Sammen med en god ven har jeg i påsken 2016 købt en Porsche 911 og hentet den i Tyskland, og på denne side vil jeg fortælle om hele processen. Ikke fordi selve historien er særlig dramatisk eller udvikler sig uventet, men fordi der er rigtig mange ting at have med i betragtning, hvis sådan en import skal ende lykkeligt. Måske kan vores forløb give dig lidt inspiration til, hvad du skal have med i tankerne, hvis du selv ønsker at importere drømmebilen.

Sådan en importhistorie falder egentlig i tre dele. Først en forberedelsesfase, hvor man lægger sig fast på budget, model, specifikationer og muligheder. Dernæst udvælgelsen af den helt rigtige bil og endelig den praktiske del omkring selve afhentningen af bilen.

Det er fristende at skøjte hurtigt hen over forberedelsen, for når drømmebilen venter i horisonten, skulle det sjoveste jo gerne være at købe den og køre i bilen bagefter. Det er bare virkelig, virkelig vigtigt at bruge en stor del af energien i den første fase. Det kan spare mange ærgrelser og udgifter i det lange løb!

Ok, lad os starte historien….

 

---

Del 1: Forberedelsesfasen

Det vigtigste at starte med, er selvfølgelig at få afklaret dit formål med import af en bil. Er det for at få en ny dagligdags bil? En sommerbil? Et investeringsobjekt? En flexleasing-egnet bil uden afgift?

I vores tilfælde startede forløbet ved et lukket aftenarrangement i efteråret 2015 hos en stor jysk forhandler af klassiske biler. Min makker havde et par billetter og inviterede sin mest bilglade ven – mig – med. Det blev en dyr aften for ham, for efterhånden som jeg havde underholdt med baggrund, facts og værdipotentiale i de forskellige biler, blev han hooked på ideen om at købe en investeringsbil i fællesskab.

En aften et par uger senere satte vi os og talte ideen og mulighederne igennem, og fik fastlagt budget, forventninger og ønsker til bilen. Derefter blev det min opgave at finde den helt rigtige bil til os.

Denne opgave kom til at strække sig over næsten ½ år og vi kom vidt omkring. Oprindeligt havde vi et ønske om at finde en bil, som vi også kunne skiftes til at køre i til dagligt, og vores short-list bestod af Porsche 944, Porsche 928, BMW 635 CSi og Mercedes SLC.

Min makker havde selvfølgelig en mening om mærke og model, og han har altid haft en lille Porsche-drøm i maven, men for ham var det i virkeligheden investeringsperspektivet, som lokkede mest. Da jeg samtidig har en svaghed for 928’eren – se også min artikel om den andetsteds på min hjemmeside – så fik den model en central plads i jagten på den rigtige bil. Vi holdt dog mulighederne åbne for de andre modeller også, for måske den helt rigtige bil pludselig dukkede op på radaren.

For alle disse biler gælder, at der er et stærkt begrænset udvalg i Danmark, så jeg begyndte tidligt at kigge i udlandet også, men selvfølgelig skulle de indenlandske muligheder afklares først. Med andre ord: i gang på nettet, telefonen og landevejene.

I søge-processen er det selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, præcis hvad man sigter mod at opnå. Hvis det er en bil til dagligdags kørsel er km-tallet og lidt rust i skærmene mindre vigtigt end en sund motor. Samtidig er der STOR forskel på driftsomkostningerne afhængig af mærke, model og motortype, ligesom forsikringspræmien kan blive en faktor. Hvis det er en bil til investering er den gode stand og den rigtige udstyrskombination centralt, mens driftsomkostningerne bliver mindre relevante, og en stilstandsforsikring koster ikke alverden.

Da vi både ønskede at køre i bilen (dog i begrænset omfang) og at bevare et værdistigningspotentiale, skulle vi bruge en bil som både teknisk og optisk var i orden og med en attraktiv kombination af farve og udstyr. Det gjorde jo ikke processen nemmere!

Der gik nogle måneder med at kigge på egnede biler, og vi var dybt inde i prisforhandlinger med flere forskellige sælgere i Danmark omkring flere forskellige modeller.

Konklusionen blev dog, at det danske marked er så småt, at det er sværere at gøre en god handel. En del af sælgerne prøver at lukrere på, at der ikke er mange biler udbudt, så priserne ligger i mange tilfælde i den høje ende i forhold til standen.

Når vi vendte blikket mod udlandet så det bedre ud, men det er på den anden side mere risikofyldt at købe en gammel bil ubeset. Mere om det lidt senere.

