Maj 2021:

Jeg vidste bare, at jeg skulle tilbage til BMW.

Mercedes’en var mægtig og elegant på den lidt statsmandsagtige måde og Porschen bød sig til med køreegenskaber og lyd i højeste kaliber, men ingen af dem gjorde mig for alvor glad på samme måde, som den første Cathy gjorde. Derfor var der jo kun én ting at gøre…

Det oplagte ville selvfølgelig være at købe en ny magen til, men dels er det blevet svært at finde en bil i samme perfekte stand som Cathy var, og dels ville jeg alligevel også gerne prøve noget nyt. Løsningen blev derfor en nyere 3’er cabriolet. Valget stod mellem e36 og e46. Jeg ville da gerne prøve at have en M3 – se min egen begejstrede test hér – men i virkeligheden har jeg ikke brug for det massive kraftoverskud og den lidt aggressive styling i en ægte M-model. Samtidig er prisen for et velplejet eksemplar meget høj og det samme er de løbende driftsomkostninger. Derfor besluttede jeg at gå efter topmodellen i den “almindelige” serie, og valget faldt på en e46, som efter min mening både designmæssigt og komfortmæssigt stikker snuden et stykke frem foran sin ældre bror.

Der var ikke voldsomt mange e46 BMW 330i cabriolet til salg i Danmark, og de fleste var enten skam-stylede med kæmpe hjul og sænkningsfjedre eller i en forkert farve/indtræk/udstyrs-kombination. Derfor vendte jeg blikket mod udlandet. Der er et noget større udbud i Tyskland, men det endte med at blive en svensk bil fra www.blocket.se, som vandt mit hjerte.

Sælger var en lille forhandler i Stockholm med speciale i de lidt mere specielle biler, og der var en grundig beskrivelse med gode billeder på siden, og ikke mindst en meget grundig servicehistorie. Selve købsprocessen foregik over mail og var let nok, og sælger arrangerede billig transport til Danmark.

Bilen blev leveret i slutningen af april ved FDMs testcenter her i Aarhus, hvor den stod og ventede på en ledig tid til toldsyn. De flinke FDM-folk valgte heldigvis på eget initiativ at parkere bilen inde i den aflåste og beskyttede test-hal hver nat, så den stod godt og sikkert – god service!

I dag er den så blevet toldsynet og den gled igennem uden anmærkninger. Dernæst kunne jeg bestille et sæt endags-plader på Skat’s hjemmeside, som FDM-manden printede ud og monterede, mens jeg gik ud til testcentret. 20 minutter senere stod jeg med nøglen (som FDM-manden konsekvent kaldte “håndsvinget” – det er åbenbart mekaniker-humor!) i hånden, og klar til at sætte mig bag rattet for første gang. Altid et stort øjeblik!

Allerede inden jeg drejede nøglen første gang, havde jeg besluttet at kalde hende Cathy. Dels er hun en naturlig efterfølger til den første Cathy, og det ER bare et godt navn til en sølvgrå 3-serie cabriolet. Cathy skuffede ikke, da jeg vækkede hende. Den store 3-liters række-sekser er præcis så silkeblød, som kun BMW formår at lave den, og bilen gled naturligt ud i eftermiddagstrafikken på den korte tur hjem. Ingen urovækkende kontrollamper eller mærkelige lyde – det virker bare. Det burde det også, når henses til bilens pletfri historie, som lå i handskerummet. Jeg synes selv det er sjovt at følge bilen tilbage i tiden gennem fakturaer og synsrapporter, og det giver følgende rejse:

Min BMW blev leveret den 17. maj 2001 fra BMW-forhandleren i Stockholm til den første ejer, Therese Pernilla Persson. På et ukendt tidspunkt inden 2006 solgte hun bilen til Per og Susanne Sjöberg fra Stockholm-velhaver-forstaden Bromma, og de havde den indtil 5. juli 2010, hvor den blev solgt til Pär Jonas Vilhelm Kihlberg i samme forstad, Bromma. Her har bilen så kørt i 11 år, indtil jeg købte den via forhandleren og eksporterede den til Danmark. Der følger en tyk stak regninger, synsrapporter og bilag med fra de forskellige ejere, og de dokumenterer en høj grad af omhu om bilen. Så vidt ses står den 100% originalt med de originale fælge og radio, hvor en tidligere ejer dog har skiftet cd-skifteren i bagagerummet ud med en trådløs medieafspiller. Den originale cd-changer følger dog med, og den bliver snart skiftet tilbage igen, for jeg er en sucker for originalitet!

Udover alle bilagene med dokumentation for diverse mindre reparationer og skift af sliddele, er der en dejligt overtegnet servicebog, som på klingende svensk dokumenterer km-tællerens 128.149 km til punkt og prikke med følgende indførsler:

• 4. december 2002 ved 8.220 km
• 24. juli 2003 ved 21.549 km
• 1. september 2005 ved 42.581 km
• 23. marts 2007 ved 59.208 km
• 6. oktober 2008 ved 69.542 km
• 11. maj 2011 ved 94.674 km
• 7. april 2015 ved 113.516 km
• 18. april 2017 ved 121.073 km
• 11. april 2019 ved 123.622 km
• 7. april 2021 ved 128.004 km

Hænger du stadig på? Imponerende.

