Volvo 850 T-5R

Volvo 850 T-5R er bilernes svar på Ritter Sport. Kvadratisk, praktisk og forbandet hurtigt væk igen. Den gule farve er måske tvivlsom her i 2016, men gul er jo en af naturens signalfarver. I dette tilfælde er opmærksomheden vist sikret, og samtidig signalerer denne farve ret entydigt, at du lige er blevet overhalet af en voldsom Volvo fra 90’erne for fuld skrue.


 

Om Volvo 850 T-5R

Selvfølgelig er jeg vild med smukke sportsvogne med skulpturelle former, men der er altså også noget fascinerende over en bil, som kunne være tegnet af en 3-årig dreng. Lille klods foran + stor klods bagpå = bil.

Efter nogle fascinerende designs i 60’erne med P1800 og Amazon, besluttede Volvo tilsyneladende at drosle ned i design-afdelingen og holdt sig til et meget tydeligt box-design i de nærmest ens 200/700/900-serier i 70’erne og 80’erne. Det var bestemt nogle fine biler, men de så generelt ud som var de hugget af et stort stykke svensk granit. Først med 480ES og de senere udgaver af V70 fik de igen børstet støvet af plade-pressen og begyndte at lave biler med rundinger.

850-serien kom frem i 1991 og var på mange måder banebrydende for det stolte svenske bilmærke. Ja altså ikke designet – de færreste mennesker på gaden ville nok lægge mærke til, at det var en ny model – men på de indre linjer.

Med en 5-cylindret motor på tværs blev der godt pakket i motorrummet, men det hele er arrangeret nydeligt

Med en 5-cylindret motor på tværs blev der godt pakket i motorrummet, men det hele er arrangeret nydeligt

Den var tænkt som en slags afløser til 700-serien, men med skiftet til forhjulstræk blev det en helt anden og langt mere moderne bil. Alle biler i serien fik motoren monteret på tværs i motorrummet, hvilket gav en langt mere rummelig bil end forgængeren (og end storebror 900, som ellers var 21 cm længere), samt meget mere moderne køreegenskaber.

Alle benzinmodeller i 850-serien blev bestykket med samme 5-cylindrede motor, som reelt var den eksisterende 6-cylindrede motor med en cylinder kappet af. Det var en glimrende motor som også blev brugt i senere Volvo- og Ford-modeller med stor succes. Den største ulempe var benzinforbruget.

Monteringen på tværs gav nok kabineplads, men også trange forhold for gearkassen, som måtte gøres meget kompakt.

I den samtidige danske motorpresse blev bilen hyldet som en milepæl for Volvo og som en glimrende kombination af plads, komfort, sikkerhed og inspirerende køreegenskaber. Læs fx hvad Månedsmagasinet Bilen skrev i sin stortest i november 1991:

”Ingen anden bil har hidtil gennemkørt højfart-vognbaneskift så hurtigt: 141 km/t. Volvo 850 GLT tjente sine sporer ved denne prøve. Hastigheden vidner om en bil i perfekt balance og med en undervogn, der ikke bare er velkonstrueret, men som også har komponenter af fremragende kvalitet.”

Fra starten fandtes bilen kun som sedan i GLT-form med 170 hk, men allerede i 1993 kom stationcar-udgaven – kaldet Herregårdsmodellen – på gaden, samtidig med at GLE-modellen blev introduceret med 140 hk. Neddroslingen blev foretaget ved at skifte det 20-ventilede topstykke til et 10-ventilet.

I 1994 lancerede Volvo den foreløbige top i modelprogrammet, nemlig 850 Turbo (senere blot T5), som med trykladning trak 225 hk ud af samme motor. Jeg havde selv fornøjelsen at prøvekøre et eksemplar med automatgear tilbage i 1996 og det var en stor oplevelse at hive den store klods rundt på landevejene ved Herning. Kræfter var der egentlig nok af, men hvorfor skulle Volvo stoppe dér?

Til modelåret 1995 kom så endelig 850 T-5R, som denne artikel primært handler om. I virkeligheden blev raketten allerede præsenteret på biludstillingen i Geneve i marts 1994, men var altså stadig under udvikling på det tidspunkt, og produktionen gik først i gang i uge 40 i 1994 på fabrikken i Gent i Belgien. I forhold til T5 fik den en særlig overboost-funktion, som i op til 30 sekunder kunne trække 240 hk ud af motoren ved fuld gas, og gjorde den til den kraftigste personbil Volvo endnu havde produceret.