Vi kiggede også på flexleasing som en mulighed for at få en bil på danske plader uden at betale den horrible afgift på én gang, men den løsning er kun attraktiv hvis der faktisk er en høj afgift at arbejde med. På flere af vores biler i målgruppen var det egentlig ikke afgiftens størrelse, som var problemet.

Efter meget fodarbejde og en del måneder nåede vi i virkeligheden et skillepunkt. Vi tog en overvejelsesrunde mere og kom frem til, at vi nok alligevel ikke ville komme til at bruge bilen så tilpas meget, at det kunne retfærdiggøre den høje danske afgift OG udgiften til ejerafgift og forsikring.

Derfor lagde vi i starten af marts strategien om, og fokuserede nu 95 % på investeringspotentialet, og det gav nogle andre muligheder inden for samme budget, når der ikke skulle tænkes registreringsafgift ind i billedet.

Vi forlod vores oprindelige liste og vendte i stedet blikket mod Porsche 911, som vi begge er enige om er en ikonisk drømmebil.

Indenfor vores budget var der ikke plads til en af de luftkølede modeller, hvis standen skulle være acceptabel, så vi besluttede i stedet at finde den helt rigtige 996’er, dvs. den første vandkølede model med ”spejlæg”-forlygterne og tæt slægtsskab med Boxster-modellen.

Sammen med den gamle SC-model er 996’eren den mest oversete i 911-rækken, og jeg er overbevist om, at det vil ændre sig i løbet af få år, på grund af følgende faktorer:

• Priserne er stukket af på 964 og 993-modellerne, hvilket betyder at 996 er den eneste mulige indgang til 911-markedet for mange købere. Det giver efterspørgsel.
• Porsche-puristerne rynker på næsen af vandkøling, og det giver også et anden lydbillede fra boxeren. Men det ER stadig den 6-cylindrede boxermotor og det er altså også bare definitivt slut med luftkølede Porscher! Alle 911-rækker efter 996 kører med vandkøling, så på et tidspunkt vil det blive accepteret som en fuldgyldig konstruktion af alle.
• Det er en ægte 911 med alt hvad det indebærer af motorstyrke, kvalitet og design. Forlygterne ser lidt specielle ud, men lige som de fleste andre specielle designs, modnes sådan noget med tiden.
• Det er bedøvende lige gyldigt om en 996 deler en række komponenter med den første generation af Boxster. Dels er en Boxster en fremragende bil og dels bliver komponenterne jo ikke dårligere af den grund. Netop Porsche Boxster er i min optik også en fremtidig stjerne – køb et tidligt eksemplar nu! – så jeg tror heller ikke i fremtiden det vil få en negativ afsmitning.

 

---

Del 2: Udvælgelsen af den rigtige bil

Nu var modellen lagt fast, og når der er et klart investeringsmål i bilkøbet er det altid vigtigt at sørge for at vælge en bil med de helt rigtige specifikationer, altså en bil som vil være så attraktiv som muligt for den næste køber også.

Budgettet rakte ikke til en Turbo-model i ordentlig stand (og så skal man holde sig væk!), og blandt Carrera-modellerne faldt valget ud som følger:

• Carrera 2 vs. Carrera 4: klart baghjulstræk, dvs. en 2’er. Der er ingen tvivl om at den firehjulstrukne er væsentlig mere sikker og nemmere at køre i al slags vejr, men efterhånden bliver der længere mellem baghjulstrukne sportsvogne og baghjulstræk er uden tvivl den ”klassiske” opskrift på en 911’er, og dermed også en langtidsholdbar løsning.
• Coupé vs. cabriolet: fornøjelsen er stor ved at køre uden tag, men det gør grundlæggende ikke noget godt for køreegenskaberne, og det skærer en del af køresæsonen. Den lukkede model har den klassiske profil og er nemmere og billigere at holde kørende i al slags vejr (hvis man ønsker det). Derfor valgte vi coupé.
• Manuelt gear vs. Tiptronic: Igen var der ingen tvivl – manuelt gear er den klassiske vej frem for en sportsvogn. Porsche laver fremragende gearkasser og glæden ved at rode i gryden under frisk kørsel er stor. Samtidig er den manuelle gearkasse en uddøende feature på sportsvogne, så jeg tror på at det vil blive mere eftertragtet i fremtiden.

Grundlæggende gik vi altså efter en Carrera 2 i coupé-udgaven og med manuelt gear, og der er heldigvis et rimeligt udvalg af disse modeller i Tyskland.

