælgens konstruktion var det ikke så let at få tvangs-fjernet den låste bolt uden stor risiko for at ødelægge den fine originale fælg.

Der var ingen anden udvej end at køre omkring Mercedes og få dem til at bruge deres master-sæt til at finde den passende låsebolt, og derefter skifte låseboltene til et nyt sæt inkl. tilhørende top.

Det kostede både tid og penge, men heldigvis var AutoMentor igen utrolig fair og dækkede alle omkostninger uden problemer.

Dernæst kunne jeg køre tilbage til dækcenteret og få de nye dæk på, og bilen var hurtigt klar til at rulle videre.

En af mine kolleger gjorde mig senere på dagen opmærksom på, at dækcenteret havde monteret afbalanceringsklodserne på ydersiden af de fine, originale 15-huls alufælge. Suk!

Det kostede en tur tilbage et par dage senere, hvor dækmanden måtte bakse lidt med at få placeret klodserne på indersiden i stedet. Nu ser det pænt ud igen.

 

Mille – en varm fornøjelse

Faste læsere af siden vil vide, at mine biler altid har (kvinde)navne, og denne er ingen undtagelse. Den er døbt Mille, som både er kort og mundret og som starter med den rigtige Mercedes “m-lyd”.

Mens Mille og jeg har cruiset rundt og ledt efter hjulbolte og radioantenner, har temperaturen udenfor flere gange kysset de 30 grader. Det er fedt med soltag og åbne vinduer, men på motorvejen er det sjovere med klimaanlægget, og heldigvis er der jo et fancy to-zoners klimaanlæg i sådan en luksusbil. Det er ikke så mærkeligt, at der ikke kommer ret meget kold luft ud af det, for det skal jo efterfyldes med jævne mellemrum, så det bad jeg også Mercedes om at klare i forbindelse med hjulbolte-gate.

Blot for at konstatere, at Mercedes ikke længere har udstyret til at servicere et klimaanlæg på en 124’er, som de åbenbart mener er blevet for gammel til at blive passet på deres værksted!

Den store udfordring er, at anlægget bruger en gammel type kølemiddel, som vist ikke er specielt godt for andet end bilens indeklima, så nyere biler bruger noget andet øko-hejs i stedet. Nu er jagten gået ind på at finde nogen, der kan hjælpe mig med at fylde anlægget op…

 

Uge 37

Fik jeg ikke skrevet ovenfor, at alt på nær radioen var absolut spitze? På en 27 år gammel bil… vi starter lige forfra igen.

Bilen er overordnet set i meget, meget fin stand, og selv erfarne Mercedes-folk bliver imponerede. Det er selvfølgelig fedt 🙂

Men djævlen ligger som bekendt i detaljen, og der dukker løbende små detaljer op, som ikke er helt i top. I løbet af de første måneder har jeg lavet denne lille liste, udover radioen:

  • nyt kølemiddel til anlægget
  • montering af ny skjult antenne, da den eksisterende absolut ikke passer godt til bilen
  • venstre siderude lukker åbenbart ikke helt tæt, så der er noget vindstøj – og der kommer lidt vand ind i bilen ved bilvask (!)
  • sprinkleranlægget virker åbenbart ikke
  • den er ret svær at starte i kold stand
  • el-gardinet i bagruden binder, når det skal foldes sammen
  • panelerne nederst på skærmene (de såkaldte Sacco-brætter) gaber en smule
  • kølergitteret sidder løst i den ene side

Jeg vil have at mine biler er i absolut top stand, så der var ikke andet for end at gå i gang.

Aircondition-anlægget fik monteret en adapter til det nye kølemiddel, som nu er fyldt på igen. Det er noget mere flygtigt end det gamle, men det gamle kan ganske enkelt ikke skaffes mere. Der skal nok bare fyldes på lidt hyppigere…

Den skjulte antenne blev monteret af en dygtig auto-elektriker. Det var lidt besværligt og den er ikke helt skjult, men jeg tror ikke det kan gøres ret meget finere, og radiomodtagelsen er virkelig god.

 

En fagmand rykker ind…

Jeg har fået anbefalet en dygtig Mercedes-mekaniker med speciale i 124’ere, og han har været en tur om bilen. Han er også imponeret over standen, og har efter en prøvetur heldigvis blåstemplet både motor, affjedring og gearskifte.

Med hensyn til vindstøjen mindede han mig lige om, at en coupé med rammeløse vinduer altså ikke er så tæt som en lukket bil – og han har selvfølgelig ret. Efter lidt baksen med døren og vinduet kunne han dog også se, at døren hænger en smule i hængslerne. Den skal rettes op. Samtidig er tætningslisten blevet trykket lidt ind med tiden, så jeg vil forsøge at få den tvunget ud igen, så den slutter bedre til.

Sprinklersystemet blev testet, og sprinklermotoren er gået. En ny er nu bestilt – og en ny sprinklerdyse i venstre side, da den sidder løst.

Koldstarten er lidt mere vanskelig at diagnosticere, men han gætter på et svagt batteri, så nu prøver vi at skifte til et nyt Varta, som skulle være det bedste på markedet. Det kan under alle omstændigheder ikke skade, og selvom det ikke måtte kurere problemet, så vil der jo med sikkerhed være strøm på de næste mange år.

El-gardinet er svært at fixe pga. den skjulte konstruktion, men det er nok også nærmere i kategorien for “patina & charme”, så det lader jeg indtil videre være, som det nu er.

Sacco-brætterne ved bagskærmene viste sig at være monteret med forkerte clips, hvilket medfører at de gaber lidt. Nye clips er bestilt og på vej!

Kølergitteret mangler en skrue i venstre side, og det bliver selvfølgelig også fixet ret nemt.

Delene er bestilt og skulle gerne komme i løbet af kort tid, og så kan han hjælpe mig med at få Mille tilbage i spitze tilstand. Jeg har også bestilt et tændrørsskift ved samme lejlighed; jeg ved ikke hvornår det sidst er gjort, og det skal gerne gøres for hver ca. 30.000 km.

Kort sagt: der er udgifter i horisonten, men også udsigten til, at Mille kommer helt op at ringe. Det glæder jeg mig til!