Med en Jaguar XJ følger licens til at bære tweed & sixpence, og hvilke andre argumenter har man egentlig brug for? En smuk limousine i et fantastisk og tidløst design, med 6- eller 12-cylindrede kraftværker under hjelmen – men også med nogle klassiske engelske skavanker….
Om Jaguar XJ, serie I-III
Under ledelse af stifteren Sir William Lyons introducerede Jaguar i 1968 med XJ-modellen deres nye, moderne luksusbil, som var udset til at være toppen af modelrækken. XJ afløste en mindre stribe forskellige modeller (Mk, S-type, 240/340), men tog også de bedste dele med fra forgængerne – særligt drivlinjen med de 6-cylindrede XK-motorer på 2,8 og 4,2 liter slagvolumen, som blev lagt i XJ6.
Sir William Lyons filosofi blev sammenfattet i mottoet ”Grace, pace and space”, som beskriver hvordan en Jaguar skulle være og opleves, og den nye XJ-model levede til fulde op til de flotte ord.
Allerede serie 1-bilerne (herfra kaldet S1) havde uafhængig affjedring hele vejen rundt, som sammen med gode skivebremser gav rigtig gode køreegenskaber. Udstyrsniveauet var højt med læderindtræk og servostyring i de fleste modeller og mulighed for både automatgear og aircondition. For dem, som ønskede lidt ekstra, blev samme bil solgt som Daimler Sovereign med et højere udstyrsniveau og lidt finere skilte for og bag – i dag kalder vi den slags ”badge engineering”.
Designet var på samme tid en videreførelse af de hidtidige modeller og en kraftig modernisering. Ud røg de svulstige skærme og barokke bagpartier og ind kom langt mere slanke linjer og en katteagtig lethed, som passer umådeligt godt til logoet på fronten. Særligt udgaverne med forlænget akselafstand (LWB – Long WheelBase) er virkelig elegante, og forkælede i øvrigt de fine passagerer med 10 cm ekstra bagsædeplads.
De første serie 1-modeller kendes let på den høje front. Hvis du ser bilen fra denne vinkel skal du dog overveje at flytte dig.
S1-bilerne kendes bedst på fronten, hvor kølergrillen er høj og suppleret med små ”aflæggere” under det inderste sæt af dobbelt-lygterne. Blinklysene ligger under nærlyset og krom-kofangeren med de karakteristiske små horn sidder lavt.
På de tidlige biler sidder de bagerste røde reflekser mellem lygterne, mens de omkring 1970 flyttede ned under de smalle baglygter. Indvendigt er der træpaneler og håbløs ergonomi, inkl. et rat med tynd bakelit-krans.
De 6-cylindrede motorer ydede henholdsvis 147 hk og 170 hk på det europæiske marked, og særligt 4.2-modellen kunne derfor fint følge med trafikken i 70’erne – for nu at sige det mildt!
I juli 1972 tog Jaguar alligevel den nyudviklede 12-cylindrede maskine fra E-typen og skohornede ned under XJ-modellens lange motorhjelm, og så kunne verden tage godt imod XJ12. Intet mindre end 5,3 liter slagvolumen og 265 hk rakte til præstationer i den absolutte superliga, selvom det standardmonterede automatgear selvfølgelig tog en bid af kagen. Ved introduktionen var XJ12 den hurtigste firepersoners bil i verden og den eneste seriefremstillede bil med 12-cylindret motor.
Også XJ12 kom i en fornem Daimler-udgave, nemlig som Daimler Double Six og hvis køberen ville undgå besværet med fyldepen og papir, kunne han gå efter den særlige Vanden Plas-udgave og derved automatisk afkrydse alle punkter på udstyrslisten.
Den store XJ12 var nok den af XJ-modellerne som fik mest gavn af modelrækkens dobbelte benzintank med påfyldning i toppen af begge bagskærme og plads til i alt 91 liter. Man skifter mellem tankene på en kontakt i kabinen, og dén glemmer man ikke placeringen af i en XJ12, som i de tidlige udgaver havde et decideret uhyggeligt forbrug.
