En knaldrød, åben sportsvogn vækker altid opsigt i gadebilledet og med en 6,7 liters big block V8 under hjelmen kan denne Pontiac Firebird 400 både trække beundrende blikke og sorte streger i asfalten.
Det er da bestemt heller ikke hver dag, man får så mange smil og anerkendende blikke bag rattet, som denne sommerdag i Randers på tur i Henriks Pontiac Firebird 400.
Kombinationen af åben bil, rød lak, masser af krom og et V8-soundtrack er også ret uimodståelig, og Henriks eksemplar står endda også særdeles skarpt i solskinnet.
Mens han manøvrerer den store bil på plads til fotografering cykler en ung fyr forbi på vejen og råber et højt “fed bil!” som hilsen, og han har bestemt fat i noget rigtigt.
Fra vildhest til ildfugl
Henriks klassiker-karriere startede som for mange andre med drømmen om en helt bestemt bil, som i hans tilfælde var en Ford Mustang cabriolet – og den skulle være fra hans fødeår 1966. Hans hustru var heldigvis med på idéen, så de lavede for nogle år siden et fælles projekt ud af at lede efter den helt rigtige bil.
Udvalget af Mustanger på markedet er relativt stort, så inden længe fandt de et godt eksemplar med den “lille” 289 kubiktommer small-block V8, og med hjælp fra andre medlemmer i den lokale amerikanerbilklub i Randers, fik han bilen restaureret op til rigtig god stand.
Selvom Mustang-projektet var spændende og udbytterigt, kunne han dog mærke trangen til at prøve noget “større”, så efter nogle år gik han på jagt efter den næste bil. Det skulle stadig være en åben amerikaner fra 60’erne, men både kabine og motor skulle være et hak større end vildhestens, og heldigvis dukkede denne artikels ildfugl op til salg i Horsens.
I efteråret 2016 kunne han fyre op for den enorme 6,7 liters big-block V8 for første gang og han fik opfyldt ønsket om mere plads i bilen, og ikke mindst flere kræfter under hjelmen.
Mustangen blev i øvrigt solgt til en ældre herre med fast bopæl i Sydfrankrig, og han hentede personligt bilen i Randers en kold efterårsdag og kørte den hele vejen derned uden problemer.
Et (næsten) originalt eksemplar
Mens fans af europæiske sportsvogne ofte lægger stor vægt på originalitet og matching numbers overalt, er mange amerikaner-fans lidt mere afslappede med den slags. Henrik placerer sig nok et sted midt imellem, for selv om han kun vil anvende originale Pontiac-dele og gør en dyd af at holde bilen i meget god stand, så har han alligevel ladet flere små modifikationer slippe igennem nåleøjet.
Først og fremmest købte han bilen, vel vidende at den originale fire-portede karburator var erstattet af et indsprøjtningsanlæg fra Holley på et tidspunkt i bilens amerikanske ejertid. Bilen manglede ikke just kræfter, da den rullede ud fra Pontiacs fabrik i Lordstown, Ohio, i 1968, men den tidligere ejer har formentlig været træt af at skulle justere karburator fra tid til anden, og ombygningen var tilsyneladende relativt let at lave på den store motor.
Derudover har Henrik fået eftermonteret et originalt Pontiac-ur i midterkonsollen. Uret kunne oprindeligt fås som ekstraudstyr til Firebirden, og det passede derfor helt naturligt i bilen, da han tilfældigt fandt det til salg i amerikaner-miljøet. En nyere Pontiac-radio i gammelt look er det også blevet til, da den originale ikke var til meget gavn.
Endelig har han udnyttet sine evner som udlært klejnsmed og selv lavet et cutout i udstødningen, så han med en skjult knap i kabinen kan dirigere luften – og lyden! – udenom den bagerste lydpotte og give omgivelserne lidt mere til øregangene.
