Trofaste læsere på siden, har måske undret sig over den pause, der tilsyneladende har været i mine hobbybiler. Er interessen droppet helt? Har han skiftet til en el-cykel i tidens ånd? Yeah, right 🙂

Sandheden er, at jeg skiftede arbejde 1. januar 2020, og derfor havde nok at se til, da jeg samtidig passede Klassikermarkedet.dk og leverede artikler til FDM’s blad Motorclassic. Derfor nedprioriterede jeg denne del af siden, men det betød selvfølgelig ikke, at jeg ikke stadig havde en hobby-bil!

 

Noget af et skift!

Den 1. maj 2020 afleverede jeg Mille – min sølvgrå Mercedes 300 CE – til Classic MotorSales i Vejle, og modtog i stedet nøglerne til en sort Porsche Boxster S, årgang 1999. Det var noget af et skift!

Hvor Mercedes’en var morfar-blød og flyderagtig med sofa-sæder, automatgear og en meget dæmpet række-sekser foran, var Porschen aggressiv og hård fra første drej på rattet. Og hvor Mille var i fremragende stand ned til sidste detalje, valgte jeg denne gang en bil i mere “almindelig” brugsstand. Porschen havde de sædvanlige aldersbetingede kosmetiske fejl og mangler på en ca. 20 år gammel bil, men til gengæld var oplevelsen bag rattet ny og spændende, i forhold til de tidligere hobby-biler.

Lad det være sagt med det samme: sådan en Boxster S er en fantastisk køremaskine, som med sin centermotor og deraf følgende perfekte køreegenskaber sagtens kan følge med en samtidig 911 på en bane (eller en snoet vej). De 252 hk trækker hårdt og rent og lydbilledet fra motoren bag nakker er en fryd, når nålen passerer 4.000 omdr./min. og taget er klappet ned. Det var ganske vanedannende…

 

I gang med arbejdet

Jeg havde sat mig for, at jeg ville have en bil i mere moderat stand, og til gengæld bekymre mig mindre om vaskehals-ridser og perfektion i detaljen. Det skulle i stedet handle om at nyde hver eneste køretur. Jeg blev klogere, for det er svært at styre sin natur, og jeg fandt hurtigt ud af, at en del af fornøjelsen for mig faktisk handler om at pusle om bilen og sørge for at den bliver så original og fin som muligt. Ikke nødvendigvis i form af en perfekt lak, men sådan at alle detaljer virker og ser godt ud, uden “snyd”. Der viste sig selvfølgelig at være en del ting at kaste sig over, på en 20 år gammel Porsche.

Jeg skyndte mig at navngive hende Coco, uden jeg helt kan forklare hvorfor, og så gik jeg i gang. Jeg vil ikke underholde med alle detaljerne, men det væsentligste var i første omgang at få hævet bilen igen til den originale kørehøjde. En tidligere ejer havde sænket den med et sæt Gemballa-fjedre, og da S-modellen i forvejen er sænket, var den nu knusende lav og ramte alle overkørsler, inkl. indkørslen til min egen garage. Det var helt uholdbart og gav også en meget hård undervogn, så jeg bestilte et nyt sæt originale Porsche-fjedre og fik dem skiftet hos Helbo Classic Cars. Da bilen kom på liften viste det sig også, at kofangeren – som går et stykke ind under bilen – var temmelig ridset og skrammet af de mange skrabeture pga den lave undervogn. Den overvejede jeg også at skifte, men det ville koste uforholdsmæssigt meget.

Udover fjedrene fik jeg skiftet diverse plasticdele i kabinen, som enten var i stykker eller var ridset lidt for meget. I august gav jeg hende også et stort service hos Stuttcars i Harlev, så det mekaniske var i topform, og da hun havde nye skiver og klodser hele vejen rundt ved købet, var der ikke noget at udsætte på mekanikken.

 

Hurtigt ud af døren igen…

Alligevel blev det et kort ejerskab, og den 1. april 2021 solgte jeg bilen videre igen. Men hvorfor sælger en bil-entusiast sådan en fantastisk køremaskine – endda en Porsche – som han lige har ofret over 25.000 kr. på at holde i topform?

Tja, godt spørgsmål. Først og fremmest var der et reelt pladsproblem i bilen. Jeg er næsten 2 meter høj og selv med sædet i laveste + bagerste indstilling, sad jeg aldrig helt optimalt i bilen. Selvfølgelig prøvede jeg bilen inden købet, men forelskelsen skyggede nok lidt for de kedelige praktikaliteter dengang.

Og så var der også et andet problem for mig: på trods af nye fjedre og udskiftning af lidt plastic, var bilen stadig ikke i den helt rigtige stand, og det nagede mig lidt. Lygterne var skiftet fra de udskældte spejlæg (som jeg elsker) til xenon med hvide blink foran, og facelift-lygter bagpå, og forkofangeren kunne som sagt godt bruge et skift, hvis den skulle stå skarpt. Derudover var der monteret en Remus sportsudstødning, som gav en herlig lyd, men jo ikke var original. De meget flotte fælge var originale nok, men var kraftigt medtaget af korrosion, så de skulle en tur om en lakerer, hvis de skulle skinne igen.

Selvom bilen således på papiret bare var opgraderet til en bedre udgave af sig selv, så kunne jeg mærke, at originalitet betyder meget for mig, og jeg vil hellere have dårligere lys foran, end eftermonterede xenon-lygter. Selvfølgelig kunne jeg skifte alle tingene tilbage, men det ville koste en mindre formue, og bilen ville ikke blive mere værd, således som markedet er i øjeblikket.

Den var ikke svær at sælge igen, og den nye ejer havde et stort smil om munden, da han kørte hjem i bilen. Det kan jeg godt forstå.

Jagten gik hurtigt ind på afløseren…