Det er bestemt muligt at finde et eksemplar til omkring 20.000 euro, men km-tallet er højt, servicehistorikken er svingende og sælgeren er typisk enten privat eller en lille brugtbil-biks langt ude på landet. Som med alle andre bilinvesteringer gælder: køb det bedste eksemplar du har råd til – det lønner sig i det lange løb!

Vi sendte en del ping’er ud til tyske forhandlere via mobile.de, og fik blandede reaktioner. Nogle svarede aldrig, nogle var klart afvisende fra starten og nogle tog heldigvis henvendelsen seriøst. Vi kunne selvfølgelig kun arbejde videre med de sidstnævnte.

Ud over de grundlæggende model-valg lagde vi vægt på et lavt km-tal og god servicedokumentation for at sikre investeringspotentialet. Dernæst en troværdig sælger, som det var muligt at lave en aftale med på distancen og hvor vi kunne tillade os at købe bilen ubeset.

Valget faldt på en violet model med gråt læderindtræk fra 1998 med kun 63.000 km på tælleren. Den stod hos en stor forhandler i Sydtyskland og har fuld servicedokumentation. Der er skiftet kobling for to år siden og samtidig blev pakningerne skiftet i transmissionen – en kendt svaghed på netop denne model.

Bilen står helt original og første ejer har sat et par meget attraktive krydser på ekstraudstyrslisten. Det store PCM navigations- og lydanlæg er håbløst utidssvarende at bruge i dag, men pynter da i midterkonsollen og giver god lyd, når man ikke har nok i musikken fra boxeren bag sæderne. Det er dog endnu vigtigere for værdien, at han valgte at udstyre bilen med spærredifferentiale med 40% spær.

Det betyder rigtig meget for køreegenskaberne i sving og er en særdeles attraktiv option for en kommende sportsligt orienteret køber, eller hvis man ønsker at bruge bilen på bane.

Og hvad med farven – violetmetal?! Tja, personligt har jeg altid syntes en Porsche helst skulle være sølvmetallic, men dels er farven rigtig flot i virkeligheden og dels er der en tendens til at de specielle farver bliver mere attraktive for investorer i det lange løb, simpelthen fordi der er færre biler med disse farver på markedet. I vores tilfælde var det netop den bil, som i øvrigt havde de rigtige specifikationer, og et lavt km-tal og en ren service-historik betyder langt mere for værdien end farven gør.

Vurderingen af forhandleren er et kapitel for sig. Selvfølgelig kan man købe bilen privat eller hos en lille sidegade-forhandler på landet, og selvfølgelig kan man fint få en glimrende bil dér, men risikoen for at købe katten i sækken er markant større.

Tjek sælgeren/forhandleren så grundigt, som det lader sig gøre. En flot hjemmeside er nem og hurtig at lave, men et tjek på Google Maps afslører hurtigt, om der faktisk er en reel forhandler på adressen.

Vores bil stod hos en stor forhandler af luksusbiler og sportsvogne og for ham var det altså ikke noget særligt at sælge en 18 år gammel 911’er. Til gengæld har han et ry at tænke på og med masser af Ferrari og Bentley i butikken er han vant til at håndtere dyre biler, og vant til at sælge til export. Prisen var i den høje ende, men til gengæld er købssikkerheden tilsvarende højere.

Hos de store forhandlere kan man typisk finde en del billeder og information om bilen på deres hjemmeside, men sjældent alt hvad man skal bruge til en grundig forundersøgelse. En seriøs sælger vil selvfølgelig altid gerne tage et billede eller en kopi af servicebogen, en fælg, motorrummet eller hvad du nu måtte ønske, og maile det til dig. Det er en fin lille test på, om han tager handlen seriøst.

Hvis sælger/forhandler ikke ønsker at sende dig, hvad du skal bruge til at bedømme bilen seriøst, så har han enten noget at skjule, eller gør ikke sit arbejde ordentligt. Bak ud og find en anden forhandler med det samme! Det samme gælder selvsagt, hvis han prøver at lokke dig til en hurtig handel under påskud af at bilen er ”lige ved at blive solgt til anden side”.

Kommunikationen foregik på e-mail og pr. telefon og jeg fik afdækket bilens historie godt, ligesom vi fik forhandlet os frem til en endelig pris. Kontrakten blev underskrevet og mailet retur og pengene blev overført til ham. Selvfølgelig synes man som køber at det er sjovest at vente med betalingen indtil man har nøglerne og bilen foran sig, men glem det bare – det er ikke en mulighed.