Udvendigt fik T-5R særlige spoilere for og bag, sænket undervogn og de fantastiske grafitgrå 5-egrede 17”-fælge, mens den indvendigt blev fyldt op med stort set alt tænkeligt udstyr fra listen, inkl. el-drevne lædersæder, to-sidet klimaanlæg, soltag og varme i bagsædet. De eneste mulige tilkøb var reelt automatgear og alarm.

Bilen fandtes både med fem-trins manuel og fire-trins automatgear og blev markedsført med en imponerende accelerationsevne på blot 6,9 sekunder fra 0 til 100 km/t og en topfart på 240 km/t. Det var absolut nok til at sætte de fleste samtidige biler skakmat, og du skulle op i BMW 540i eller Mercedes C36 AMG for at følge med fra stilstand.

Nyd Volvos egen reklamevideo fra introduktionen, komplet med 90’er-elguitar ad libitum:

I Månedsmagasinet Bilen fra december 1994 fik T-5R bl.a. følgende ord med på vejen om køreegenskaberne:

”Lige ud-stabiliteten ved topfart er til ug, og man frydes over den 5-cylindrede motors karakteristiske snerren. Motoren lyder nok ilter og foretagsom, men på den anden side aldrig direkte presset. Indstyringen er flot. Du føler dig ekstraordinært sikker, fordi bilen aldrig tager initiativ til pludselige ubehageligheder. Tværtimod suger den sig til asfalten, og selv virkelig forceret kørsel kommer hverken bag på undervogn, hjul eller fører.”

Og så var der jo dét med farven… Den særlige Cream Yellow er lidt speciel, og en 850 T-5R er den absolut eneste bilmodel i historien, som kan bære netop denne farve. Men det kan den altså også! I Sverige kalder fansene bare T-5R for ”T-Gul” af samme årsag.

Volvo ville kun lave et begrænset oplag af bilen for at sikre eksklusiviteten, og fremstillede derfor bare 2.537 gule eksemplarer tilsammen af sedan og stationcar-modeller. Efterspørgslen var dog langt større end de oprindeligt planlagte gule biler, og derfor faldt Volvo for fristelsen til at lave flere biler, og fremstillede derfor yderligere 2.516 sorte og 1.911 olivengrønne T-5R.

Efterfølgeren til 850 T-5R skiftede signaturfarve og blev passende døbt "T-Rød" i folkemunde.

Efterfølgeren 850 R skiftede signaturfarve og blev passende døbt “T-Rød” i folkemunde.

Jf. Volvos arkiver fik den danske importør sølle 11 eksemplarer tildelt af den gule djævel i sedanform, fordelt på 10 med manuelt gear og én med automatgear, og dertil 15 stationcars med automatgear og 14 med manuelt gear – altså i alt 40 eksemplarer. Til en pris på 682.000 kr. for stationcarmodellen var det dog heller ikke just en bil for Hr. og Fru Danmark.

Samtidig med lanceringen af T-5R blev der ændret lidt i modelbetegnelserne for de mindre modeller og en to-liters basisudgave med 126 hk blev introduceret, men hvem bekymrer sig om det nu? Efter lanceringen af T-5R er det jo lidt som at tilbyde rugbrød ad libitum ved indgangen til en slikbutik.

I 1996 puttede Volvo så lidt ekstra sukker på en i forvejen heftigt glaseret kage ved at lancere 850 R, som ved hjælp af en større turbolader og bedre ladeluftkøling fik presset 250 hk ud af samme motor og fik en forstærket (manuel) gearkasse og differentialespærre for bedre at kunne udnytte de mange kræfter. I modsætning til T-5R var produktionen af 850 R ikke begrænset, og den kunne fås i flere farver. Signaturfarven for denne model var dog højrød, hvorfor den også hurtigt blev døbt ”T-Rød” på hjemmemarkedet. De er så spidsfindige, de svenskere.

Inden 850 blev afløst/omdøbt til V70 og S70 i 1997 nåede der også at komme en dieseludgave (med 5-cylindret VW-dieselmotor) og en firehjulstrukket 850 AWD med 193 hk lavtryksturbo.


 

Hvorfor er Volvo 850 T-5R interessant?

Vi kan lige prøve med et retorisk spørgsmål. Hvilken sætning tror du vinder størst begejstring derhjemme, når snakken falder på næste bil: ”Jeg synes vi skal købe en 20 år gammel BMW med 240 hk – du ved, ligesom ham pizzabuddet kører i” eller ”Jeg synes vi skal købe en brugt Volvo stationcar – så har vi også god plads til børnenes grej når vi skal i sommerhus”?

Denne arbejdsplads er absolut godkendt!

Denne arbejdsplads er absolut godkendt.