God lakering – dårlig samling
Den tidligere danske ejer havde selv hentet bilen hjem fra Californien i 2006, hvor han fik den omlakeret efter mange år i den hårde sol. Selve lakeringen var professionelt udført, hvad man desværre ikke kunne sige om samlingen af bilen bagefter. Det betød blandt andet, at den ene dør ikke lukkede ordentligt, og skrabede imod karosseriet ved a-stolpen. Derfor måtte Henrik ret hurtigt skille karosseriet ad sammen med en hjælpsom kammerat fra bilklubben, og i fællesskab fik de møjsommeligt sat bilen ordentligt sammen igen, så den var klar til at rulle ud på de Østjyske veje igen.
Der har selvfølgelig været de forventelige småproblemer med en klassisk bil, men Henrik har heldigvis haft teknisk snilde nok til selv at kunne skifte starter og blæser på bilen, mens han har fået hjælp i klubben til blandt andet at skifte tænding og justere motoren.
Nu fremtræder den gamle muskelbil til gengæld også særdeles pæn overalt, og man kan tydeligt se, at ejeren passer godt på bilen og sørger for at pudse den jævnligt. Både krom og lak skinner i solen, og interiør og motorrum står velplejet og sundt. Det er fristende at komme ud at køre, så vi slår taget ned, åbner dørene og sætter os til rette.
Hænderne fulde
Sæderne er betrukket med vinyl, og er relativt bløde for en så sportslig bil, og der er god plads til fire personer i den rummelige kabine. Hofteselen mangler på det ene bagsæde, men det er nok alligevel også begrænset, hvad den kan bidrage med i en kollision, så vi sørger selvfølgelig for at køre pænt!
Motoren springer straks i gang og forkæler ørerne med den typiske bulder fra en stor amerikansk V8-motor med “krydsede” lejesøler på krumtappen. Motoren tager villigt omdrejninger og glider ud i trafikken, og det er bestemt ikke et problem at følge med de mere moderne biler på vejen. Uanset hastigheden fornemmer man tydeligt bilens massive kræfter, men ikke på den moderne, skarpe og effektive måde. Hvor en moderne sportsvogn leverer kræfterne som en koncentreret stråle fra en brandslange, er denne Firebird mere som en massivt brusende flod af moment under højre fod.
Selvfølgelig skal vi prøve at åbne for sluserne, og det skal helst gøres på lige vej, for på trods af den tunge motorblok under hjelmen, rykker forvognen mærkbart fra side til side under kraftig acceleration. I den forbindelse bliver man heller ikke hjulpet af servostyringen, som ved alle hastigheder er så kraftig, at man skal have godt fat i rattet og korrigere løbende. Det tre-trins automatgear skifter til gengæld smørblødt og gør cruising i byen til en leg.
Omdrejninger i synshøjde
Henriks Firebird blev fra fabrikken leveret med en meget tidstypisk specialitet, nemlig det eftertragtede “hood-tacho”, hvor omdrejningstælleren er monteret i motorhjelmen foran forruden, som en slags analogt head-up display. Instrumentet virker skam stadig som det skal, men selvom det kan synes logisk at placere et så centralt instrument lige i synshøjde, fungerer ideen nok bedre i teori end i praksis. Det kræver i hvert fald en vis mængde koncentration at følge den lille nål ude på skalaen under kørslen, og det er nok tvivlsomt, hvor brugbart det er i mørke eller regnvejr. Men det ser unægteligt cool ud!
I det hele taget er bilen fyldt med spændende detaljer ude og inde, som vidner om Pontiacs evne og vilje til at skabe noget helt specielt med deres mellemklasse-sportsvogn. Ting som de smalle baglygter, sidemarkeringslys formet som Pontiacs logo og den todelte glasbagrude i kalechen giver Firebirden sjæl og karakter.
Det skorter i hvert fald ikke på opmærksomhed, og udover nysgerrige spørgsmål og positive kommentarer, har Henrik også fået flere købstilbud på bilen. På et tidspunkt bliver han måske klar til at prøve en anden amerikansk klassiker, men han er ikke færdig med at nyde sin Firebird endnu, og derfor flyver ildfuglen videre i Randers.