Sælger vil selvfølgelig sikre sig købesummen inden han klargør bilen og betaler for nummerplader, og ikke mindst udleverer bilen, og desuden er der skrappe EU-regler om overførsel og modtagelse af større kontantbeløb, for at forhindre hvidvaskning af udbytte fra kriminalitet. Det er altså slut med at rejse afsted med en kuffert fuld af kontanter, og det er i virkeligheden også alt for risikabelt at rejse rundt med så mange penge.

Dernæst manglede jo kun den sjove del – at få bilen hjem…

 

---

Del 3: Afhentningen

Der er i bund og grund tre måder at få bilen hjem på. Enten kan man få den fragtet med autotransporter, hente den på en autotrailer eller man kan køre den hjem selv. Vi – eller rettere: jeg – valgte det sidste.

Autotransporteren er den nemme løsning, hvor professionelle sørger for at fragte bilen i trygge rammer og med fuld forsikring. Der findes flere udbydere på markedet, og jeg har kun selv prøvet AutoLogik til en anden bil. Det gik rigtig fint og jeg havde en god og professionel dialog med dem. Jeg har også hørt godt om Bangsbo Transport. Det koster i omegnen af 4-5.000 kr. inkl. moms for sådan en transport fra Tyskland, selvfølgelig afhængig af hvor bilen nærmere står, men så skal du heller ikke selv bruge mere tid og krudt på det. Transportfirmaerne kører typisk faste ruter op gennem Tyskland på faste ugedage, og det tager i omegnen af 4-6 dage at få bilen hjem på den måde, regnet fra biltransporteren kommer forbi sælgeren.

Mulighed to – at hente den hjem på en trailer – er forbundet med meget besvær. Det tager MEGET lang tid at køre gennem det meste af Tyskland med en trailer på slæb, og turen hjem kommer nok til at føles ulidelig, med din drømmebil i bakspejlet og nøglerne i lommen. Det koster også en del i tid, brændstof og slitage, ligesom der vil kræves trailer-kørekort til de fleste transporter. Ud over en trailer og en egnet træk-bil.

Hvis bilen er i køreklar stand og man er køreglad og har tiden til det, er det sjovest at hente bilen selv og køre den hjem. Min makker havde ikke mulighed for at deltage på turen, så jeg drog sydpå alene.

Bilen skal selvfølgelig have en slags nummerplader på for at kunne køre hjem, og det er heldigvis et af de områder, hvor EU-harmoniseringen har gjort livet lidt lettere. Glem alt bøvlet med midlertidige plader på danske toldstationer – det hører fortiden til.

Tyske forhandlere kan udstyre bilen med tyske korttidsnummerplader med en varighed på 5-14 dage, og med disse plader må du køre lovligt i hele Europa. Og ja, du må køre lige så meget i Danmark på disse plader som du vil, når blot varigheden af pladerne højst er 7 dage. Det følger direkte af registreringsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 2, jf. § 1, stk. 6, 2. pkt.

Prisen for disse korttidsnummerplader svinger afhængig af gyldigheden og delstaten, men i vores tilfælde kostede pladerne 140 euro for fem dage.

Med andre ord: for 140 euro fik vi fem hele dage med fri og lovlig afbenyttelse af bilen – også i Danmark.

Med nummerpladerne følger den obligatoriske ansvarsforsikring, men der er altså ingen kaskoforsikring tilknyttet. I vores tilfælde tog vi fat i et dansk forsikringsselskab og tegnede med det samme den stilstandsforsikring vi vidste, vi skulle bruge når pladerne udløb, og fik samtidig – mod en lille merpris – indsat en klausul om, at vi havde fuld kasko på bilen i pladernes gyldighedsperiode.

Det er selvfølgelig intet problem at køre uden kaskoforsikring, men med 300 hk på bagdækkene og en lang køretur forude, havde jeg det bedst med at være på den sikre side.

Altså blev korttidsnummerplader bestilt med en varighed på fem dage og afhentningstidspunkt og –sted blev aftalt.

Jeg tog afsted med lufthavnsbus til Billund, fly til Amsterdam, fly til Stuttgart og endelig metro ind til byen, hvor jeg fik bilen overdraget i centrum af Stuttgart en onsdag kl. 15.00.

Når man får bilen er det selvfølgelig vigtigt at tjekke den udenpå og indvendigt for skader eller åbenlyse fejl. Det er måske lidt sent at gøre ret meget ved det dér, men en seriøs sælger vil selvfølgelig også indgå i en seriøs dialog, hvis der nu viser sig et reelt problem.