Jaguar XJ S1 blev en fortjent succes for den lille fabrik med hele 79.973 XJ6 (heraf langt hovedparten som 4.2 liters) og 3.228 XJ12. Dertil 15.141 Daimler Sovereign og 885 Daimler Double Six, og så nåede den samlede produktion af serie 1 op på 98.227 enheder.
I 1973 kom så den reviderede serie 2. Udvendigt kendes den på en revideret front, hvor grillen er gjort noget smallere, kofangerne er løftet (men stadig i krom) og blinklysene er flyttet ned. Det gav en mere slank og elegant forende, og der skete også ting under hjelmen.
Den ”lille” 2.8-motor forsvandt ud af modelrækken, og de hidtidige 4.2 XJ6 og 5.3 XJ12 blev nu suppleret af en 3.4 liters udgave af XJ6’eren som mindste motorvalg.
Ret hurtigt efter introduktionen af S2 droppede Jaguar den korte udgave, så langt de fleste Jaguar XJ fra 1974 og frem kører på den lange platform.
Denne nydelige herre kunne løfte sløret for den nye Serie 2 i en Jaguar brochure fra februar 1975.
Indvendigt fik kabinen en større overhaling, og blandt andet blev varme og ventilationssystemet forbedret markant, men i øvrigt er S2-bilerne mere kendt for en ret dårlig samlekvalitet. På dette tidspunkt var Jaguar blevet en del af British Leyland og de evindelige strejker, som plagede store dele af engelsk industri dengang.
Samtidig var kvaliteten af komponenterne fra de engelske underleverandører mildest talt svingende, og særligt el-komponent leverandøren Lucas er berygtet i klassiker-kredse (en stående joke lyder at Lucas opfandt intervalviskeren: nu virker den… nu virker den ikke… nu virker den…).
I øvrigt fortsatte modelrækken med Jaguar XJ6 og XJ12, samt Daimler Sovereign og Double Six, med Vanden Plas-udstyrsmodellen som toppen af kransekagen. Daimler modellerne genkendes let forfra på kølergrillen, som har Daimler-logo og særlige lodrette striber i kromet.
Også den samtidige motorpresse var begejstrede. Se bare hvad det engelske Car Magazine skrev i februar 1979, hvor de udpegede Jaguar XJ12 S 2 til det bedste køb over £10.000:
”That the XJ should still be the pacesetter after 11 years is quite stunning: our mouths just water at the prospect, this April, of the arrival of Series Three XJ with its roomier cabin and even greater refinement.”
Kort efter introduktionen af S2 kom også coupéversionen XJ-C på gaden, i både 6- og 12-cylindrede udgaver. Jaguar brugte den korte platform med en forlænget fordør (to sammensvejsede standard-døre) og puttede et vinyltag på helt i tidens ånd. De rammeløse vinduer voldte store problemer både med tæthed og vindstøj.
Resultatet blev en meget elegant coupé i en middelmådig S2-byggekvalitet, som landede midt i en global oliekrise og recession og med XJ-S modellen som intern konkurrent. Den fik en alt for kort levetid og blev udfaset allerede i 1978 efter kun 10.426 eksemplarer i alt, hvoraf 2.084 var Daimler-udgaver.
I april 1979 var det tid til den sidste make-over i denne omgang, og serie 3 kom til at holde skansen længe efter afløseren XJ40 kom på gaden i 1986 med et noget mere firkantet design.
Den opgraderede model blev præsenteret i en tv-reklame af den lidt gammeldags slags, før selvironi og computereffekter – jeg beklager den dårlige billedkvalitet:
Jaguar XJ6 i serie 3 kendes på de sorte plastickofangere. Billedet er fra en amerikansk Jaguarbrochure, og også derovre blev bilen tydeligvis markedsført som et strejf af ægte britisk aristokrati.
Selveste Pininfarina fik lov at gennemføre det nænsomme facelift, som er mest tydeligt på de sorte plastic-kofangere (med krom på oversiden), de glatte dørhåndtag og baglygterne med integreret baklys nederst.
Motorerne var fortsat de samme 3.4 og 4.2 i XJ6 og 5.3 i XJ12, men nu med indsprøjtning på de to største motorer, så ydelsen steg til hhv. 202 hk og 285 hk.