Nå, nu står bilen i min snævre garage og afventer Skat’s afgiftsvurdering, som jeg selvfølgelig straks har bestilt online. Jeg håber ikke ekspeditionstiden er for lang, for jeg fornemmer, at foråret og solen er på vej…

 

Sådan bruger man ventetiden (fornuftigt?)

Selvom bilen er i super stand, er der jo altid nogle småting at se på, og en del af ejerglæden for mig er (åbenbart) at bruge en masse penge på at fixe de små detaljer. Altså ting, som ikke gør bilen hverken hurtigere, bedre eller mere sikker, men som bare gør den en knivspids mere “ren” og nystrøget at se på, uden at gå ud over originaliteten.

Det første punkt for mig, var fælgene. Jeg var blevet advaret af sælger om, at fælgene havde en del skrammer, og det havde han da helt ret i. De ser ærligt talt ikke specielt tiltalende ud, når man først begynder at kigge nærmere på dem. De fleste ville nok være ligeglade, for du opdager ikke noget på to meters afstand, men jeg elsker detaljerne, så det betyder noget for mig.

Min første tanke var selvfølgelig at få renoveret de originale fælge, men dels skulle jeg så skaffe nogle midlertidige hjul til bilen, og dels ville prisen hurtigt løbe i vejret. Dækkene bør nemlig skiftes også, da de er blevet over 10 år gamle. Derfor gik jeg på jagt efter nogle flottere hjul i samme design (for BMW-kendere: Sternspeiche 44). Det var ikke en nem opgave. Det kan faktisk lade sig gøre at købe nye hos Schmiedmann, men til 2.400 kr. pr. fælg ville det blive utroligt dyrt og lidt ude af proportion med bilens værdi.

Jeg rakte ud til flere sælgere på DBA og diverse facebook-grupper, men det lykkedes aldrig at få en aftale i stand, så i stedet købte jeg et sæt i et lidt andet design, men som lignede til forveksling. God pris, kvalitetsdæk med masser af mønster og ganske få ridser – what’s not to like? Jeg fik dem fragtet hjem og lavede dækskiftet som et søndags-hyggeprojekt i godt vejr. For at være helt ærlig, så kunne jeg godt fornemme at noget var forkert, allerede da jeg sænkede donkraften efter skift af det første hjul, men der BURDE ikke være problemer, da de nye fælge var 17″ som de originale, og med samme antal bolte og krydsmål…

Det var først, da alle fire dæk var skiftet, at det gik op for mig, at de nye fælge da vist fyldte hjulkasser lidt mere ud end de gamle, og stod bilen ikke også betydeligt lavere? Det var så på den lidt hårde måde jeg lærte, hvad ET/indpresningsdybde egentlig går ud på!

De nye fælge har en ET på 20 i modsætning til originalens ET på 47, hvilket vil sige at de kun er forskudt 20 mm ind mod bilen målt fra centerlinjen. Med andre ord: de fylder 2,7 cm mere i hjulkasserne hele vejen rundt. Samtidig er profilen lidt anderledes, så rulleomkredsen er noget mindre, hvilket giver et dæk, som er næsten to centimeter lavere, og dermed en lavere bil. Ingen af delene var tilsigtet og begge dele er i øvrigt ulovligt, da ET kun må afvige med plus/minus 10 mm og den ændrede rulleomkreds giver for stor fejlvisning på speedometret.

Suk. Tænk at jeg kunne lave sådan en rookie-mistake, når jeg ellers har en vane med at undersøge alle detaljer nidkært!

Da bilen som bekendt endnu ikke har plader på, skal jeg under alle omstændigheder ikke køre nogen steder, og de nye fælge var jo monteret, så jeg har trillet bilen tilbage i garagen og taget fælg-situationen op til overvejelse igen. Muligheden for at renovere de oprindelige spøger stadig, men i sidste ende fandt jeg et sæt super flotte originale fælge i design 103 med rigtig gode dæk, som jeg har købt i stedet. De skulle gerne ankomme om et par dage, og da de har den rigtige indpresningsdybde, vil bilen igen komme til at stå “rigtigt på fødderne”. Så har jeg til gengæld snart et sæt fælge til salg.

De originale fælge beholder jeg, og måske ofrer jeg renoveringen på dem på et tidspunkt. De skal følge bilen hele vejen, så jeg bevarer originaliteten i videst mulige omfang.

 

Juni 2021:

Det holdt hårdt, men endelig er afgiftsvurderingen landet. Det krævede nogle opkald og chats med Skat for at få det til at lykkes, for der var åbenbart en prop i systemet som følge af de nye afgiftsregler, og de betød også en lidt højere afgift end håbet i sidste ende. Men det holdt sig indenfor det acceptable, så jeg æder den uden videre. Vi er jo i år 2021, så jeg betaler bare online og henter pladerne, ikke? Nej, sådan fungerer det ikke hos Skat! Enten skal jeg tage en halv fridag og bevæge mig til en af landets fire officielle motorekspeditioner (åbningstid: 9-14 på nær mandag, hvor staklerne sidder og sveder helt til kl. 16!), eller også kan jeg betale girokortet og vente op til en uge på at de bekræfter min betaling og frigiver bilen. Og derefter skal jeg selvfølgelig stadig selv hente pladerne, men dog ved en valgfri synshal. Jeg har valgt det sidste, så der går endnu nogle dage, før Cathy for alvor kommer ud at rulle.

