En af fordelene ved at skrive til sin egen hjemmeside er, at man kan bryde alle de regler og dogmer man selv sætter op. Er Audi TT måske en bil, som jeg kiggede efter som dreng? Nej, den kom først på markedet da jeg var i 20’erne. Er det da en ”rigtig” youngtimer? Nej, den er alt for ny, og der kører stadig mange tusinde eksemplarer rundt i den daglige trafik i al slags vejr.
Alligevel har den fortjent en plads på denne hjemmeside…
Om Audi TT
Audi TT startede livet som prototype på biludstillingen i Frankfurt i 1995 med et opsigtsvækkende design både ude og inde. Begejstringen var stor, og bilen gik i produktion i efteråret 1998 i stort set uændret form.
Man kan vel ikke sige at TT havde en direkte forgænger, men Audi havde med Quattro-modellen og til dels 90 Coupé haft en sportslig mellemklassemodel op gennem 80’erne og 90’erne. TT-modellen adskilte sig dog grundlæggende ved at være designet som en ren topersoners bil, som tilmed et år senere fik en åben Roadster-variant i paletten.
TT kom på markedet i samme periode som de åbenlyse konkurrenter som BMW Z3/Z4 og Mercedes SLK, mens man givetvis også håbede at lokke en potentiel Porsche Boxster-kunde eller to i butikken.
I modsætning til de nærmeste konkurrenter havde TT i grundmodellen forhjulstræk, da den var bygget på den velkendte PQ34-platform fra koncernens Golf IV – dog med modifikationer. Quattro-firehjulstræk blev dog udbudt til mange varianter. Dermed kan vi også lige så godt fra starten tage fat i et centralt punkt: er Audi TT en ”ægte” sportsvogn eller ej? Det er der ikke helt enighed om i bil-miljøer, men hvis man nu hæver sig over hånlige øgenavne som ”frisørporsche” m.v., så står tilbage en topersoners bil med en kraftig motor, i et markant design og tilbudt som både åben og lukket variant. Jeg skærer igennem: det ER en sportsvogn!
Designet delte vandene ved præsentationen, og gør det nok stadig. Bilen lignede ikke rigtig noget andet på markedet og er efter sigende kraftigt inspireret af koncernens gamle NSU Prinz med den markante kabine-sektion placeret mellem visuelt næsten lige store udhæng for og bag. Det markante forlygte-design blev genbrugt i næsten uændret form i Audis egen A2-model, som kom på markedet kort efter TT’eren.
Den første Audi TT (med den interne Audi-kode 8N) var på markedet i perioden oktober 1998 til juni 2006, hvor den blev afløst af næste generation (8J), og udbuddet af motorer var overskueligt:
TT’eren blev introduceret med en 4-cylindret turbomotor på 1781 ccm i to forskellige trim, 1.8 T med 180 hk og valg mellem for- eller firehjulstræk, eller 1.8 T quattro med 225 hk, som altid var koblet med firehjulstræk. Prisen for basis-udgaven var ca. 556.000 kr. for den lukkede coupé og 630.000 kr. for roadster-udgaven, mens 225 hk-modellen kostede hhv. 660.000 kr. og 740.000 kr.
I september 2005 blev ydelsen på den lille udgave hævet til 190 hk, mens en 1.8 T quattro sport (240 hk, altid firehjulstræk, ingen bagsæder) i marts 2005 på nogle markeder (ikke Danmark) gled ind og blev topmodel blandt de firecylindrede.
I efteråret 2002 kom en ny indstigningsmodel på nogle markeder (igen blev Danmark forbigået), med samme motor men i 150 hk-trim og kun med mulighed for forhjulstræk. Ydelsen blev hævet til 163 hk i september 2005.
For nogle kom det modelmæssige højdepunkt dog ubetinget først i sommeren 2003, hvor TT 3.2 quattro blev introduceret. Den kom med koncernens VR6-motor på 3.189 ccm, 250 hk, firehjulstræk og DSG-gear, og var ubetinget topmodellen i rækken. Prismæssigt lå den omkring 900.000 kr. for en coupé og 950.000 kr. for roadster-udgaven.
De senere TT-modeller (8J og 8S) kunne/kan fås med dieselmotor, men det behøver vi heldigvis ikke tænke på i denne omgang – vi holder os til originalen.
Man kan ikke skrive om første generation af Audi TT uden samtidig at berøre de tragiske ulykker i modellens første år. Det viste sig ret hurtigt, at bilen for almindelige mennesker kunne være særdeles tricky at styre i højhastighedskurver, hvor den pludselig kunne slå over i kraftig overstyring ved speederløft – ironisk nok et typisk særkende for en hækmotorbil med baghjulstræk, og absolut ikke hvad man forventer af en moderne firehjulstrukket bil fra Audi.
Den tyske rally-legende Walter Röhrl udtalte til det tyske NDR, at han havde prøvet bilen for Audi inden den blev markedsført, og havde gjort opmærksom på præcis dette problem, med tilføjelsen: ”Der er kun én person i verden, som kan styre den situation, og han hedder Röhrl.” Beskedenhed er tydeligvis ikke hans stærke side, men han havde altså fat i noget vigtigt, for problemet kostede flere menneskeliv på virkelighedens tyske højhastigheds-autobahns.
