Hvis nogen bil kan symbolisere et land og en tidsperiode, må det være Mercedes’ monumentale S-klasse, der med kansler Helmut Kohl som passager var det ypperste et genforenet Tyskland kunne byde på i luksusklassen i midten af 90’erne. Tag med på tur i en Mercedes S500.

 

Det er udstrålingen, der falder mest i øjnene, når man går rundt om en S-klasse af modelkode W140. Ikke kun på grund af den fysiske størrelse – selvom både længde og bredde stadig gør den til en bilkort-favorit – men lige så meget fordi, bilen simpelthen ser ud til at være hugget ud i ét stort stykke stål.

Det er tvivlsomt, om øgenavne som “Kampvognen”, “Monolitten” eller “Katedralen” var specielt kærligt ment i samtiden, men de viser alligevel også lidt om det indtryk bilen gav – og stadig giver – og den respekt, den naturligt fremtvinger på vejen.

 

Når kun det bedste er godt nok

Mercedes har altid bygget biler af høj kvalitet, men med introduktionen af den første S-klasse i starten af halvfjerdserne satte de en ny standard for luksusbiler i efterkrigstidens Europa, og det fortsatte gennem de følgende årtier. S-klassen blev det rullende udstillingsvindue for det bedste, fabrikken i Stuttgart kunne præstere – og det var bestemt ikke så lidt!

Udviklingen af W140 tog det meste af et årti inden den nye topmodel endeligt kunne præsenteres for pressen i efteråret 1990, og for offentligheden på biludstillingen i Geneve i marts 1991.

Nyskabelser som dobbeltlags-ruder, servoassisterede døre og bagklap og ikke mindst de små stave, som gled op af bagskærmene og hjalp ved bakning, var alt sammen luksusudstyr, der vel nok lå et stykke ud over det strengt nødvendige for at fragte mennesker fra A til B, men som viste fabrikkens fokus på detaljen. Jagten på perfektion var samtidig årsagen til, at udviklingen af den nye S-klasse overskred både tidsplaner og budgetter væsentligt og gav bilen et ry for at være “over-engineered”.

Designet under Bruno Saccos ledelse var bilen skarpt skåret som et tysk jakkesæt og tråden var tydelig fra både S-klasse forgængeren W126 og E-klasse lillebroren med modelkode W124.

Under hjelmen var bilen mindst lige så imponerende, med et udvalg af motorer rækkende fra sekscylindrede dieselmodeller over seks- og ottecylindrede benzinmodeller, og op til toppen af kransekagen i form af 600-modellen med V12-motor. Sidstnævnte var et rent prestigeprojekt, som skulle tjene som et direkte modsvar til særligt BMWs 750i, der havde sat nye standarder for motorstørrelse i topklassen.

Fra Italien til Skejby

Som de hvide blinklys afslører, er Martins S-klasse en opdateret model fra efter midtvejs-faceliftet i 1994, hvor de små stave i bagskærmene i øvrigt også blev afløst af mere moderne p-sensorer i kofangeren. Samtidig flyttede S-betegnelsen om foran nummeret, der på klassisk Mercedes-facon indikerer motorstørrelsen.

Bilen er en S500, som rullede ud fra fabrikken i april 1995 og straks satte kursen mod Italien, hvor den kørte de første år. Martin fandt bilen i Tyskland i 2007, hvor den havde gået sølle 95.000 km, og det var slet ikke meningen, at han en dag selv skulle ende bag rattet i den. Som udlært Mercedes tekniker og glødende Mercedes-entusiast var han på jagt efter en S500 til en kammerat, som gerne ville gå et trin op fra sin Mercedes 400 SE. Det var da også kammeraten, som blev den første danske ejer af bilen, og i de følgende 11 år kørte mere end 100.000 km i bilen uden nævneværdige problemer.

Martin kunne følge med på sidelinjen i hele perioden, så han vidste at bilen blev passet med service og blev behandlet fornuftigt, og samtidig begyndte Martins hustru at presse på for at få en rigtig stor Mercedes med en rigtig stor V8 til den daglige pendlertur til arbejde. 