Jeg besluttede at forkæle bilen med en grundig start-rengøring både ude og inde hos et professionelt firma. Jeg ville egentlig være kørt til en klargøringshal, men uden plader er det svært, så jeg bestilte en fyr til at komme ud og klare bilen ved min bopæl. Han kom en søndag kl. 9 som aftalt, og jeg klappede kalechen ned i solskinnet for at lette hans adgang til kabinen. Det viste sig at være en skidt idé. Der kom godt nok nogle mislyde fra systemet, da jeg forsøgte at betjene kalechen alene med tænding på, men det gik fint, da jeg startede motoren, så jeg trak bare på skuldrene. Gammel bil og alt det dér.

Da han takkede af og skulle afsted, ville jeg lukke bilen og køre den de tre meter tilbage i garagen, men selvfølgelig ville den ikke starte. Det viser sig, at batteriet er helt dødt efter en længere pause – formentlig både vinterhi i Stockholm, en pause hos den svenske forhandler og nu en måned i min garage uden aktivitet. Crap.

Jeg har en lader til at holde batteriet ved lige, så jeg måtte tage batteriet ud og sætte laderen på. I skrivende stund står bilen derfor topløs i solen foran huset, mens batteriet står i gangen og forsøger at suge strøm. Jeg satser nu på at det kan nå at blive aktivitetsklart til i aften, så jeg ikke skal til at bruge den manuelle nød-lukning af kalechen, for det gider jeg ikke rigtigt.

Og så er der jo selve rengøringen… Lakken er blevet rigtig fin og han har såmænd været grundig nok, men også lidt FOR grundig sine steder, for han har formået at slå det venstre sideblink af bilen! Det “glemte” han lige at nævne, inden han kørte, og jeg opdagede det først bagefter. Nu har jeg bestilt et nyt til 250 kr. (selvfølgelig originalt BMW – kopivaren kostede ellers det halve), og brokket mig lidt på firmaets hjemmeside. Og så har han brugt noget vinylrens til kabinen, som har efterladt overfladen lidt fedtet og “plettet”, hvilket ikke er specielt lækkert. Måske var det alligevel for billigt til at tage stikket hjem. Jeg er blevet en erfaring rigere…

 

Juli 2021

Sommerferie & sol – det rimer overhovedet ikke på cabriolet rent sprogligt, men i allerhøjeste grad fysisk!

Vi har haft nogle flotte sommerdage her i landet, og da jeg ikke har været udenlands denne sommer, har der været gode muligheder for at køre topløst. Jeg pakkede fruen og den yngste datter i bilen, og vi tog en lang og god solskinstur til Samsø med kalechen nede 90 % af tiden. Selvom vindstopperen selvfølgelig ikke kan være monteret med bagsædet i brug, var det tilpas varmt til at alle nød vinden i håret, og Samsø er virkelig god til cabriolet-kørsel.

Det sorte læderinteriør bliver godt varmt på sådan en sommerdag, og så blev det egentlig også mærkbart, at det var blevet en smule stift med årene. Jeg ved jo ikke i hvilket omfang det har fået pleje, så jeg besluttede at gøre noget ved det. Jeg har et originalt BMW læderpleje-sæt, men jeg tænkte at sæderne i dette tilfælde nok ikke ville tage skade af noget mere intenst, så jeg kørte til en læder-forretning og købte et specialmiddel. Først en afrensning af sæderne med BMW-sæderens, og derefter en grundig indsmøring med læderplejen. Det stod natten over, og næste morgen kunne jeg tørre det overskydende af, og sæderne havde fået både lidt ekstra blødhed og en fin mat overflade. Til gengæld skulle jeg nok ikke have givet rattet noget, for det blev lidt (for) fedtet at røre ved…

Derudover har jeg fået leveret og monteret et originalt donkraft-løftepunkt, som var faldet af. Det var super nemt at montere selv.

Endelig har jeg fået hjulene afbalanceret. De var egentlig klar til brug, da jeg købte dem, men jeg ved ikke hvor lang tid de har ligget og ventet, og der kan sagtens være faldet en klods eller to af i processen. Nu er de i hvert fald perfekt afbalanceret, og jeg vil faktisk lægge hånden på pladen og sige, at den næsten ruller mere jævnt og komfortabelt end familiens store Volvo SUV på 21″ fælge og med 2-komma-et-eller-andet tons dødvægt – også selvom skærgårdstraktoren har luftundervogn!

Jeg har opdaget, at der samler sig skidt bag refleksen på bagklappen, så næste lille projekt bliver at fjerne disse og gøre det rent og pænt igen.

Bilen står igen nyvasket og klar til en forhåbentlig lun og lækker sen-sommer med masser af cabriolet-vejr! 🙂