Det gav en del negativ medieomtale til Audi, som havde udeladt en stabiliserende hækspoiler af optiske årsager. De tilbød at eftermontere spoileren og ændre i bilens opsætning, og samtidig gjorde ESP til standardudstyr på nye biler. Det var dog først efter et massivt mediepres, at koncernen indvilligede i at eftermontere ESP på de allerede producerede biler.
Biler produceret fra foråret 2000 fik den lille hækspoiler og ESP monteret som standard.
Hvorfor er Audi TT interessant?
Audi har en stolt tradition for at bygge sportsvogne og rødderne strækker sig langt tilbage i bil-historien, til tiden omkring hvor DKW, Audi, Horch og Wanderer blev slået sammen i 1932 (og fik de fire ringe som logo). Gennem de seneste årtier har Audi taget talrige sejre i rally, Touringvogns-mesterskaber og i Le Mans og andre langdistanceløb. TT-modellen blev i en 8-cylindret ABT-udgave DTM-vinder i 2002.
Ingeniørerne i Ingolstadt er altså bestemt ikke begyndere på området, og ud over de nævnte børnesygdomme er TT ligesom de fleste andre modeller fra Audi en usædvanligt velbygget og kvalitetsbetonet bil.
Alligevel spiller TT-modellen en særlig rolle i modelprogrammet, da den ligger som eneste bindeled imellem personbilsprogrammet og supersportsvognen R8. Bevares, der findes masser af voldsomme A3, A4, A5 og A6-modeller, men TT er til forskel fra disse ikke en pumpet familiebil, men er fra grunden skabt som en ”rendyrket” to-personers sportsvogn.
Det giver derfor ikke mening at sammenligne en af RS-modellerne med en TT’er, da sidstnævnte simpelthen er bygget til et helt andet formål, og dét gør den speciel i Audis ellers ret brede line-up. Og dermed også interessant i investeringsøjemed.
Så er der jo selvfølgelig ”elefanten i rummet”: designet.
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg syntes den var umådeligt grim, da den kom frem, men jeg har altså skiftet mening i løbet af årene! Designet ER utraditionelt, men det er også modigt og i alle tilfælde virkningsfuldt – det er en bil som alle vil have en mening om.
Bilhistorien mangler ikke eksempler på mærkelige designs; man kan bare vende blikket mod Ford Scorpio II, Mazda 121, Fiat Multipla I og alt fra Ssang Yong – for at nævne nogle nyere eksempler. Først efter en årrække kan man vurdere, om et dristigt design var langtidsholdbart eller ej. I modsætning til de andre nævnte eksempler (av!) har den første Audi TT vist sig at være en designmæssig perle, og efter min vurdering har den potentialet til at stige fra at være en eftertragtet (men prisrimelig) sportsvogn til at blive et design-ikon og en ægte klassiker.
De efterfølgende TT-modeller har fået ændret proportioner og linjer, så den oprindelige skønhed er afløst af et mere ordinært og tidstypisk designsprog – den første generation vil altid stå som unik i den sammenhæng.
Audi bygger gode biler, og TT er ikke en undtagelse. Kvaliteten og herunder rustbeskyttelsen er i top, og både motor og kabine holder til mange km – med den rigtige pleje. Den er ikke dyr at holde kørende i relation til olie og reservedele – hvoraf der er rigeligt udbud og lave priser grundet koncern-slægtskabet – mens benzinforbruget jo bedst kan justeres med højre fod.
Det helt rigtige tidspunkt at købe en Audi TT som investeringsbil er i løbet af de næste 0-5 år, hvor der er et kæmpe udvalg af brugte eksemplarer til rimelige priser, mens modellen stadig er på kanten af youngtimer-status og endnu er langt fra at kunne sættes på H-nummerplader i Tyskland.
Hvad skal man gå efter?
Kan jeg tillade mig at pege på en model hvor en vigtig sikkerhedsmæssig feature er fjernet…? Ja, det er jo ikke FDMs hjemmeside du læser på, så jeg gør forsøget.
Der er næppe tvivl om, at det rene design forstyrres af den lille spoiler på bagsmækken, hvilket altså også er grunden til at den ikke blev monteret fra starten. Den har jo en vigtig funktion ved højhastigheds-kørsel – som bilen i øvrigt inviterer til – så med mindre du har reflekser som en ninja (eller du hedder Röhrl) kan den potentielt redde dit liv.
Det er bare med den slags som med frimærker – det er som regel de få tilbageværende eksemplarer med en lille fejl, som i længden tiltrækker samlerne mest… Derfor ville jeg kraftigt overveje at finde en ikke-spoiler-opdateret udgave, hvis det lader sig gøre.
Motormæssigt vil der altid være nogle fremtidige samlere, som foretrækker den ”rene” 180 hk basismodel med forhjulstræk, men den 225 hk stærke quattro-model har en ydelse som passer bedre til bilens sportslige karakter, og den vil jeg pege på som et godt køb.