Da kammeraten ville prøve noget andet i 2018, trådte Martin derfor til og købte bilen, der nu havde rundet 205.000 km, og dermed fik fruen endelig sit bil-ønske opfyldt.

Selvom den store Mercedes var blevet behandlet godt, var der nok at tage fat på for Martin, der sætter en ære i at holde husstandens mange Mercedes i fejlfri stand – men til gengæld ikke stiller krav om 100% originalitet i hver detalje.

Efter overtagelsen af bilen har han fået lakeret dele af bilen op igen og fixet diverse småting, men også skiftet fælge, kølergrill og rat, samt monteret en rørhale for syns skyld. Han har også monteret p-sensorer foran til at hjælpe med at navigere den store bil på de snævre parkeringspladser ved Skejby Sygehus, hvor Henriette arbejder, og nu står bilen endelig færdig præcis som familien ønsker den.

Sans for detaljen

At de gode ingeniører i Stuttgart brugte utallige timer på detaljerne, viser sig hurtigt, da vi skal have fotoudstyret om i bagagerummet inden prøveturen. Før den elektriske bagklap blev indført i bilverdenen var der næsten garanti for beskidte fingre, når man skulle gribe fat for at åbne og lukke bagklappen, men det kan man naturligvis ikke byde topledere, ministre eller deres chauffører, og hvad gør man så? 

Mercedes løste problemet ved at installere et lille skjult håndtag, der springer ud fra bagklappen så snart man trykker på knappen for at åbne rummet. Så er der altid noget tørt og rent at tage fat i til både åbning og lukning, og håndtaget glider selvfølgelig lydløst ind igen, når først alting er på plads.

Servohjælpen sørger for at trække de tunge døre helt i, når først man har taget plads i de brede læderstole, og derefter kan man lade blikket vandre rundt i sydtysk luksus anno 1995. Kabinen er særdeles luksuriøs, men samtidig stramt designet og lidt mørk og der er ikke skyggen af unødige dikkedarer, pynt eller overflødige eksperimenter.

Pladsforholdene er intet mindre end overdådige på forreste række, og kabinen er så bred, at selv meget høje førere ikke kan nå over til passagerdøren – hvorfor betjeningshjulene til alle luftdyserne også er samlet i midterkonsollen, så chaufføren kan betjene dem.

Det er tydeligt, at Mercedes gik langt for at skabe en luksuriøs atmosfære i den store kabine, og uanset om hånden glider over sæder, dørsider, træindlæg eller knapper føles alt solidt, veludført og af høj kvalitet.

Sæderne er usædvanligt brede og komfortable og selvfølgelig elektrisk justerbare på flere ledder, og læderets tykkelse og kvalitet leder tankerne hen på en dyr lænestol frem for et transportmiddel.

Limousinefornemmelser

En pæn andel af de 432.732 fremstillede S-klasser er oprindeligt blevet leveret til statsoverhoveder, ministre og industriledere i den liga, hvor de ikke selv sad bag rattet, så selvfølgelig skal forholdene ved bagsædet også være i orden. Pladsforholdene på bagerste række er fornemme – også selvom Martins eksemplar ikke er den forlængede udgave – og det er ret tydeligt, at bagsædet også er skabt til at opholde sig i længere tid. De to yderpladser er lige så brede som forsæderne og usædvanligt behagelige at sidde på, og der er monteret belyste makeup-spejle i loftet i begge sider, så fruen (eller frøkenen) kan nette sig inden middagen eller besøget i operaen.

Limousinefornemmelsen fortsætter til en vis grad, når nøglen drejes og den store V8 sætter bilen i bevægelse. Motoren er magtfuld og har masser af overskud til den tunge bil, og alligevel skal man trykke hårdt på højre pedal for at fremprovokere en sagte brummen fra motorrummet. De dobbelte ruder holder effektivt omverdenen ude og affjedringen sluger alle ujævnheder, så passagererne har fuldstændig ro til at fordybe sig i aktiekurserne eller bare til at hvile sig.