Der blev heldigvis rettet en del op på byggekvaliteten omkring skiftet til S3-modellen og nye topstykker i 1981 rettede også lidt op på benzinforbruget på V12’eren, som herefter fik designationen HE (for High Efficiency), samtidig med at ydelsen steg til 295 hk.
Interiøret gennemgik løbende forbedringer og features fra de fine Daimler modeller dryppede løbende ned på de almindelige Jaguar XJ.
Den danske Bilrevyen 1980 beskrev Jaguar XJ 4.2 S3 således:
”Jaguar’s basismodel giver plads og komfort i den højere luksusklasse og trods sin efterhånden ganske høje alder virker den 6-cylindrede rækkemotor med dobbelte overliggende knastaksler stadig spillevende. Automatisk transmission er efterhånden blevet det mest almindelige til disse biler, der har opnået stor popularitet på markeder med mindre hårdhændet beskatning. Karosserilinjerne har gennemgået en næsten umærkelig udvikling og denne nye Serie III virker alt andet end antikveret.”
Sådan en Jaguar XJ 4.2 aut. med danske nummerplader stod til 348.976 kr. i 1980, hvilket prismæssigt placerede bilen mellem Mercedes’ mindste S-klasse og BMW 635 CSi.
I Bilrevyen 1984 er den store XJ12 beskrevet som ”et fornemt kompromis mellem udsøgt lydsvag og sportsligt kapabel kørestil”, men til en pris på ca. 700.000 kr. lå den også et pænt stykke over en samtidig BMW 745i – som selvfølgelig også måtte nøjes med 6 proletariske cylindre.
Den nye XJ40 blev lanceret i 1986, men XJ6-modellen blev produceret til starten af 1987 og XJ12-modellen fortsatte sideløbende med den nye model helt frem til 1992.
Hele 132.952 Jaguar XJ blev bygget i serie 3.
Hvorfor er Jaguar XJ interessant?
Jaguar har altid været et lille bilmærke, men med en stor plads i bilhistorien. Fra de smukke krigstidsmodeller over den ikoniske E-type og op til årtusindskiftets XJ-model har den lille fabrik i Coventry produceret racerbiler, sportsvogne og limousiner som begejstrer bilinteresserede kloden rundt. Der har været utroligt mange træffere og meget få fejlskud – ret godt gået!
E-typen er vel den mest ombejlede af Jaguars personbiler, men det er en helt anden type bil, som dels allerede værdimæssigt er sprunget ud af de fleste menneskers rammer og dels i bund og grund er en upraktisk sportsvogn.
XJ-modellen derimod er indbegrebet af engelsk aristokrati. Selvfølgelig ligger Rolls-Royce og Bentley højere i det hierarki, som nødvendigvis må eksistere blandt engelske bilmærker, men med en Jaguar XJ har du absolut ret til at bære tweed, sixpence og pibe.
Særligt de fine Daimler-modeller har det rette miks af læder og træ til at sikre en værdig stemning i salonen men uanset variant er du godt tjent med et velholdt eksemplar.
Interiøret i en serie 3 Vanden Plas. Man skulle være meget nøjeregnende for at mangle noget.
Der sker noget særligt, når man sætter sig ind i en klassisk luksuriøs limousine. Det er svært at forklare, men uanset om det er en Jaguar, en Rolls-Royce eller ”bare” en Mercedes S-klasse forsvinder den almindelige verden udenfor med et trylleslag, når den solide dør lukkes. Pulsen falder en smule og man får et mentalt overskud, som alt andet lige gør verden til et lidt bedre sted at være for os alle.
Er det en sportsvogn? Nej. En Jaguar XJ har (på nær 2.8-modellen) motorkraft nok til at bide fra sig i trafikken, men er skabt til at cruise stress-frit og i høj komfort inden du til sidst trækker op i perlegruset foran bopælen.
Der er plads til en familie med bagage og med den rette pleje behøver det på ingen måde at være økonomisk ruin – du skal bare holde øjnene åbne ved købet. Det er måske ikke den rigtige hverdagsbil til grusveje og myldretidstrafik i mørke og sjap, men til en afslappet familietur gennem landet findes der ikke mange bedre valg!
Priserne har været nede at ramme bunden i udlandet og er på vej op, og det er efter min vurdering NU du skal slå til for at sikre et velplejet eksemplar til en fornuftig pris.