Den store 3.2 liters VR6’er giver selvfølgelig en anden oplevelse allerede i kraft af momentet fra den høje slagvolumen, men de 135 kg ekstra vægt (og hele 180 kg i forhold til den mindste udgave) trækker lidt den anden vej, og driftsomkostningerne er selvfølgelig markant højere.
En spændende mulighed er den tyske specialmodel 1.8T Quattro DTM Edition fra starten af 2003, som markerede DTM-titlen fra året før. Med ABT grill og spoiler, større hjul og udstyr, er det et godt bud på en model med lidt ekstra appeal; den blev fremstillet i et begrænset antal eksemplarer, og kun i fire farver (sortmetal, sølvmetal, Mauritiusblau og Imolagelb).
Motorerne er kendte og velprøvede konstruktioner fra den store VW-koncern, og kan som skrevet generelt holde til at blive brugt. En stor del af bilerne HAR så også været brugt ganske intensivt, så dokumentation for service, tandremsskift (5 år/180.000 km) og olieskift er vigtigt. Chiptuning gør ikke noget godt for gearkassen.
Det er selvfølgelig altid fristende at sætte sig bag rattet i en åben bil, men lige netop i tilfældet TT’eren er designet en væsentlig grund til bilens potentielle klassiker-status, og dét er bare ikke det samme i roadster-udgaven. Hvis hovedformålet er vind i håret, er der masser af andre spændende muligheder derude.
Hvis du har læst andre af mine artikler, vil du vide at jeg altid fraråder at købe tunede og gejlede biler, og det gælder også for TT’eren. De originale 6-egede TT-fælge klæder bilen godt og er et klassisk design.
Hvis der absolut skal være skørter og større fælge, så gå efter en original ABT-version. Biler med T. Hansen-stereo og 19” bambus-dæk er dømt til at blive en værdimæssig fiasko!
Normalt ville jeg i øvrigt være lidt forbeholden overfor at pege på firehjulstræk i en sportsvogn, men Audi har en stolt quattro-tradition og et glimrende Haldex-system (som blev anvendt i stedet for det sædvanlige Torsen-differentiale pga. Golf-platformen), og når alternativet alligevel er forhjulstræk så kaster jeg håndklædet i ringen.
Den manuelle 6-trins gearkasse fungerer glimrende, og er at foretrække.
Farven? Der er mange fine varianter, og både mørkeblå og højrød passer udmærket til bilen, men i min optik skal en Audi TT være sølvmetallic, hvilket sjovt nok også er den farve Audi selv valgte til forsiden af brochurer m.v.
Hvordan ser markedet ud?
Udvalget på det tyske marked er rigtig stort – især hvis man kan lide sølvmetallic – og mange har et fint udstyrsniveau.
De tidligste modeller kan fås for ned omkring 2.500 euro i Tyskland, men så er der også løbet omkring 200.000 km på tælleren og så er den ved at være slidt!
For 5.000 euro kan du købe den 180 hk udgave med omkring 100.000-150.000 km på tælleren, mens du skal regne med omkring 7.500-8.000 euro for en 225 hk udgave med samme km-tal. Roadster’en koster generelt lidt mere end coupé’en.
Rigtig fine eksemplarer med 225 hk og km-tal under 100.000 ligger omkring 10.000 euro, mens sene 3.2-udgaver topper omkring 16.000 euro hos forhandlere, på nær en enkelt bil med kun 4.400 km på tælleren, som står til 35.000 euro.
På det danske marked er udvalget ikke så stort, men eksemplarer i velholdt og tilsyneladende rimeligt original stand ligger omkring 130.000-180.000 kr., med rimelige km-tal. Roadster-modellerne passerer hurtigt 200.000 kr. og så begynder det at miste mening, når prisen sammenlignes med de tyske priser og registreringsafgift oveni.
Bonus-info
- Det er ikke helt entydigt hvad TT egentlig står for, men nogen ser det som en forkortelse af Tradition und Technik, mens andre trækker tråde til motorcykelløbet Tourist Trophy på Isle of Man, hvor både DKW og NSU havde stærke deltagere i tiden lige før og efter 2. Verdenskrig. Designstudiet fra Frankfurt-messen i 1995 blev kaldt TTS, hvilket angiveligt var en hilsen til den NSU Prinz TTS, som designet også henter inspiration fra.
Driftsstabilitet
Sjæl/charme
Pris/kvalitet
Investeringspotentiale
Samlet vurdering
Primære kilder
www.bilmodel.dk – info om priser på alle bilmodeller på det danske marked.
www.audi.de – de har et udmærket arkiv med informationer om tidligere modeller.
Wikipedia – den tyske udgave
Audi TT, ungezähmtes Coupe-Geschoss – artikel fra Auto, motor und sport, 16. juli 2013.
TT-Zeremonie – artikel fra Auto, motor und sport, 22. marts 2002
5 Gründe für den ersten Audi TT – artikel fra Auto, motor und sport, 5. december 2014
Viel Gebraucht-Sportwagen-Spass für 15 Mille – artikel fra Auto, motor und sport, 13. september 2013