Ud over gennemgangen af selve bilen er det helt afgørende at få de rigtige papirer med hjem. Registreringsattesten er i to dele, og begge dele skal selvfølgelig overdrages. Derudover er der en lille registreringsattest for korttidsnummerpladerne, ligesom der medfølger et grønt forsikringsbevis, som kan være godt at have med til turen. Jeg forestiller mig, at det godt kan give en træls og langstrakt diskussion med politiet, hvis man bliver involveret i et uheld og ikke har dokumentationen ved hånden.

Når alle dokumenter og formalia er på plads, er der kun tilbage at sætte sig bag rattet og nyde turen!

Og her kommer så endnu et lille tip: tjek dæktrykket inden køreturen! I mit tilfælde havde sælger kørt bilen ca. 30 km hen til vores mødested og jeg var sikker på at alt var i skønneste orden, og samtidig bør man jo ikke tjekke trykket med varme dæk, så jeg kørte bare nordpå for fuld skrue.

Da jeg næste morgen i Danmark tjekkede dæktrykket var det katastrofalt lavt på begge bagdæk. Med andre ord har jeg kørt 1030 km med hastigheder op til 215 km/t på dæk med forkert tryk. Set i bagklogskabens klare lys var det jo nærmest uforsvarligt, og en klar fejl fra min side!

Heldigvis gik det godt, men rådet må være: tjek dæktrykket ved første tankstation – også selvom dækkene allerede er varme.

Turen hjem fra Stuttgart var lang, men det hjalp selvfølgelig på humøret at køre i egen Porsche, og det var sjovt og spændende at lege med hestekræfterne på de åbne motorvejsstræk. Benzinøkonomien er dårlig, så det krævede to tankstop – og en spisepause – at komme hjem til Aarhus. Først kl. 01.00 kunne jeg trække bilen op foran mit hus, og på det tidspunkt var jeg godt skæv i hovedet af den lange køretur. Men det var umagen værd.

De følgende dage måtte vi jo udnytte nummerpladernes begrænsede gyldighed, og lørdag den 26. marts kørte vi så bilen i garage, pillede pladerne af og lagde dækken over hende. Nu skal hun stå og stige i værdi i ro og mag. Forhåbentlig får vi mulighed for at lufte hende i ny og næ – fx når hun skal til service – men de perverse danske afgifter gør det svært at få varige nummerplader på hende.

Når regnskabet gøres op, løb omkostningerne til flybilletter, mad, lufthavnsbus, brændstof m.v. faktisk op omkring 5.000 kr., og dertil skal lægges den dag jeg brugte på projektet. Det kan altså næppe svare sig økonomisk i forhold til at få den hentet på autotransporter, især når slid og afskrivning tages i betragtning. Men selve fornøjelsen ved at køre bilen hjem var en vigtig del af total-oplevelsen for mig, og jeg har ikke fortrudt vores valg. Særligt fordi hun ikke kommer på danske nummerplader foreløbigt, så hjemtagningen var den eneste reelle mulighed for at køre i bilen.

Mine konklusioner – og anbefalinger – til hjemtagning af drømmebilen fra Tyskland kan vist opsummeres således:

1. Afklar med dig selv hvad dit formål er og hvilken type bil du egentlig vil få størst glæde af, med netop dit formål i mente.
2. Brug tid på at gøre forarbejdet grundigt. Det lønner sig altid.
3. Køb bilen hos en professionel forhandler, som er vant til at handle med den type biler. Test ham ved at bede ham skaffe noget om bilen du ikke kan se på hjemmesiden, og bak ud med det samme, hvis du ikke er tryg ved ham eller han ikke giver et tilfredsstillende svar.
4. Vælg altid den bedste bil dit budget tillader. Og med ”bedste” mener jeg ikke den med de største fælge eller den blankeste udstødning.
5. Hvis du selv vil hente bilen, så husk at få forhandleren til at sætte korttidsnummerplader på med en gyldighed på højst syv dage. Så kan du lovligt køre i bilen i hele perioden, også i Danmark.
6. Husk, at der kun er ansvarsforsikring knyttet til korttidsnummerplader. Du skal selv skaffe kaskoforsikring, hvis det er vigtigt for dig.
7. Der er en del udgifter forbundet med at hente bilen selv, selvfølgelig afhængig af hvor langt væk den står.
8. Tjek at bilen er i god og køreklar stand inden du starter den lange tur; lygter, blinklys, oliestand, dæktryk m.v.
9. Hvis turen er rigtig lang, er det en god idé at have en makker med. Dels er det sjovt at dele oplevelsen med nogen og dels er det rart at kunne få en pause på passagersædet med jævne mellemrum.

Rigtig god fornøjelse!