Hvad skal man gå efter?
En ny Jaguar XJ var en værdifuld bil og mange eksemplarer er heldigvis blevet passet og plejet efter alle kunstens regler. Men, men, men – det er en bil som også har brug for ordentlig pleje. I takt med at brugtværdien er raslet ned, har en del af bilerne skiftet hænder til mennesker, som måske lige netop har haft råd til at købe bilen, men ikke ønsket at bruge de fornødne penge på at holde bilen i den bedste mekaniske stand. Dermed samler bilen et vedligeholdelses-efterslæb. Hvis du er uheldig at samle sådan et eksemplar op, er det med kirurgisk præcision et direkte dræn ned i din bankkonto.
Motoren skal gå jævnt og glat, automatgearet skal skifte helt ryk-frit, styretøjet skal være jævnt og uden mislyde og bilen skal bremse effektivt, lige og med fast pedaltryk.
Ironisk nok er den skønne V12 så smooth at den godt kan miste tænding på en cylinder eller to uden en lægmand vil opdage det, og tilsvarende kan der godt være gået dele i undervognen som ikke let lader sig spore. Et eksperteftersyn tilrådes derfor, hvis ikke der ligger dokumentation for sagkyndig service undervejs.
Det store kraftværk i XJ12 kræver omhyggelig pleje, men kvitterer med silkeblød motorgang og kræfter i overflod. Og et uhyggeligt benzinforbrug.
Uanset motortype er reparationer ikke en lægmands-sag på hverken karosseri eller drivlinje, så det er (som altid) en fordel at bo i nærheden af en pålidelig klassiker-fagmand, som også kan afstemme en gammel SU-karburator.
Den mindste 2.8-maskine mangler kræfter til at give den rette glidende fornemmelse, og har i øvrigt ry for at være den mindst solide af motorerne, så gå efter en 4.2 eller en V12, hvis du har nerverne til det.
Motorerne er af udmærket kvalitet, men ingen motor løber i +40 år uden ordentlig pleje og ofte en overhaling eller to undervejs. Hvis ikke det allerede er sket, står det måske som første punkt på listen efter dit køb, og det skal prisen afspejle. Særligt V12’erne er dyre at passe, bl.a. pga. de snævre pladsforhold i motorrummet. Den risikerer derfor særligt at skubbe et service-efterslæb foran sig – av!
Gearkasserne volder normalt ikke de store problemer, mens indsprøjtningssystemet på serie 3-bilerne (Bosch L-Jetronic, angiveligt lavet på licens af Lucas) ikke er specielt driftssikkert og har givet mange ejere problemer.
Serie 2-modellerne er kendt for dårlig pladekvalitet og lige så dårlig byggekvalitet, så vær særlig opmærksom hér. Omvendt vil en tidligere seriøs liebhaver-ejer måske også allerede have betalt (dyrt!) for at få rettet fejlene, og så er vejen banet for et relativt problemfrit klassiker-ejerskab. Rigtig billigt bliver det dog aldrig med en XJ.
Det er ikke sjældent at finde en XJ-C til salg og det er på mange måder fristende. Men få for enhver pris tjekket hvad der gemmer sig under vinyltaget, da det er en klassisk rustfælde for 70’ernes coupéer.
Uanset mærket er rust altid et issue på engelske biler fra de årgange – også selvom der er et springende rovdyr på hjelmen. Tag altid en magnet med til besigtigelsen og kig særligt på de bagerste vanger, forskærmene, panelerne ved forlygterne og bag gummilisterne ved for- og bagrude. Serie 3 er væsentligt bedre end forgængeren på dette punkt, men har til gengæld oftere problemer med elektronikken.
Det er generelt ikke et problem at skaffe reservedele til en Jaguar XJ og en del stumper kan tilmed bestilles direkte fra fabrikken. Priserne er dog ret høje, især for model-specifikke stumper til interiør og elektronik.
Interiøret er i god kvalitet og volder normalt ikke problemer. Automatgear, læderstue og træpaneler er et must til denne type bil, og hvis interiøret lugter af røg er det næsten kun et plus – bare det er pibetobak. En Daimler (Vanden Plas) har alt udstyret og interiør i førsteklasses materialer, men det vigtigste kan du også finde i en ”ordinær” Jaguar XJ.