Købsguide Pontiac Firebird
En eftertragtet klassiker
Firebird-modellen blev i de senere udgaver med den “skrigende kylling” på hjelmen et ikon, ikke mindst som Burt Reynolds transportmiddel i filmen Smokey and the Bandit. Lige fra den første årgang 1967 har det dog været en kapabel muskelbil, som blev udviklet til at konkurrere med Ford Mustang og Chevrolet Camaro, og en Firebird af første generation er i dag mindst lige så eftertragtet som disse. Mange dele er hentet fra det store GM bagkatalog, hvilket gør den relativt nem at holde kørende, uanset om det er en coupé eller cabriolet. Der er mange forskellige motorvarianter, hvor topmodellerne Ram Air og HO (High Output) er mest eftertragtede. Det er let at tjekke stelnummeret på internettet og se om bilen har den originale motor- og karosserivariant.
Karrosseri
De fleste Firebird-modeller har startet livet i USA som legetøj for fartglade mænd, og må forventes at have været kørt lidt hårdt – det indbyder bilen i høj grad til. Der er derfor særlig risiko for, at bilen har været trafikskadet i større eller mindre grad. Ved at kigge op bag panelerne kan man nogen gange afsløre skæve samlinger, borehuller og bøjede metaldele. Mange biler vil være restaureret og/eller omlakeret en eller flere gange, hvilket ikke nødvendigvis er skidt – hvis det er gjort ordentligt. Hvis ikke bilen kommer fra en af de solrige stater, er der som altid risiko for rust, som typisk kommer i de bagerste skærme og i samlingerne i og omkring bagagerummet. Tag altid en magnet med på tur rundt om bilen, da det ikke er unormalt at lappe skader med spartelmasse i USA.
Teknik
Der var flere valgmuligheder, afhængig af årgangen. De sekscylindrede modeller med 165-230 hk er fuldt tilstrækkelige til at holde undervogn og bremser beskæftigede, men de er ikke specielt efterspurgte i markedet, hvor de fleste kræver en V8 under hjelmen på en klassisk amerikaner. Med otte cylindre får du også under alle omstændigheder mere end tilstrækkelig performance, med 250 hk fra selv den mindste udgave og helt op til 345 hk fra den største 400 kubiktommer Ram Air IV. Motorerne er holdbare og relativt lette at holde kørende, og ethvert amerikanerværksted kan skrue på dem. Gearkasserne er taget fra den øvrige GM-familie og byder normalt ikke på større problemer.
Reservedele
Første generation af Pontiac Firebird blev produceret 1967-1969 i ikke mindre end 277.380 eksemplarer, så der har altid været et stort marked for reservedele. Sliddele og pladedele kan altid skaffes uden problemer, mens pyntedele og dele til de mere sjældne Ram Air og Sprint-modeller kan kræve lidt mere research. Der er en del mindre danske værksteder med speciale og erfaring i ældre amerikanske biler, og de kan typisk også skaffe det meste, hvis ikke du selv bestiller det på internettet.
Specialister
Pers Speedshop, Teglvænget 133A, 7400 Herning, tlf. 97 12 95 33, www.persspeedshop.com
US Pitstop, Ejbyvej 51, 5592 Ejby, tlf. 23 21 12 00, www.uspitstop.dk
US Auto, Egeskovvej 3, 3490 Kvistgård, tlf. 49 21 90 60, www.usauto.dk
Priser
Pontiac Firebird er en efterspurgt klassiker over det meste af verden, og er ikke den billigste måde at starte klassikerejerskab. Udvalget er størst i USA, hvor rigtig gode eksemplarer handles til omkring 200.000 kr. Dertil skal lægges importomkostninger og moms, samt dansk registreringsafgift (omkring 20.000 kr.). I Tyskland handles pæne eksemplarer til omkring 230.000 kr.
Klubber
Der er et stort netværk af klubber for amerikanerbiler, hvor ejerne dyrker deres interesse på tværs af mærker og årgange – se mere på www.fda-biler.dk
Denne artikel har tidligere været bragt i MotorClassic – Danmarks store klassikermagasin!