Det kan blive lidt kedeligt i længden med de stabile 80’er-tyskere fra BMW og Mercedes, som med dystre kabiner og solid mekanik kører dag efter dag uden at kny. Maserati tilbyder et spændende alternativ med den firkantede Biturbo, som er lige dele muskelbil og eksotisk diva – hvis du tør!

Man ved, man har med ægte fuldblod at gøre, når de skarpe former, den luksuriøse kabine og den pumpede motor spiller op til hinanden på bedste 80’er-manér med den eksklusive Maserati trefork i kølergrillen og på c-stolpen. Man fornemmer også, at man har med italiensk fuldblod at gøre, når bilen ganske simpelt ikke vil starte på gårdspladsen udenfor garagen og derfor skal have booster-hjælp allerede inden prøveturen overhovedet er kommet i gang…

Nuvel, det er jo trods alt en 35 år gammel bil, så et fladt batteri er måske ikke helt uventet efter længere tids stilstand, og mens ejer Michael Hedahl Hansen finder udstyret frem, kan vi passende tage en tur rundt om bilen og studere alle dens detaljer.

Den sølvgrå Maserati Biturbo fra 1985 står virkelig flot i sommersolen uden for Svendborg, og det er tydeligt at se, at Michael passer godt på bilen. Lakken står blank og pæn og der er ingen rust at spore selv efter 100.000 km i skiftende ejeres hænder, hvilket bestemt ikke er en selvfølge for en ældre italiensk klassiker. Forklaringen er nu ret ligetil, for det velholdte sølvgrå eksemplar er i virkeligheden stykket sammen af de bedste dele fra flere biler. Michael købte Biturboen for to år siden i Nordjylland, hvor bilen stod i rimelig stand uden alt for meget rust, og der endda fulgte en donorbil med i købet. Som så ofte før med ældre, eksotiske biler viste der sig dog hurtigt at være en del fejl og mangler ved bilen, og en enkelt donorbil var ikke nok til at få projektet op på det ønskede niveau, så Michael måtte købe to yderligere eksemplarer for at komme i mål. Mens motor og gearkasse er beholdt fra den oprindelige bil, kommer interiøret således fra en af de andre biler og dele af drivlinjen fra en tredje. Bilen har selvfølgelig været helt adskilt som led i processen, og er derefter lakeret op i den originale farve, og den temmeligt gennemgribende – og bekostelige! – restaurering har givet et virkeligt flot resultat.

 

Anonym luksus

 

En totalrestaureret Maserati lyder umiddelbart som en bil, der naturligt tiltrækker sig en masse opmærksomhed, men det er nu ikke tilfældet med Michaels Biturbo. Måske er det fordi bilen ikke har de svungne kurver, man oftest forbinder med ædle italienske sportsvogne, men i stedet er et resultat af en design-trend i 70’erne, hvor linealerne blev flittigt brugt i mange designstudier. I tilfældet med Maserati Biturbo har det resulteret i en bil, som ved første øjekast kunne være en (kedelig) sedan fra et hvilket som helst europæisk bilmærke, men som kendere straks spotter i trafikken. Da Michaels hustru blev præsenteret for bilen efter købet, erklærede hun da også med det samme, at det var en af de grimmeste biler, hun nogensinde havde set, og så er det meget heldigt, at garagen også rummer andre biler at vælge imellem. Derfor er det også kun Michael selv og den trofaste dansk/svenske gårdhund Silla, som bruger bilen, og Silla hopper hjemmevant ind på de brede lædersæder, da motoren endelig springer i gang og vi er klar til at køre.