Vær som altid opmærksom på biler, der er importeret fra USA. Godt nok er klimaet i nogen stater godt for rusten, men til gengæld betød de strenge emissionskrav visse steder, at motorerne blev hæmmet mere end hvad godt er.
Hvordan ser markedet ud?
Det er ikke svært at finde en Jaguar XJ. Udvalget er ganske pænt i Danmark – en håndfuld er i skrivende stund til salg på Bilbasen og Veteranposten i forskellige varianter – men de fleste trænger til en gennemgang, og det kan altså være en meget dyr fornøjelse.
En Jaguar XJ12 er smuk i alle farver og vil helt sikkert også pynte i din indkørsel.
Der er mest efterspørgsel efter serie 1-biler, Daimler-versionerne og coupé-udgaven.
Prisen for et udmærket eksemplar i Danmark ligger omkring 80-100.000 kr., men forvent dog op mod 150.000 kr. for en fin bil fra en anerkendt klassiker-forhandler, og der er ikke stor prismæssig forskel på at købe en XJ6 i forhold til en XJ12.
Det engelske marked bugner af biler og burde derfor være oplagt at vende sig imod, men det er lidt besværligt at køre en højrestyret bil på de danske veje, så prøv i stedet at kigge hos vores store nabo i syd. På det tyske marked er der en del eksemplarer til salg, og biler i fornuftig stand ligger i lejet 8.000 – 13.000 euro (u. afgift).
De bedste eksemplarer ligger dog væsentligt højere, hvilket også stemmer med prisbarometeret hos AutoBild Klassik, ifølge hvilket biler i virkelig god stand må forventes at koste omkring 20-30.000 euro.
Hvad med det økonomiske potentiale? Efterkrigstidens Jaguarer har i årtier været forbavsende oversete på klassiker-markedet, hvor søgningen er gået mod italienske og tyske mærker i stedet. Der er dog sket noget i løbet af de sidste 2-4 år og priserne er på vej op i Tyskland, mens de stadig ligger ret lavt her i Danmark, hvor der simpelthen endnu ikke er stor efterspørgsel efter disse biler. Vi plejer dog at blive trukket op af det øvrige europæiske marked med lidt forsinkelse, og jeg forventer en stabil og voksende efterspørgsel på Jaguar XJ med en værdivækst omkring 10-15% på 3-5 års sigt.
Karakterer
Driftsstabilitet
Sjæl/charme
Pris/kvalitet
Investeringspotentiale
Samlet vurdering
Bonus-info
- Jaguar blev stiftet i 1922 af William Lyons under navnet Swallow Sidecars, eller bare SS, men efter krigen havde SS en ret uheldig klang, og så tog fabrikken i stedet Jaguar-navnet fra en af SS-modellerne fra 1935.
- Hvis man skal sammenstille modelrækken i én enkelt suveræn topmodel, må det blive en Daimler Double-Six Vanden Plas i coupé-udgave. Den findes også, men desværre kun i ét eksemplar, som i øjeblikket kører i Bremen hos et medlem af den tyske Jaguar-klub. Han købte i øvrigt bilen hos Jaguar i Frederikssund i 1990, så dette unikum har også et snert af dansk historie…
Primære kilder:
- Wikipedia
- Classic Car price guide 1945-2000 (2015 Edition)
- honestjohn.co.uk
- jag-lovers.com
- Jaguar Association Germany, jaguar-association.de
- Car Magazine, februar 1979, “The Top Ten”
- Bilrevyen 1980, 1984 og 1986
- Bilen, Motor og Sport 2/93
- Diverse Jaguar-reklamebrochurer
- Motor Klassik, nr. 5/2015, “Pomp & Power”
- Motor Klassik, nr. 2/2016, “Klassiker für Einsteiger”
- Motor Klassik, nr. 6/2017, ”National-Helden”
- Motor Klassik, nr. 9/2016, ”V12 Alles oder nichts”
- Motor Klassik, nr. 6/2016, ”Das Empire lebt”
- Motor Klassik, nr. 4/2016, ”Power & Glory”