Al erfaring viser, at de fleste kvinder (= de faktiske beslutningstagere i en gennemsnitshusstand) prioriterer faktorer som fornuft, soliditet, sikkerhed og plads over ellers vigtige ting som evnen til at trække sorte streger i asfalten herfra til Ribe. Volvo T-5R scorer heldigvis højt på alle parametre – så måske er det den perfekte win/win bil!

Denne Volvo er en glimrende kombination af plads, sikkerhed, komfort og spas i gaden. Den kan holde til at køre i dansk klima hele året og den er trods alt ikke voldsom dyr at holde kørende, når der bortses fra brændstofforbruget – og det sidste er jo bare noget man altid må tage med for benzinbiler med stor motorkraft.

Samtidig er det bare en fed bil. Det fortjener respekt, når et ellers støvet bilmærke beslutter sig for at kaste al forsigtighed over bord og bare gå all-in og skabe et ægte nicheprodukt i begrænset serie.

Volvo er et eftertragtet bilmærke som laver dyre biler i høj kvalitet og med et godt ry, og hele 850-serien blev generelt hyldet som et langtidsholdbart og super godt produkt. Selvfølgelig kan komfort, sikkerhed osv. ikke måles med nutidige standarder, men til prisen er det bestemt et stilfuldt og godt valg.

Model 850 T-5R har den helt rigtige alder, hvor den har taget den store start-afskrivning, været igennem den obligatoriske periode som halv-gammel model i skyggen af de nye og mere interessante modeller på markedet, og lige har været helt nede på bunden af pris-kurven.

Det rigtige tidspunkt at købe én er nu, før den begynder at stige mod youngtimer-status og senere klassiker-status.

Du skal ikke forvente værdistigningspotentiale som en Porsche eller Ferrari, for det er en 850 T-5R simpelthen ikke tilpas eftertragtet til, og den kan næppe heller forventes at blive det. Men et velholdt eksemplar vil prismæssigt have nået bunden, og alene den stærkt begrænsede produktion vil sikre en stabil efterspørgsel og en jævnt stigende værdi i markedet. Jeg vil forvente i omegnen af 10-20 % i løbet af 5 år.


 

Hvad skal man gå efter?

Det korte svar er: Cream Yellow! Det er ikke den smukkeste farve i bilhistorien, men det er bare signaturfarven for en 850 T-5R, og særligt i kombination med stationcar-karosseriet er det en sikker vinder.

Jeg anerkender fuldt ud, at den senere 850 R både er lidt mere kraftfuld og også kører lidt bedre i tilspidsede situationer pga. det standardmonterede spærredifferentiale, som hjælper med at få de mange kræfter gennem forhjulene i sving og på glatte veje. Forskellen i præstationer er dog ikke ret stor og 850 R savner det strejf af eksklusivitet, som den begrænsede produktion af T-5R gav den model. Og den vilde farve!

Den mest sjældne T-5R er i virkeligheden den olivengrønne sedan, som kun blev fremstillet i 329 eksemplarer, hvorimod den olivengrønne stationcarmodel sjovt nok er den hyppigst fremstillede variant med 1.582 stk. Men den gule farve er den eftertragtede.

Den gule farve er svær at komme udenom - både som sedan og som stationcar.

Den gule farve er svær at komme udenom – både som sedan og som stationcar.

Standardudstyret var meget righoldigt, så det mest basale valg er nok gear-typen. I denne bil vil det være lidt en smagssag – jeg tror ikke den ene type gear vil være væsentligt mere eftertragtet end den anden med tiden, men hvis du er i tvivl, vil der altid være et marked for manuelt gear i fremtiden, nu hvor de fleste moderne biler har automatisk transmission.

Det er vigtigt, at bilen står på de originale titan-farvede 5-egrede fælge og selvfølgelig generelt er velholdt. Rust er ikke det store tema, men selv ikke Volvo-stål er uforgængeligt, og denne type bil bliver normalt brugt i al slags (vinter-)vejr.

Bilen er med statsgaranti blevet kørt hårdt, men med rettidig omhu og service kan motoren også holde til en del – især hvis tidligere ejere ikke er faldet for fristelsen til at tune den yderligere. Det ser lidt sløjere ud med drivlinjen, da det høje moment rykker meget i aksler, lejer og bøsninger foran, ligesom også koblingen på biler med manuelt gear kan være slidt op. Tjek for mislyde fra drivtøjet eller ruskende kobling.

Hvis du er i tvivl om bilen er en ægte T-5R eller blot en sminket udgave af en af de andre versioner, kan du se på stelnummeret. Det skal have S (1995) eller T (1996) som modelår, motorkode 58 og farvekode 607 (Cream Yellow), 019 (Stone Black) eller 421 (Dark Olive Pearl). Volvo-forhandlere kan også identificere bilen for dig og tjekke om bilen har original motor og gearkasse.