Det lidt anonyme ydre dækker til gengæld over et eksklusivt interiør, som er milevidt fra de samtidige konkurrenter fra BMW og Mercedes. I stedet for de lidt dystre og stramme tyske kabiner med vægt på funktionalitet og enkelthed, er der tykt og handskeblødt Poltrona Frau-læder på sæderne og alcantara på instrumentbordet. Gearknoppen er skåret i ædeltræ og treforken går igen på alt fra pedaler til instrumentbord. Træbeklædningen på dørene er godt nok lavet af plastic, men derudover mærker man ikke meget til, at Biturbo-modellen var tænkt som en billigere indstigningsmodel, der skulle kapre tiltrængte kunder fra de tyske prestigemærker til den evigt økonomisk trængte italienske nicheproducent. Derfor skulle designet heller ikke stikke for meget ud, så salgschefen kunne slippe afsted med at parkere en Biturbo ved siden af direktørens 5-serie eller E-klasse.

 

Stjernenykker

Selvom kabinen byder på al den luksus, man kan ønske sig i en gammel bil, er det stadig motoren ude foran, der er kronen på værket. Som navnet mere end antyder, monterede Maserati to oliekølede turboer på en lille sekscylindret motor, og skabte derved et solidt kraftværk, der i ydelse kunne måle sig med de tyske konkurrenter. Det kan måske synes mærkeligt, at fabrikken ikke bare flyttede den tre-liters V6’er fra Merak direkte over, men det italienske afgiftssystem favoriserede dengang biler med motorer på højst to liter slagvolumen, så løsningen blev i stedet for den dobbelte trykladning til ære for hjemmemarkedet. Eksportmodellerne fik dog en opboret version, og Michaels eksemplar er således en 2,5 liters udgave, som med omkring 200 hk sagtens kan levere præstationer, der er Maserati-mærket værdige.

Og så kommer vi tilbage til det med de italienske bilproducenters ry for at lave lidt upålidelige biler, for vi er ikke nået mange kilometer ud af vores prøvetur, før motoren begynder at opføre sig underligt. Den taber simpelthen pusten omkring 2.500 omdrejninger, så vi er nødt til at holde lidt igen for en sikkerheds skyld, og samtidig stiger kølevandstemperaturen faretruende hurtigt, så vi må holde et par pauser i skyggen. De begrænsede omdrejninger betyder, at turboerne ikke rigtigt får lov at komme i gang og vise, hvad bilen egentlig kan. Der er ingen tvivl om, at Michael er ret ærgerlig over de pludselige problemer, for hans bil er virkelig velholdt og driller normalt ikke, men der er ikke meget at stille op, og med en lufttemperatur omkring 30 grader er det sandsynligvis en træt pakning eller mørnet gummislange et sted, som endelig har opgivet ævred.

Heldigvis skinner solen over det Sydfynske Øhav og med nedrullede vinduer – hvor vinduet i passagersiden pludselig nægter at rulle op igen – kører vi i roligt tempo ad de smalle, bakkede veje på Tåsinge, hvor der i øvrigt hverken er plads eller grund til at køre som en italiensk mafiaboss på flugt fra politiet.

Motoren brummer roligt ude foran og de store sæder er præcis lige så komfortable, som de ser ud. Den korte gearstang skifter præcist i den femtrins gearkasse, med første gear liggende nederst til venstre på sportslig dog-leg manér. Bremserne bider effektivt og den korte akselafstand gør bilen let at placere i svingene, mens styretøjet dog er lidt løst omkring midterstillingen og godt kunne give mere feedback til sportslig kørsel. Der er nok at kigge på i instrumentpanelet, og de rette linjer udenfor går igen i de symmetriske streger gennem alle urene foran føreren – på nær måleren for turbotrykket, som vi altså heller ikke får motioneret for alvor på denne tur. Det må vente til en anden god gang.

 

Kærlighed ved første blik

Selvom han har flere klassiske biler i garagen, har Biturboen en særlig plads i Michaels hjerte, siden han som rejsemontør så modellen på gaderne i Italien i 90’erne. Da han forhørte sig til biltypen dernede blev han advaret om, at han som ejer ville blive bedste ven med sin mekaniker, og på hjemturen så han ironisk nok hele tre Biturbo holde med motorstop i vejkanten. Fra det øjeblik vidste han, at han måtte eje sådan en bil engang, og han var derfor også fra starten forberedt på, at stabilitet og driftsikkerhed ikke er på nutidigt niveau, selv i et velholdt og velpasset eksemplar. 