Køreegenskaberne er præcise og neutrale, men den store akselafstand og den komfortable affjedring gør bilen mere oplagt til bytrafik og lange stræk end til skarpe sving i høj fart.

Den perfekte balance

Det er tydeligt, at Martin er glad for bilen og han fortæller også, at hans hustru nødigt giver nøglerne fra sig. Når man er dedikeret til Mercedes er det måske nærliggende at drømme om den ultimative S-klasse i form af en S600 med den store V12, men Martin afviser, at han skal ned ad dén vej. Præstationerne i storebroderen er nærmest identiske med hans S500 og samtidig er den store V12 “horribelt dyr” at holde kørende, som Martin udtrykker det. Han har lagt meget tid og energi i at gøre bilen i stand, og Henriette har for længst erklæret, at hun har tænkt sig at beholde den som hendes pendlerbil. Det giver god mening, for det er ikke kun kanslere, som kan se fordelene ved at lade sig fragte i det ypperste, tysk bilindustri kunne præstere for 25 år siden.

Købsguide Mercedes S-klasse W140

 

Bygget som en klippe

Der er ikke meget “italiensk sportsvogn” over hverken design eller køreegenskaber, men det er der til gengæld heller ikke over byggekvaliteten. S-klassen er særdeles velbygget og solid og kun forsømte eksemplarer giver problemer med drivlinje eller karosseri. Teknikken kan dog drille og den tekniske kompleksitet er høj. De sekscylindrede motorer giver ikke helt limousinefornemmelse, mens de store motorer kan være bekostelige at holde kørende. V8-motoren er det bedste kompromis til bilen.

 

Karrosseri

S-klassen er endnu bedre bygget end øvrige Mercedes fra perioden, og lider normalt ikke under rustproblemer. Den største risiko udspringer fra dårligt reparerede trafikskader eller misligholdte eksemplarer, der kan have rust i skærmene eller donkraft-punkterne. Interiøret er solidt, men sæderne kan blive trætte og læderet kan revne i eksemplarer med høje km-tal.

 

Teknik

Først når alle kontrollamper slukker efter opstart, kan ejeren ånde lettet ud. Den 12-ventilede 3,5 liters dieselmotor har ry for at lide under større motorskader, men i øvrigt er motorer og gearkasser generelt solide og problemløse med ordentlig pleje. Hvis noget først går galt, kan det dog være særdeles dyrt at reparere. Det gælder særligt topmodeller med meget avanceret elektronik og udstyr ombord. CAN-bus ledningsnettet har givet mange hovedbrud og kan være tidsrøvende og dyrt at fejlfinde og reparere. Servolukningen til døre og bagklap er ofte defekt, og skal testes inden køb.

Reservedele

Det er uproblematisk at skaffe karosseridele, sliddele og tekniske komponenter via autoriserede forhandlere (dyrt) eller mindre værksteder og specialister. Pyntedele og interiørdele kan være vanskelige at finde, særligt specielle dele til topmodeller eller sjældent ekstraudstyr.

 

Specialister

Viborg Autogård A/S, Lundvej 28, 8800 Viborg, tlf. 86 61 58 50, www.viborgautogaard.dk

Mercedes Benz Service, Lokesvej 10, 8230 Åbyhøj, tlf. 86 15 15 11, www.mercedes-benz-service.dk

Gørløse Autoimport ApS, Hovedvejen 7, 3330 Gørløse, tlf. 71 99 78 50, www.autoimport.dk 

 

Priser

Udvalget af brugte er stort i Tyskland, hvor det er nemmest at finde den rigtige bil. Gode S-klasser med V8-motor starter omkring 10.000 euro, mens de 12-cylindrede eksemplarer koster op mod det dobbelte. Dertil kommer registreringsafgiften. Regn med 150.000-250.000 kr. på danske plader afhængig af model og km-tal.

 

Klubber

Mercedes-Benz Klub Danmark, www.mercedesklub.dk

Denne artikel har tidligere været bragt i MotorClassic – Danmarks store klassikermagasin!