Kan du huske sommeren 2017? Nej vel?

Men i år bliver det anderledes, og derfor har jeg taget Cathy ud af sommerhi og gjort hende klar til sæsonen.

Hun har jo stået opbevaret i omkring 1½ år, så jeg var da lidt spændt på hendes generelle tilstand, når hun kom rigtigt ud at køre igen. Bevares – jeg har været forbi hende 4-5 gange i perioden for at tjekke at hun stadig stod på rette plads, taget dækkenet af og gået hende efter, startet hende op og kørt hende rundt på et lukket område for at få smurt motoren igennem, men der er stadig langt derfra og til de gode, lange køreture.

Jeg hentede hende 2. april, hvor vejret var pænt og tørt. Dagen efter lå der 2 cm sne over hele landet igen – et sikkert tegn på at den danske cabrioletsæson er startet.

Selvom hun har stået under dækken, har et utal af smådyr fundet vej til både lak og kabine, så hun var ganske snavset. Nu har jeg fundet al udstyret frem igen og givet hende en grundig (hånd)vask, så hun skinner overalt igen.

Samtidig har jeg besluttet at skifte rattet tilbage til det M-Sport II som sad i ved købet. Jeg lægger meget stor vægt på originalitet i detaljen, men jeg må også sige at M-rattet er en knivspids federe at køre med, så hvorfor ikke nyde det i dagligdagen?

Jeg glæder mig til mange solbeskinnede dage på landevejene…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uge 15

Tid til at lege med ler!

Det er rigtig dejligt at tage sommerbilen frem fra dækkenet, særligt når hun ikke har været rigtig i brug i lang tid, og vejrudsigten tilmed er gunstig. Men sådan en lang opbevaring sætter desværre også sine spor, og en grundig gennemgang af lakken afslørede nogle bittesmå angreb af flyverust særligt på de nederste dele af dørene og panelerne.

Rødbrun er skam en pæn farve, men ikke iblandet lakken på en Sterlingsilber Metallic BMW, så selvfølgelig måtte jeg gøre noget. Flyverust er ikke voldsomt farligt, da det bare er små jernpartikler på overfladen, men hvis det ikke behandles i tide kan det være kimen til værre lakskader. Heldigvis er det rimeligt nemt at gøre noget ved.

Der findes forskellige kemikalier til projektet, men jeg valgte alligevel at kaste mig ud i en poleringsløsning med claybar. For de uindviede kan jeg afsløre, at det er en klump relativt hård “ler”, som trækker urenheder ud af lakken, når man kører den hen over. Og det virker skam – se bare billederne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg må indrømme, at jeg i første ombæring valgte den lette løsning, og nøjedes med de angrebne områder. Dels fordi de er bekvemt adskilt fra resten af karosseriet via listen på døren, og dels fordi jeg ikke lige havde mod på at kaste mig ud i en komplet claybar-behandling i dag. Men nu er det officielt kommet på listen…

 

Serviceefterslæbet skal indhentes

Sådan en BMW E30 har jo en smart serviceindikator. Ok, i forhold til min hverdagsbil er det måske ikke just imponerende, men dels viser den med grønne/orange/røde lysdioder hvor langt der er til næste eftersyn, og dels viser den når det er tid til et årseftersyn.

Da bilen har holdt næsten stille i knap 1½ år, er der stadig masser af grønne dioder tilbage, men lampen for det årlige eftersyn lyser selvfølgelig, og det skal jo også passes. Derfor har jeg bestilt tid til et tjek af hende, hvor det vigtigste bliver olieskiftet. Den gamle M20-motor er en virkelig solid sag – og Cathy har jo kun gået knap 115.000 km – men olieskift bør man aldrig gå på kompromis med i en ældre motor.

Jeg har også bedt værkstedet (som har speciale i BMW) om at gennemgå undervognen for mørnede bøsninger, manchetter osv., ligesom jeg vil have tjekket ventilspillerummet. Jeg kan ikke høre noget klapren når motoren er varm, men da M20-motoren ikke har hydrauliske ventilløftere er det et punkt til listen.

Det kan virke lidt omstændigt at “ofre” dyr service på hende, når jeg kører så få km om året i hende, men ud fra en ren cost/benefit-betragtning er det altid meget billigere at passe sine eftersyn og komme værre skader i forkøbet, og kvitteringerne for løbende service er guld værd når hun en dag skal sælges.

Og sidst, men ikke mindst: hun fortjener ganske simpelt at blive behandlet godt.

 

Uge 20:

Vejret har været helt fantastisk i flere dage, og selvfølgelig har jeg brugt hende så meget som muligt. Hun har godt af motionen og det er altid sjovt at køre i hende. Som et af mine børn bemærkede for et par uger siden, så er det faktisk umuligt ikke at smile, når man kører med kalechen nede!

Jeg har fået skiftet olie og lavet det forskriftsmæssige årlige tjek, så hun igen står helt fit for fight. Eller… nå, det vender jeg lige tilbage til.

Jeg var ekstra spændt på inspektionen af undervognen, da synsmanden sidste gang mente at der snart skulle skiftes bøsninger i affjedringen bag. Min mekaniker gik hele undervognen grundigt igennem og afkræftede det – hun er frisk og sund hele vejen rundt. Alene dén besked var jo nærmest pengene værd.

Til gengæld svigtede hun mig i går morges, da jeg havde smidt tasken i bagagerummet og forberedt mig på at slå kalechen ned for at nyde sommervejret på vej til arbejde. Det gik lidt for nemt at træde koblingen ned, og den blev simpelthen siddende i bunden af bilen! Det var ikke et godt tegn, og jeg måtte have fat i vejhjælpen og have hende sendt til værkstedet.

Da jeg bruger et værksted med speciale i ældre BMW, var det heldigvis hurtigt for dem at konstatere, at det bare var en defekt slavecylinder til koblingen. Almindelig slid og ælde, og den var hurtigt skiftet, så jeg kunne hente Cathy i dag og køre hende hjem i 25 graders varme. Klar til at fragte mig til arbejde igen i morgen.

Det er skønt at kunne bruge hende igen efter den længere pause, men jeg må også tilstå, at jeg har besluttet at sælge hende indenfor overskuelig tid. Hun er absolut fejlfri og hele vejen igennem en pragtfuld bil, men livet er kort, og jeg har en længere liste med biler, jeg simpelthen må prøve at eje i min levetid.

Jeg har desværre hverken plads eller råd til at have en større samling, så Cathy må ud og begejstre den næste ejer, for at noget nyt kan komme til. Jeg ved dog at jeg virkelig vil savne den smukke baryton fra rækkesekseren, og mine børn kommer til at hade mig, den dag hun kører væk for sidste gang.

 

Uge 23:

I dag – ironisk nok på Fars Dag – fik Cathy ny ejer. Efter at have været på nettet i kun ni dage, meldte den helt rigtige køber sig på banen. Han var meget begejstret og efter en grundig gennemgang og køretur fik vi ordnet alt det praktiske. Han er nu den lykkede ejer af Cathy, og jeg måtte med blødende hjerte sige farvel til den gamle tøs. Og måske alligevel på gensyn i trafikken, for den nye ejer bor såmænd kun 4 km fra mig 🙂

Nu er jagten selvfølgelig gået ind på den næste bil…

Denne del af bloggen bliver afsluttet med et af de salgsbilleder, jeg tog af hende, og hvor hun tager sig allerpænest ud.