Da snakken falder på test-lampen ved siden af instrumentpanelet, bemærker han knastørt, at det ikke er nødvendigt at trykke på den – han får jo lamperne at se på turen alligevel! Han skruer ikke selv i den følsomme mekanik, men har allieret sig med en god lokal mekaniker med tidligere Biturbo-erfaring, som sørger for al service og vedligeholdelse.

Der er ingen tvivl om, at Maserati Biturbo er en bil for liebhavere, som keder sig med stabile tyskere og hellere vil forføres effektivt den ene dag og svigtes den næste af en italiensk primadonna med turbo-tryk – og en smule stjernenykker.

 

Købsguide – Maserati Biturbo

 

Fuldblod med fælder

Det gælder for Maserati Biturbo som for de fleste italienske sportsvogne fra den periode: pas på! Selvom købsprisen er væsentligt lavere end samtidige Ferrari-modeller, kan driftsomkostningerne sagtens ligge i samme høje niveau, og dårlige eksemplarer kan lægge et decideret dræn i bankkontoen. Rust og tekniske problemer er almindeligt forekommende på især tidlige årgange, og en grundig gennemgang hos en specialist inden købet lønner sig. 

 

Karrosseri

Rust er normalt forekommende, især i tidlige modeller. Fra 1986 fik fabrikken dog langt bedre styr på beskyttelsen, som kom op på markedsniveau. Tjek særligt i skærmene, vinduesrammen, dørene og sidesvellerne. Tanken er også udsat. En fugtig lugt i kabinen tyder på rust i bunden. Den hårde italienske sol kan slå revner i instrumentbrættet og ødelægge indtrækket.

 

Teknik

Der kom en række varianter af V6’eren, og de tidlige karburatormodeller har ry for at være temmelig skrøbelige og dyre at holde kørende, da de har hyppige problemer både med smøringen og turboladerne. De senere indsprøjtningsmodeller med vandkølede turboer er mere stabile. Uanset motorvalg er den fine mekanik plejekrævende, og du kommer til at få brug for en dygtig mekaniker undervejs. Gearkasserne fra tyske ZF er til gengæld holdbare. Der er mange elektriske funktioner i kabinen – tjek at de alle virker, og vær forberedt på at nogle vil stoppe med det i løbet af ejerskabet.

 

Reservedele

Der blev fremstillet mange forskellige karosserivarianter af Biturbo, men de fleste varianter blev fremstillet i små serier. Fabrikken laver ikke nye dele til denne model, så det er generelt svært at finde pladedele til bilen, hvilket også gør det meget dyrt at renovere et dårligt eksemplar.

 

Specialister

Classic Sports Car ApS, Grønnegyden 122, 5270 Odense N, tlf. 30 22 43 61, www.classicsportscar.dk 

Juel Auto, Græsvangen 12, 8381 Tilst, tlf. 86 24 75 35, www.juelauto.dk 

Stelvio Automobili, Måløv Værkstedsby 93, 2760 Måløv, tlf. 32 12 03 80, www.stelvio.dk 

Priser

Der er særdeles langt mellem Biturbo – og efterfølgerne 200- og 400-serierne – til salg i Danmark, og den lille produktion gør det også til en tålmodighedskrævende øvelse at finde det perfekte eksemplar i Tyskland. Priserne er til gengæld ret stabile på omkring 150.000 kr. uden afgift for et pænt eksemplar af den almindelige sedan, mens den åbne Spyder-version koster omkring 200.000 kr. uden afgift.

 

Denne artikel har tidligere været bragt i MotorClassic – Danmarks store klassikermagasin!