 

Hvordan ser markedet ud?

Tja, med så få producerede eksemplarer, er der selvfølgelig ikke voldsomt mange udbudt.

Volvo 850 T-5RNormalt anbefaler jeg at kigge mod Tyskland, men i tilfældet med Volvo er det selvfølgelig lige så oplagt at kigge i Sverige, hvor priserne for brugte Volvo normalt er helt i bund.

Jeg kan dog kun finde to T-5R til salg i Sverige i øjeblikket; begge til max 30.000 SEK, men også godt brugte.

I Tyskland ser det bedre ud med udvalget, men dog også til andre priser.

En velholdt T-5R koster omkring 13-18.000 euro, afhængig af km-stand, og prisen er støt og sikkert på vej op efter at have været nede omkring 7-9.000 euro for få år siden. De gule stationcars er tydeligt dyrere end sedanmodeller og øvrige farver, og det fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem manuelt og aut. gear.

Langt de fleste af de brugte har gået over 200.000 km, hvilket er forventeligt for biltypen. Der er enkelte eksemplarer til salg med lave km-tal, men de ligger selvfølgeligt også prismæssigt i toppen.


 

Karakterer:

Driftsstabilitet
Sjæl/charme
Pris/kvalitet
Investeringspotentiale
Samlet vurdering
Gennemsnit


 

Bonus-info:

  • Der blev faktisk eksperimenteret med farverne under udvikling af 850 T-5R og der blev fremstillet seks sorte, to perlemorshvide, to aubergine-farvede og tre mørkegrå T-5R, inden det blev besluttet at satse udelukkende på gul i første serie. Flere af disse blev solgt til private og kører stadig på vejene.
  • Da Volvo lavede pressematerialet til 850 T-5R i forsommeren 1994 (hvor de matchende rapsmarker blomstrede) var bilens interiør ikke færdigudviklet, og derfor har alle bilerne til de udvendige billeder og video i pressematerialet tonede ruder. Interiør-billederne er taget senere.
  • Pas på med en importeret italiensk bil; pga. den særlige bilskat på biler med motorer over to liter, blev de 914 italienske eksemplarer af T-5R udstyret med en neddroslet to-liters motor. De kan kendes på motorkode 47 i stelnummeret.
  • Volvo 850 blev med stor succes indsat som en opsigtsvækkende stationcar i det engelske BTCC-mesterskab for standardvogne i 1994, indtil reglerne blev ændret således at hækvinger blev tilladt, så længe de ikke gik over tagets højde – så måtte de skifte karosseri-form til sedan’en i stedet. Det er også fra BTCC-samarbejdet med Tom Walkinshaw Racing at det lille TWR-logo til venstre for modelbetegnelsen på bagsmækken stammer.

 

Primære kilder:

  • Wikipedia, særligt den svenske udgave
  • volvo850t-5r.com – Hollandsk fan-side (meget grundig).
  • tgulklubben.se – Svensk fan-side.
  • Pressemeddelelse fra Volvo UK fra 18. oktober 1994
  • Pressemeddelelse fra Volvo i Frankrig fra 4. oktober 1994
  • Bil-Revyen 1995
  • Månedsmagasinet Bilen:
    • 9/91 p. 9, ”Stor-Volvo med 5 cylindre og forhjulstræk”
    • 11/91 p.32, ”Her er verdens bedste Volvo”
    • 3/92 p. 25, ”Volvo 850 GLT: udseendet lyver – heldigvis”
    • 8/92 p. 6, ”Volvo 850 med 225 friske turbo-heste”
    • 7/92 p.34, ”Halvfemsernes herregårdsvogn”
    • 10/94 p. 9, ”Cremegult lyn med plads til det hele”
    • 12/94 p. 64, ”Svensk fartbombe i praktisk forklædning”
    • 6/95 p. 9, ”Ikke voldsom – men Volvo”
  • Youngtimer, juli/august 2015, p. 23, ”Familien-Flieger”
  • Youngtimer 3/2016, p. 16, ”Schnell nach Bullerbü”
  • MotorKlassik, 12/2015 p. 52, “Fünf Gründe, sich jetzt einen Volvo T-5R zu kaufen”
  • Classic Car Price Guide 1945-2000 (2015 Edition)
  • Månedsmagasinet Bilen, Alle biler 1969-98
  • Teknikens Varld nr. 22/95, prøvekørsel af Volvo 850 R, tilgængelig på teknikensvarld.se

2 thoughts on “Volvo 850 T-5R

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *